Hjemmelavede flødeboller kan på ingen måde sammenlignes med dem man køber. Det er så meget bedre når man laver dem selv. Her har jeg valgt at bage nogle lækre nøddebunde til mine flødeboller. De smager simpelthen så godt!
Man skal øve sig lidt i at lave flødeboller. For at gøre det nemmere er det virkelig en god idé at sørge for at bruge kakaosmør i sin chokolade. Det gøre chokoladen tyndere og meget nemmere at overtrække flødebollen med.
Hjemmelavede flødeboller med nøddebund
Justér antal20 stk.
Udstyr (reklamelink)
- (reklamelink)Termometer
- (reklamelink)Udstikker 4 cm
- (reklamelink)Sprøjtepose
- (reklamelink)Tylle
Ingredienser
Nøddebunde
- 1 æggehvide
- 50 g sukker
- 130 g (reklamelink)hasselnødder
Skum
- 0,6 dl vand
- 185 g sukker
- 85 g (reklamelink)glukosesirup
- 3 æggehvider
- 1 tsk sukker
Chokoladeovertræk
- 200 g (reklamelink)mørk chokolade 55 %
- 25 g (reklamelink)kakaosmør
- (reklamelink)kokosmel og/eller frysetørrede bær
Sådan gør du
Nøddebunde
- Pisk sukker og æggehvide stive med en elpisker eller i en røremaskine med piskeris.
- I en minihakker eller lignende hakker du hasselnødderne helt fint til nøddemel.
- Vend nødderne i de stivpiskede æggehvider og sukker.
- Smør et firkantet lag ud på en bageplade med bagepapir (cirka ½ cm tykkelse).
- Bag bunden i cirka 10-12 minutter ved 175 grader.
- Lad bunden afkøle let og stik så små bunde ud med en rund udstikker på cirka 4 cm.
Skum
- Kog vand, sukker og glukosesirup op i en gryde og lad det småsimre indtil det når en temperatur på 117 grader.
- Æggehviderne piskes let til de skummer med en elpisker eller i røremaskine med piskeris på.
- Tilsæt cirka 1 tsk sukker og pisk videre til de bliver stive i konsistensen. Pas på ikke at overpiske æggehviderne, så kan de skille.
- Når æggehviderne begynder at blive stive i konsistensen tilsættes sukkerlagen langsomt i en tynd stråle. Skummet piskes stift med en håndmikser eller i en røremaskine ved middel hastighed i cirka 10-15 minutter. Skummet skal afkøle let i skålen og afgive en form for hul lyd når det banker mod siden af skålen.
- Sæt din valgte tylle (du kan både bruge en glat rund, eller en stjerneformet) i sprøjteposen, og fordel skummet i sprøjteposen.
- Skummet sprøjtes på bundene. Hold din tylle tæt mod bunden og løft den stille og roligt opad. Husk øvelse gør mester :-)
- Lad flødebollerne stå og tørre imens du smelter chokoladen og kakaosmørret.
Chokoladeovertræk
- Hak chokoladen, hvis ikke du bruger chokoladeknapper. Bland med knapperne af kakaosmør i en plasticskål der kan gå i mikrobølgeovnen.
- Varm chokoladen i 15-20 sekunder af gangen og rør godt rundt. Når chokoladen begynder at smelte giver du det kun 5-10 sekunder af gangen. Fortsæt indtil den når 32-33 grader.
- Hæld chokoladen i et glas, hvor din flødebolle kan komme ned i.
- Hold på bunden af flødebollen og dyp så toppen af flødebollen ned i glasset. Sørg for at dyppe den helt ned så alt skummet bliver dækket af chokolade. Lad den dryppe godt af inden du vender den om.
- Pynt evt. med kokosmel eller frysetørret bær. Du kan også helt undlade at pynte dem.
Noter
Maj 2021: Jeg har rettet lidt til i opskriften. Nu er der kun nøddebunde i opskriften, og jeg har tilføjet kakaosmør i chokoladen. Det gør at det er meget nemmere at overtrække flødebollerne fordi chokoladen bliver tyndere. I den tidligere opskrift blev flødebollerne også bagt kort i ovnen inden de blev overtrukket med chokolade. Det gør jeg heller ikke længere. Det er fint nok blot at lade dem stå og tørre.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 stk | Kalorier: 168 kcal | Kulhydrater: 24 g | Protein: 2 g | Fedt: 8 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Louise skriver
Jeg havde problemer med at kakaosmør knapperne ikke smeltede ret meget i min chokolade, og jeg kunne jo ikke gå over 32 grader (lys chokolade). Har du haft problemer med det? Og måske har prøvet at smelte kakaosmørret først og så tilsætte e.l.?
Vil gerne lave flødebollerne nu her igen nemlig ;-)
Tak for en god opskrift
Louise Dam skriver
Hej Louise
Nej, det har jeg ikke rigtig oplevet synes jeg. Og jeg har ellers prøvet flere forskellige mærker af kakaosmør. Men du kan evt. bruge en stavblender til at sørge for at alle små klumper kommer væk. Det har jeg set beskrevet andre steder omkring temperering af chokolade. Alternativt kan du måske også hakke chokoladesmørret så det er i endnu mindre stykker?
Hilsen Louise
Lone skriver
Spændende med nøddebunden - den skal prøves - tak.
Louise Dam skriver
Det var så lidt, håber du fik lavet nogle lækre flødeboller!
Linda skriver
Hvor længe kan de holde? Og skal de færdige flødeboller opbevares på køl?
Louise Dam skriver
Jeg plejer at have dem i køleskabet. De skal i hvert fald gerne stå køligt. De kan sagtens holde 1 uges tid eller mere.
Stine skriver
Hej
Er det to slags bunde? For jeg forstod det som at der er en nødebund også en marcipanbund der skulle oven på eller hvordan gør du?
Louise Dam skriver
Det er to slags bunde. Så man kan lave nogle med én slags og nogle med en anden slags bund.
Mette skriver
Hejsa
Du skriver at man skal smøre nøddemassen ud i en firkant - skal man så bare stikke nogle runde bunde ud bagefter eller hvordan??
Louise Dam skriver
Ja, det er helt korrekt. Det skal jeg vist have rettet i min opskrift.
Ann-Sophie skriver
Hej Louise,
Hvordan overrækker du flødebollerne med chokoladen? Hælder du chokoladen ud over eller kan du dyppe flødebollen i chokoladen uden skummet falder af?
Hvordan har du tempereret chokoladen?
Louise Dam skriver
Hej Ann-Sophie
Jeg har lige tilføjet lidt beskrivelse omkring hvordan man kan overtrække flødebollerne, og derudover et link til en video der viser hvordan man temperer chokoladen.
Hilsen Louise
Louise skriver
Hej Louise
Nøddebundene er de bløde eller sprøde?🤔
Louise Dam skriver
De er bløde :o)
Anna skriver
Hej Louise,
Hvor længe kan bundene holde sig? Bliver de kedelige af at stå i et pr dage, inden de bliver brugt til flødebollerne? Skal bruge dem på søndag, men pga. tidsmangel, ville jeg bage dem i dag..
Mvh
Louise Dam skriver
Hej Anna, jeg har ikke nået at svare dig før nu desværre. Jeg ved desværre ikke hvordan de bliver hvis man laver dem inden. Gjorde du det og hvordan blev det?
Tina skriver
Hejsa
Hvor længe vil man kunne have flødebollerne stående? Jeg skal bruge dem om 11 dage, er det for tidligt at lave dem en uge før? Lad os sige den 24. Når jeg skal bruge dem den 29.?
Mvh Tina
Louise Dam skriver
Hej Tina
Jeg beklager meget at jeg først svarer nu. Det er nok alt for sent. Flødebollerne kan sagtens holde sig 1 uges tid i køleskabet og nok også længere end det.
Hilsen Louise
Puk skriver
Hej Louise,
Jeg laver "tusind" af dine flødeboller i øjeblikket, men er noget i tvivl om du mener traditionel ovn eller varmluft?
Jeg har bagt bundene ved traditionel ovn, men det tog noget tid længe end hvad du har skrevet i opskriften, og min ovn er ellers lidt hidsig i det.
Ps. de der nøddebunde er så lækre!
Louise Dam skriver
Hej Puk
Jeg bager stort set altid ved almindelig ovn. Medmindre der står andet i opskriften :-) Jeg synes der kan være stor forskel på ovne, og jeg er da også flyttet siden og har en anden ovn nu. Så jeg kan ikke helt huske hvordan den gamle var. Er glad for du synes om opskriften.
Karina Sommer Lauridsen skriver
Hej Louise.
Er det rigtigt forstået at flødebollerne skal i ovnen i 5 min når skummet er sprøjtet på bundene og inden de betrækkes med chokolade?
Mvh Karina.
Louise Dam skriver
Ja, det er helt rigtigt :-)
Kristina skriver
Hvirfor skal de det ? Så flyder massen da ud? Vi har brugt pasteuriseret æggehvider
Louise Dam skriver
Det burde det ikke gøre. Men man kan også undlade at bage dem i ovnen. Det kan bare være en smule nemmere at styre når man skal overtrække dem med chokoladen.
Betina Hyldahl skriver
Hej Louise.
Kan jeg bruge pastauseret æggehvider? Og hvis jeg skal lave flødeboller med lakridssmag, skal jeg så bare tilsætte lakridspulver når skummet er rørt sammen?
Mvh Betina
Louise Dam skriver
Hej Betina
Ja det kan du sagtens. Jeg har ikke prøvet at lave flødeboller med lakridssmag. Men jeg tror jeg ville tilsætte lakridspulveret når skummet er færdigt, som du selv foreslår.
Malene skriver
Hej Louise.
Hvor lang tid tror du flødebollerne kan holde sig på køl?
Vh Malene
Louise Dam skriver
Hej Malene
En uges tid - måske længere.
Jane skriver
Lyder smadder lækkert, men hvor og hvornår tilsættes glukosen ?
Louise Dam skriver
Ja det kan jeg godt se jeg har glemt. Det er tilføjet i opskriften nu, og der skal koges op sammen med sukker og vand.
jimmi skriver
ER glukosen vigtig ??? Kan nemlig se nogle opskrifter med og nogle er uden :-)
Louise Dam skriver
Skummet bliver mere holdbart af glukosen, så det er nemmere at styre. Men man kan muligvis godt lave det uden. Jeg har dog ikke selv prøvet det :-)
Michael skriver
Man kan godt lave flødeboller uden glukose, men de bliver ikke lige så lækre i skummet. Glukosen skaber noget lækker cremethed, hjælper med stabilitet i skummet og giver en mere luftig skum. At bruge den korrekte glukosesirup er også en stor videnskab - jeg har selv startet en virksomhed som fokuserer på at producere "hjemmelavede" økologiske gourmet flødeboller (www.ærli.dk), hvor jeg er lykkedes med at sikre en lækker skum med holdbarhed så længe som ikke økologiske varianter.