Når jeg har kagerester tilovers (ja det har jeg altså indimellem! :-)), så sørger jeg for at fryse dem ned så jeg kan lave lækre romkugler eller trøffelkugler senere hen. Når jeg så har nok kagerester i fryseren kaster jeg mig over romkuglerne. Her har jeg lavet nogle helt små kugler, som er lige til at hapse. Men man kan selvfølgelig også lave de helt store romkugler, som man kan købe hos bageren. Så er det lidt mere autentisk. Det er super nemt at lave hjemmelavede romkugler, det sværeste er nok at gemme noget kage til det.
Hjemmelavede romkugler
Justér antal70 stk.
Ingredienser
- 800 g kagerester, Jeg brugte brownie, chokoladekage med kokos og en æblekage
- 4 spsk (reklamelink)kakaopulver
- 4 spsk (reklamelink)rom aroma
- 1 ½ spsk (reklamelink)hindbærmarmelade
Til pynt
- Kokos, farvet krymmel, hakkede nødder , kakako eller hvad du har lyst til at pynte med
Sådan gør du
- Smuldr/blend kageresterne i en blender eller foodprocessor. Hæld derefter kagemassen op i en skål og tilsæt kakao, romessens og hindbærmarmelade. Smag til undervejs for at sikre at smagen bliver som du vil have det. Der kan være forskel på smagen alt efter hvilke kager du har brugt, og i så fald skal du måske bruge mere eller mindre af de enkelte ingredienser.
- Rul dejen til små kugler og tril dem i den valgte krymmel.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 stk. | Kalorier: 43 kcal | Kulhydrater: 7 g | Protein: 1 g | Fedt: 1 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Skrevet af: Louise Dam[show_post_categories show="tag"]Kategori: [show_post_categories show="category"]
Anne skriver
Kan man lave romkuglerne et par dage før de skal bruges hvis de er på køl? Hvor lang tid kan de holde sig?
Louise Dam skriver
Ja, det kan du godt. De kan sagtens holde i nogle dage.
xavier skriver
Saa fedt, bor i udlandet og kan ikke köbe dem. Saa jeg pröver selv at lave dem i aften.
Tak Louise
Louise Dam skriver
Håber de blev gode :-)
Tina Krause skriver
Er en brownie chokoladekage med koskos lige med 800 gram kagerester?
På forhånd tak
Louise Dam skriver
Hej Tina
Beklager det sene svar! Du bliver næsten nødt til at veje den. Og så kan du jo altid justere de andre mål lidt, hvis der f.eks. kun er 600 g. :-)
Hilsen Louise