Det er simpelt at lave sin egen hjemmelavede ketchup, som rent faktisk smager af tomat :-) Jeg tror Danmark er splittet lidt når det kommer til hvilken ketchup man helst vil have. Nogle vil have Heinz andre Beauvais og nogle går måske lidt mindre op i deres ketchup valg. Fælles er dog at en hjemmelavet ketchup på ingen måde smager som dem man køber - bare så du ikke bliver skuffet. Den hjemmelavede variant smager nemlig af tomat og andre gode råvarer. Denne opskrift giver en rimelig stor portion på 2 store flasker. Man kan med fordel lave mindre ad gangen, hvis man ikke spiser så meget ketchup.
Hjemmelavet ketchup
Justér antal2 flasker
Ingredienser
- 2 kg tomater
- 2 æbler
- 4 rødløg
- 1-2 dl (reklamelink)hvidvinseddike
- 3 spsk brun farin
- 4 fed hvidløg
- 1-2 tsk salt
- 2 håndfulde basilikumblade
Sådan gør du
- Skær tomater og æbler i tern.
- Hak løgene og pres hvidløget.
- Bland alle ingredienserne sammen i en stor gryde.
- Lad det småsimre under låg i cirka 1 time.
- Blend ketchuppen med en stavblender, eller hæld den op i en almindelig blender.
- Kog eventuelt ketchuppen lidt længere tid, hvis den ikke er tyk nok. Du kan eventuelt også si den.
- Hæld ketchuppen på ren skoldede glas og opbevar det i køleskabet.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 flaske | Kalorier: 444 kcal | Kulhydrater: 103 g | Protein: 12 g | Fedt: 3 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Skrevet af: Louise Dam[show_post_categories show="tag"]Kategori: [show_post_categories show="category"]
Jeanette lund skriver
Dejlige opskrifter du har på siden. Hvor lang er holdbarheden på ketchup. Den smager fantastisk.
Louise Dam skriver
Hvis der ikke er kommet noget i for at det kan holde - f.eks. atamon eller lignende så vil jeg tro det kan holde i omkring 2 uger, hvis flasken har været helt ren.