Det er super nemt at lave sin egen hjemmelavede mayonnaise. Det tager ikke mere end 5 minutter og kræver kun 4 ingredienser. Jeg vil faktisk vove at påstå, at det er meget hurtigere, og ikke mindst billigere, lige at bikse en mayonnaise sammen, end det er at gå ned og købe den. Derudover så smager en hjemmelavet mayo bare af så meget mere - især hvis du er vant til at købe de der billige gule tuber fra Netto.
Denne portion er ikke særlig stor, men den kan bare ganges op hvis du har brug for en større portion. Jeg kan dog godt lide kun at lave det vi kan spise inden for en kort periode, så vil jeg hellere lave en portion mere senere hen. Jeg bruger min stavblender til at lave mayonnaisen, det er virkeligt nemt, og man risikerer ikke på samme måde at den skiller, som hvis du rører den i hånden. Jeg bruger friske æg, men hvis du fortsat er bekymret for salmonella skal du være velkommen til at bruge pasteuriserede æg - smagen er dog ikke helt det samme. Hvis du ikke lige ved hvad den hjemmelavede mayonnaise skal bruges til, så kunne du jo bruge den på et lækkert stjerneskud.
Hjemmelavet mayonnaise
Udstyr (reklamelink)
- (reklamelink)stavblender
Ingredienser
- 1 æggeblomme
- evt. ½ æggehvide
- 1 knivspids salt
- ½ tsk citronsaft
- 1,5 dl (reklamelink)smagsneutral olie, f.eks. rapsolie
Sådan gør du
- Hæld æggeblommen og eventuelt ½ æggehvide i stavblenderens kande eller en skål.
- Tilsæt salt og citronsaft.
- Brug stavblenderen til at blande det sammen.
- Tilsæt olien lidt ad gangen imens du blender - det er vigtigt at der ikke kommer for meget i af gangen, især i starten. Hvis olien kommer i for hurtigt vil mayonnaisen skille.
- Fortsæt med at tilsætte olien stille og roligt indtil al olien er optaget af æggeblommen. Så er din mayonnaise færdig.
- Opbevar den i et rent skoldet glas i køleskabet i op til cirka 1 uge.
Noter
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Skrevet af: Louise Dam[show_post_categories show="tag"]Kategori: [show_post_categories show="category"]
Birgit skriver
Jeg brugte olivenolie og det smager desværre meget af olie 😟er det bedre med en anden olie?
Louise Dam skriver
Hej Birgit
Jeg vil anbefale at bruge en smagsneutral olie som f.eks. rapsolie istedet for. Olivenolie har rigtig meget smag, og det er normalt ikke det man ønsker i en mayonnaise.
Hilsen Louise
Iben skriver
Brug rapsolie i stedet. Solsikkeolie er så skidt for kroppen! Alt for højt indhold af omega 6.
Knud Kluge skriver
Jeg er helt ny her. Savner at kunne udskrive opskrifterne.
Louise Dam skriver
Lige imellem overskrift og billede er der en printknap :-) De billeder du ikke vil udskrive skal du blot klikke på så forsvinder de.
Henrik Stein skriver
Absolut, ren olivenolie har for gennemtrængende en smag. Brug IKKE rapsolie, den er ikke smagsneutral, men har en underlig bismag.
Brug solsikkeolie, den er ganskevist en anelse usundere, smag evt. majonæsen til med lidt olivenolie*) det kan give en pikant smag!
*)Den skal være af god kvalitet! Og ikke for gammel!
Louise Dam skriver
Man kan eventuelt bruge koldpresset rapsolie, så burde der ingen bismag være. Men ja, ellers kan solsikkeolie, majsolie eller vindruekerneolie måske være et forslag.
Knud skriver
Hej
Jeg bruger ikke hviden. Putter lidt fransk sennep i og vineddike. Evt lidt peber også. Og man kan sagtens putte mere olie i. Så bliver mayonaisen mere tyk.
vh knud
Louise Dam skriver
Hej Knud
Tak for inspirationen :-)
Maria skriver
Jeg kan ikke få denne opskrift til at blive til mayonnaise 😕 Hvad mon jeg gør forkert?
Louise Dam skriver
Det er vigtigt at du hælder olien i meget lidt af gangen. Hvis der kommer for meget i af gangen kan ægget ikke optage olien. Bruger du også en stavblender?
max skriver
Teknikken du beskriver er den der fungerer oftest, men det kan kikse alligevel. Temperaturen kan spille en rolle, så sørg for alle ingredienser har samme temperatur, enten det er køleskabs temperatur eller stue temperatur, bare de er ens.
Hvis det kikser, så start med en ny æggeblomme og tilsæt den kiksede mayo, langsomt, den virker altid. (man kan sagtens bruge hele æg, mayoen blir bare en smule tyndere)
Brug altid en frisk olie, min står altid i køleskabet. så holder den bedre. Jeg bruger solsikke eller vindruekerne olie af den billigste slags.
Man kan udskifte æggeblommen med kogevandet fra kikærter og dermed lave en vegansk mayo, de fleste vil ikke kunne smage forskel. Teknikken er den samme.
Louise Dam skriver
Tak for en masse godt tips!
Peer Larsen skriver
Hvis man putter lidt Sherry vineddike i, evt. lidt sennep også, så bliver smagen endnu bedre end den er i forvejen, ved hjemmelavet mayonnaise.
Louise Dam skriver
Tak for dit tip Peer!