I weekenden må morgenmaden gerne være lidt mere lækker end i hverdagen. Derfor bager jeg også tit hjemmebagt brød, som vi kan nye lørdag og søndag morgen. Denne gang besluttede jeg mig for at det skulle være hjemmebagte rundstykker. Jeg fandt en opskrift i en af AMO bagebøgerne, som jeg tog udgangspunkt i og de blev bare så lækre! Jeg har lavet rundstykker som gerne skulle ligne den type man kalder for møllehjul. Det er nemlig det rundstykke jeg selv bedst kan lide. Opskriften er ret simpel og er ikke meget forskellig fra når man bage normale boller.
Hjemmebagte rundstykker
Justér antal12 stk.
Ingredienser
- 25 g gær
- 3 dl mælk
- 100 g smør
- 1 tsk salt
- 1 tsk sukker
- 500-600 g (reklamelink)hvedemel
- 1 æg til pensling
- Blå birkes
Sådan gør du
- Smelt smørret i en gryde eller i mikroovnen og stil det til side.
- Lun mælken i en gryde eller i mikroovnen.
- Smuldr gæren i mælken og rør rundt indtil den er opløst.
- Tilsat salt og sukker og rør rundt.
- Tilsæt det smeltede og let afkølede smør.
- Tilsæt melet lidt af gangen. Der skal cirka 500-600 gram i - men prøv dig lidt frem indtil den rette konsistens er nået.
- Ælt dejen grundigt - gerne på en røremaskine, hvis du har sådan en. Jeg brugte min Kitchenaid.
- Læg et viskestykke over skålen og stil den til hævning et lunt sted i cirka 30 minutter.
- Form cirka 12 boller af dejen.
- Pisk et æg let sammen og pensl bollerne med det sammenpiskede æg.
- Hæld birkes på en tallerken og vend de penslede boller i birkes så de bliver dækket på hele oversiden.
- Med en skarp kniv skærer du et kryds i midten af hver boller - skær ikke helt så dybt som jeg har gjort. Du skal kun lige snitte i overfladen.
- Placer rundstykkerne på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Læg en pose, husholdningsfilm eller lignende over bagepladen og dæk til sidst med et viskestykke.
- Sæt bagepladen et lunt sted og lad rundstykkerne hæve i 30 minutter igen.
- Bag rundstykkerne ved 200 grader i 10-12 minutter, eller indtil de begynder at blive gyldne.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 rundstykke | Kalorier: 235 kcal | Kulhydrater: 34 g | Protein: 6 g | Fedt: 8 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Skrevet af: Louise Dam[show_post_categories show="tag"]Kategori: [show_post_categories show="category"]
Sandra Andersen skriver
Hej er det normal ovn eller varmluft?
Louise Dam skriver
Jeg bruger alm. ovn til opskriften.
Mikkel skriver
det er virkelig en dejlig og nem opskrift, den er ikke lige som andre opskrifter. jeg får meget ros af mine forældre (jeg er 14 år gammel) de synes at det er dejligt at jeg interessere mig får noget jeg synes er sjovt at lave.
Louise Dam skriver
Hej Mikkel
Dejligt at du kunne bruge opskriften. Er sikker på dine forældre sætter pris på hjemmebagte rundstykker til morgenmaden :o)
Sofie skriver
Vil det mon give samme gode resultat hvis man vender i sesamkerner eller andet i stedet for de blå birkes?
Louise Dam skriver
Det tror jeg helt sikkert godt du kan. 😊
Britt skriver
Normalt bager jeg ikke fordi det ALTID går galt. Din opskrift så så dejlig nem ud, men her gik det os galt.
Har fuldt opskriften 100% Men mine fik faktisk dobbelt tid i oven, og stadig ser de ikke færdigt ud og stadig sådan lidt gæret ud😪
Louise Dam skriver
Øv altså! Hævede de fint nok op?
sten madsen skriver
Hej louise
Kan man lave den første del af dejen og lade den stå natten over. Så man bare skal rulle dem ud, lade dem hæve og så bage dem næste morgen? eller hvordan fungere sådan noget.
Måske et dumt spørgsmål, men har ingen forstand på mad.
Venlig hilsen Sten fra Melbourne.
Louise Dam skriver
Du kan nok bruge lidt mindre gær og lade dejen hæve i køleskabet natten over.
Lærke skriver
Hej jeg ville bare høre om de stadigvæk er gode hvis man putter dem i fryseren og varmer dem op i ovnen igen
Kh Lærke
Tak på forhånd. God dag♥️
Louise Dam skriver
Hej Lærke
Ja, det kan du sagtens gøre :-)
Jane skriver
Hej Louise.
Tak for en fed blog med masser af skønne opskrifter og gode tips.
Jeg får gæster til fødselsdag i morgen tidlig og vil gerne bage dine rundstykker, så vil høre om jeg kan bage dem i dag og så varme dem i morgen uden at de først har været en tur i fryseren?
Du, din familie og dine læsere ønskes en rigtig glædelig jul.
Julehilsner fra Jane
Louise Dam skriver
Hej Jane, beklager jeg først svarer nu. Håber du fandt ud af det :-) Men det ville jeg godt mene du kunne.
Kristina Ekkersgaard skriver
Jeg har bagt dem her mange gange. De er SUPER gode og ungerne elsker dem.
Vi vil prøve at bage dine cookies nu.
Har du en opskrift på chokolade scones?
Elsker din madblog.
Mvh
Kristina
Louise Dam skriver
Hej Kristina
Sikke en dejlig besked at få. Jeg har en opskrift på chokolade scones lige her: https://www.louisesmadblog.dk/laekre-scones-med-chokolade/
Rikke Sunds / Søndagshjerte skriver
Tak for en nem, og lækker opskrift. :-) De er blevet modtaget med kyshånd herhjemme!
Louise Dam skriver
Skønt at høre! :-)
Lisbeth skriver
De er bare gode ,bager dem igen og igen. Men putter lidt skyr,yoghurt eller andet mælkeprodukt i.
Louise Dam skriver
Det lyder også rigtig godt. :-)
Sara skriver
Kan man mon lave dem som langtidshævede hen over natten, så de bare lige skal i ovnen næste morgen ?
Mvh Sara
Louise Dam skriver
Hej Sara
Det vil jeg tro man kan, men jeg har ikke selv afprøvet det endnu.
Rasmus skriver
Har nu testet både koldhævning i køleskabet natten over og hævning, som det fremgår af opskriften.
Jeg synes de bliver klart bedst efter opskriften - den koldhævede dej var meget tung i det, da jeg tog den ud om morgenen. Jeg tænker, at det er pga smørret der størkner og som på én eller anden måde begrænser hævningen i køleskabet.
Rundstykkerne blev samtidig væsentligt tungere i det, end når man følger opskriften...
Så min anbefaling er at følge opskriften :-)
Louise Dam skriver
Skønt at du har gennemtestet opskriften! De bliver også helt fine, hvis man bager dem færdige og derefter fryser dem ned. Så har man altid hurtige rundstykker om morgenen.
La Cucina Nada skriver
Sjældent har jeg set så flotte hjemmebagte rundstykker!
Louise Dam skriver
Mange tak Nada! :-)
Anette skriver
Bliver de som knasende rundstykker eller mere som bløde boller? :)
Louise Dam skriver
Hej Anette
Da jeg varmede dem på anden dagen var de rigtig lækre sprøde - hvor de var lidt blødere på den første dag. Men hvis du sørger for at lade dem blive i ovnen til de er blevet gyldne skulle de gerne blive sprøde i skorpen som rigtige rundstykker.
Lone Snedker skriver
De lækre rundstykker bliver 50 % større, meget mere luftige hvis man erstatter mælk med vand - og de er super at fryse- bliver aldrig tørre.
Louise Dam skriver
Mange tak for tippet! Det skal prøves 👌
Kristina skriver
Hej :-)
1. Kan man på en eller anden måde laver dem i en sundere udgave? Ved evt. Putte fuldkornsmel eller havregryn eller kerne i?
2. Og kan man fryse dem ned ?
Louise Dam skriver
Hej Kristina
1. Jeg har ikke forsøgt at bage dem med andet mel. Men er sikker på du godt kan udskifte noget af melet med en grovere meltype.
2. Ja, de er rigtige gode at fryse ned :-)
Hilsen Louise