En hjemmelavet jordbærtærte er altså så meget bedre end bagerens, og denne variant er helt sikkert min yndlings. Med et lag af nøddecreme inden vaniljecremen og jordbærene, så er denne altså bare ekstra god. Tærterne er rigtig gode til nedfrysning. Man fryser kun tærtebunden med nøddecremen på.
Man kan eventuelt fordele 50 g smeltet chokolade på hver tærtebund, ovenpå nøddecremen. Når det er størknet fordeles vaniljecremen ovenpå.
Hjemmelavet jordbærtærte
Justér antal2 tærter
Ingredienser
Nøddecreme
- 150 g smør
- 200 g sukker
- 2 æg
- 100 g knuste hasselnødder eller mandler
Fyld
- Vaniljecreme:
- 2 æg
- 4 spsk. sukker
- 2 spsk. (reklamelink)majsstivelse
- 3 dl mælk
- Kornene af 1 vaniljestang
3 dl piskefløde til flødeskum
1 bakke jordbær (ca. 500 g)
Sådan gør du
Tærtedejen
- Alle ingredienserne æltes sammen til en ensartet dej. Fedtstoffet skal ikke blødgøres, men have sin normale konsistens. Dejen deles i2 lige store dele hvorefter de presses ud i tærteformene. Tærterne sættes på køl, mens nøddecremen tilberedes. Derefter fordeles nøddecremen på bunden af tærterne. Tærterne bages på ovnens midterste rille ved 200 grader i cirka 20 minutter.
Nøddecreme
- Fedtstoffet skal blødgøres og røres sammen med sukkeret. De andre ingredienser blandes i.
- Inden servering
Vaniljecreme
- Kom alle ingredienser i en gryde (også den tomme vanillestang) og pisk det godt sammen. Varm det op ved middel varme og rør konstant i det til det koger op og bliver tykt. Tag det af varmen, hæld det i en skål og lad det køle af. (Og husk at tage vanillestangen op!).
- Når cremen er kølet ned piskes flødeskummen og vaniljecremen og flødeskummet blandes til en lækker flødecreme, som fordeles på bunden. Pynt med jordbærerne ovenpå cremen.
- Bemærk: Jeg lavede kun en enkelt tærte, derfor ser portionen på mine billeder mindre ud.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 tærte | Kalorier: 2830 kcal | Kulhydrater: 261 g | Protein: 45 g | Fedt: 184 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Skrevet af: Louise Dam[show_post_categories show="tag"]Kategori: [show_post_categories show="category"]
Merle skriver
Skal de fryses før eller efter at de har været i ovnen? :-)
Louise Dam skriver
De skal fryses efter de har været i ovnen.
Annette skriver
Plejer du at smøre bunden e.l.? Jeg bagte tærterne forleden - og de blev super gode. Bunden hang bare ret meget fast i tærteformen.
Kh. og tak for en god opskrift.
Louise Dam skriver
Det synes jeg ikke jeg plejer - men nu bliver jeg helt i tvivl :-) Men der kan jo godt være forskel på de tærteforme man bruger.
Stine skriver
Jeg forstår virkelig ikke opskriften på fyld? Er det vaniljecreme pulver? Eller hvordan? Kan se en i kommentaren har skrevet om færdiglavet creme? Er forvirret 😳
Louise Dam skriver
Jeg har måske lavet det med pulver lige i starten - nu laver jeg den med hjemmelavet vaniljecreme.
Signe Holm skriver
Hej Louise. Tak for en super lækker blog som jeg ofte tyer til for inspiration. Jeg skal lave 2 jordbærtærter i weekenden og har kigget på en masse forskellige opskrifter. Synes bare at din opskrift virker lille til to tærter? Har fundet en anden opskrift hvor mængden af ingredienser er næsten det samme til én tærte. Er det mig der tager helt fejl? Eller kan jeg sagtens regne med denne opskrift til 2 tærter 26Ø? :-) din ser nemlig ekstra lækker ud med nøddecremen!!
Louise Dam skriver
Jeg plejer at bruge forme på 24-26 cm i diameter. Så det burde du godt kunne regne med.
Kathrine skriver
Hej Louise :) Er netop i gang med at bage tærtedejen, og glæder mig til at se hvordan det hele ender! Når du fryser bundene, fryser du dem så i selve tærtefadet, eller hvordan? Mvh Kathrine
Louise Dam skriver
Ja det gør jeg :-)
Helle skriver
Jordbærtærren ser bare god ud. En af mine yndlings kager.
Hvor mange personer beregnes en tærte til. Skal have udregnet hvor mange tærter jeg skal lave :-)
Louise Dam skriver
Jeg vil tro cirka 6 personer.
Anne skriver
Flot jordbærtærte.. :)
Overvejer at kaste mig ud i den i weekenden til familiefødselsdag!
Kan man undlade nøddecremen?
Louise Dam skriver
Det tror jeg godt man kan. Men jeg synes nu det er den der gør den lækker 😉
Rikke K. Møller skriver
Hvad str er din tærteform siden du kun har lavet halvdelen? :-)
Mvh Rikke
Louise Dam skriver
Opskriften er til 2 tærteforme, men jeg lavede halv portion så der blot var til en enkelt tærte.
Kamilla skriver
Skal bundene fryses før eller efter de har været i ovnen ? :)
Louise Dam skriver
Hej Kamilla
De skal fryses efter de har været i ovnen.
Linda Wiborg skriver
Hej hvad størrelse har de tærteforme?
Louise Dam skriver
Hej Linda
Jeg kan desværre ikke helt huske det. Men jeg vil tro omkring 26 cm i diameter.
Inge winther skriver
Hvorlænge før kan man bage bundernev
Louise Dam skriver
Hej Inge
Du kan nemt fryse bundene ned, så de kan sagtens laves en måned før de skal bruges.
Carina Michalak skriver
Måske dumt spørgsmål men skal også kun lave en tærte. Halvere du så bare det hele eller:)?
Louise Dam skriver
Ja, du halvere bare det hele :-)
Jannie skriver
er nødemassen og cremen til toppen også beregnet til to tærter?
Louise Dam skriver
Ja det er den :-) God fornøjelse med bagningen!
Saimazaman27 skriver
Er det iorden hvis jeg bruger en tærte orm som er ca 28. Cm. Vil du venligst svare på saimazaman27@hotmail.com
Louise Dam skriver
Ja det tror jeg sagtens du kan ;-)
Xenia skriver
Jeg elsker jordbærtærter - og jeg laver dem også altid med halv kagecreme og halv flødeskum. Mums !
Louise skriver
Tak for alle jeres kommentarer. Jeg har lavet denne tærte masser af gange, og hver gang bliver den lige vellykket, og alle elsker den ;-)
Julie skriver
Nam - det ser lækkert ud!
- Den skal vist afprøves næste gang jeg har en bakke jordbær i huset :)
http://itsmypassions.blogspot.com
Newyorkerbyheart skriver
Hvor er den flot - mums! :-)
Mange hilsner
Birthe