Få min opskrift på en hjemmelavet cremet og lækker skildpadde is med Toms skildpadder. Lavet helt uden brug af ismaskine og den kan laves på bare 15 minutter! (+ frysetid selvfølgelig :-) )
Denne her skildpadde is er vanvittig lækker og nem at lave! Jeg har haft flere til at prøvesmage den, og alle var enige! Isen er super cremet og lækker og med en god smag af Toms skildpadder. Jeg har smeltet nogle chokolade skildpadder og blandet i ismassen, og så er der også hakket nogle stykker i.
Til denne opskrift på en nem hjemmelavet skildpadde is har jeg lavet ismassen på flødeskum og kondenseret mælk. Det betyder at du kan lave isen helt uden ismaskine! Du kan endda lave denne is med kun 4 ingredienser og på kun 15 minutter! Faktisk er denne her opskrift på skildepadde is så nem og hurtig, at det er en lille smule farligt. En anden nem opskrift du kan lave er min Oreo is.
Se også disse opskrifter:
Hjemmelavet is med baileys, chokolade og karamel | Blød og skøn chokoladeis | Hjemmelavet Ben & Jerrys New York Super Fudge Chunk is
Når jeg siger det er nemt, så er det altså virkelig nemt.
- Smelt chokoladen
- Hak chokoladen
- Pisk flødeskum
- Bland det hele sammen med kondenseret mælk...
Hvis du selv har lyst til at give dig i kast med en nem hjemmelavet is med skildpadder så kommer min opskrift lige her.
Hjemmelavet skildpadde® is
Ingredienser
- 8 Toms Kæmpe Skildpadder®, (2 pakker)
- 1 dåse kondenseret mælk
- ¼ dl mørk rom
- ½ liter piskefløde
Sådan gør du
- Smelt 5 chokolade skildpadder i mikroovnen ved svag varme eller over vandbad.
- Hæld den kondenserede mælk i en skål og bland rom i.
- Bland de smeltede chokolade skildpadder sammen med kondenseret mælk og rom.
- Pisk piskefløden til flødeskum. Den må ikke overpiskes.
- Hæld flødeskummen over i den anden skål og bland forsigtigt sammen med kondenseret mælk/rom/chokolade.
- Hak de sidste 3 chokolade skildpadder groft.
- Vend chokolade skildpadderne i isblandingen. Du kan også vælge at fordele dem ovenpå isen når den er kommet i en beholder. De vil gerne flyde lidt til bunds. Alternativt kan du også vente med at hakke dem og komme dem ovenpå den færdig frosne is.
- Hæld blandingen i en beholder, der kan kan komme i fryseren. Sæt isen i fryseren i mindst 6 timer.
Video
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
”SKILDPADDE® er et registreret varemærke tilhørende Toms Gruppen, som ikke sponsorerer, autoriserer eller godkender denne hjemmeside”
💭 Spørgsmål og svar til opskriften
Ja, du kan lave alt slags is på denne base af flødeskum og kondenseret mælk. Kun fantasien sætter grænser.
Det er dog en god idé at have lidt alkohol i isen, da det hjælper til at der ikke kommer iskrystaller i isen.
Ja, så skal du i stedet lave en parfait is, hvor du pisker 4 æggeblommer med 50-75 g sukker. Vend så de smeltede skildpadder og rom i og derefter vendes flødeskummen i.
Det skulle give nogenlunde det samme resultat.
Nej, ikke med denne her type is. Du hælder bare din skildpadde is i en bøtte, stiller den i fryseren og venter til den er frossen.
Lene Kirk jørgensen skriver
Hej. Kan jeg bruge rom essens i stedet for rigtig rom?. På forhånd tak. Vh Lene
Louise Dam skriver
Hej Lene
Jeg har ikke afprøvet, så jeg ved ikke lige hvor meget der skal i. Desuden er jeg lidt i tvivl om det kan få en effekt på konsistensen af den færdige is. Alkoholen er nemlig også med til at sikre isen ikke krystalliserer.
Hilsen Louise