Sushi er helt sikkert en af mine yndlingsretter - det er bare sådan noget man slet ikke bliver træt af. Det kan dog hurtigt gå hen og blive lidt dyrt hvis man vil ud og spise sushi lidt for tit. Derfor laver jeg tit hjemmelavet sushi. Det ser måske lidt svært ud, men det er det slet ikke. Det er bestemt noget alle kan kaste sig ud i. Det blive måske ikke perfekt de første par gange - men det skal nok smage skønt alligevel, og øvelse gør jo mester.
For at kunne lave din egen sushi er der nogle ting du skal købe ind, det meste fås nemt i etniske supermarkeder eller grønthandlere. Men mange dagligvarebutikker er også begyndt at forhandle disse varer. Du skal bruge sushiris, sushieddike og tangplader som det første og derudover en måtte du kan bruge til at rulle sushien på. Og så skal du ellers købe noget lækkert fisk og grøntsager/frugt, som du vil fylde dine makiruller med.
Husk at hvis du køber fisk, som ikke direkte er beregnet til sushi så skal du huske at fryse det ned ved -21 grader i mindst 24 timer for at slå eventuelle parasitter ihjel.
Det er både sjovt og hyggeligt at lave hjemmelavet sushi. Når det hele er gjort klart, kan man rigtig stå og hygge et par stykker med at rulle og pynte sin sushi.
Hjemmelavet sushi - maki og uramaki
Udstyr (reklamelink)
- (reklamelink)Sushi rullemåtte
Ingredienser
Risene
- 7 dl sushiris, 600 g
- 8 dl vand
- 8 spsk sushiriseddike
- 4 spsk sukker
- 1 tsk salt
Fyld til rullerne
- sushi tang
- (reklamelink)sesamfrø, hvide – sorte – blandet med chili
- surimi, (crabsticks - imiteret krabbekød)
- 1 (reklamelink)laksefilet
- dybstegte rejer
- flødeost
- chili mayonnaise
- 1 bundt forårsløg
- 1 mango
- ½ agurk
- 2 avokadoer
- 1 pakke sukkerærter
Sådan gør du
Sådan laver du risene
- Bland eddike, salt og sukker i en skål. Rør rundt indtil sukker og salt er opløst.
- Kom risene i en skål, fyld den med koldt vand, vask risene blidt og kasser vandet, når det er mælkehvidt. Gentag indtil vandet er klart. (omkring 5 gange)
- Dæk risene med koldt vand og lade dem stå i blød i 1 time.
- Hæld risene i en si og lad dem stå og dryppe af i 1 time.
- Hæld risene i en tykbundet gryde, og dæk med et tætsiddende låg. Bring den i kog over middel varme.
- Lyt til hvornår vandet koger og løft ikke låget. Når det koger skrues der ned til lav varme og risene koges i 10 minutter.
- Tag gryden af varmen og lad risene stå og trække i 15 minutter (løft ikke låget).
- Spred risene jævnt i et kar (helst af træ). Tilsæt langsomt eddikeblandingen, og køl risene ned til stuetemperatur, mens du “skærer” igennem risene med en træske el.lign. Brug gerne en vifte til at køle risene hurtigere ned.
Sådan laver du makiruller
- Skær alt fyldet ud og gør det klar. Sæt en skål med koldt vand klar. Dyp dine hænder i vandet så risene ikke sidder så godt fast på fingrene.
- Placer et halvt stykke tang på rullemåtten med den glatte side nedad. Fordel risene i et tyndt lag ud over tangen. Lad lidt tang være bart i toppen. Læg det ønskede fyld på midten af tangen og fold måtten sammen på midten. Så ruller du sushi-rullen fremad helt stramt i små ryk, mens du presser godt nedad på rullen. Dernæst ruller du én gang tilbage og rullen er klar.
- Du fugter en skarp kniv og skærer herefter rullen ud i 8-10 stykker, og sushien er klar til servering. Sushistykkerne dyppes i lidt soya inden man spiser dem.
Sådan laver du uramakirullerne (inside-out makiruller)
- Når makirullerne har risene udvendigt kaldes de for uramaki, inside-out eller California Rolls.
- Her ligger du et stykke husholdningsfilm, eller en plastikpose uden om rullemåtten. Halver tangpladen og fordel risen på hele pladen (der skal ikke være bart i toppen). Drys med lidt sesam og vend tangpladen med risen på. Læg det ønskede fyld ovenpå, og så ruller du nøjagtig som beskrevet ovenfor med Maki-rullerne.
Britt skriver
Kan man bruge laksefileer fra supermarkeder, eller skal de være et specielt stykke laks købt hos en fiskemand
Louise Dam skriver
Du kan godt købe laks fra supermarkedet. Blot husk at det skal fryses inden brug. Men når det er sagt så ville jeg altid købe det hos en fiskehandler når det nu skal bruges råt. Der får du altså bare en bedre kvalitet.
Bettina skriver
Hvor meget udstyr vil du anbefale at man anskaffer inden man begynder at lave sushi?
Louise Dam skriver
Ikke super meget. Du skal egentlig bare bruge rullemåtterne og så kan du godt gå i gang :-)
Mette Nissen skriver
Kan man bruge røget laks eller skal det være rå filet ?
Louise Dam skriver
Det skal være rå laks for at det får den rigtige smag som sushi. Men i princippet er der ikke noget i vejen for at bruge røget laks - det er bare en anden smag så.
Stine Jacobsen skriver
Du viser på billeder nogle krabbestrimler, men de er ikke med i din ingrediensliste. Hvor kan man få fat i dem henne?
Louise Dam skriver
Hej Stine
Det har du da helt ret i. Det hedder surimi og er imiteret krabbekød. Det købes oftes på frost og fås i de fleste større supermarkeder eller asiatiske supermarkeder.
Louise skriver
Hvor mange roller/stykker får du ? :)
Louise Dam skriver
Hej Louise, det kan jeg desværre ikke helt huske. Men der bliver rigeligt til 4 personer :-)
Nina skriver
Hej Louise. Kan man forberede risene dagen før, så man kun skal koge dem på selve dagen? ☺️
Louise Dam skriver
Det har jeg faktisk ikke prøvet, men det kan du måske godt.
Karoline skriver
Hej! Skal risene koges i de 8dl vand, når de er blevet vasket og har stået i blød, eller skal de blot koge i det vand, som de har suget til sig?
Louise Dam skriver
De skal koges i nyt vand. Du skal lade risene stå og dryppe helt fri for vand og så koger du dem i de 8 dl vand. Held og lykke med det :-)
Kjerstine skriver
Hej!
Når du køber fisken, køber du den så frossen og optør det?
Louise Dam skriver
Nej, jeg køber det hos fiskehandleren. Rejerne køber jeg dog frosne.
piravinth skriver
bravo et lækkert indlæg, som står skrapt!! :D
Hilsen
Piravinth Pakyanathan
http://www.sushiplanet.dk
hannah skriver
Hejsa
Hvor har du fundet det flotte trækar til at lave risene i ?
mvh Hannah
Louise Dam skriver
Hej Hannah
Det er vist fra en kinesisk butik i København. Men det hedder en Hangiri - så du kan se om du kan Google dig frem til noget :-)
Stine skriver
Wow hvor ser det lækkert ud - ville ønske jeg var lige så godt til at lave det selv. Har prøvet at finde nogle råd på http://hjemmelavet-sushi.dk - men det bliver aldrig lige så godt som på billederne :(
Men øvelse gør vel mester. Jeg vil prøve at følge dine råd nærmere og se om det lykkedes :)
Sophie skriver
Lækkert! Det ser altså bare super skønt ud. Og det er vildt rart med nogle gode sushi opskrifter, som kan bruges til inspiration, så tak for det.
Louise skriver
Mmm... jeg kunne faktisk også godt snuppe et par stykker :-)
Kim skriver
Det ser sørme lækkert ud :-) kunne godt bruge et par "hapsere" nu
Louise skriver
Tak for jeres kommentarer. Spring endelig ud i det med at lave sushi. Det er ikke så svært igen ;-=
Maria skriver
Super flotte og gode billeder!
Jeg har selv flere gange lavet hjemmelavet sushi, og jeg elsker det. Du er virkelig dygtig :-)
italiensk restaurant København skriver
Det ser super lækkert ud. Kunne være, at man skulle prøve at kaste sig ud i sådan en gang hjemmelavet sushi :)
Hilsen
Karsten
http://italienskrestaurantkøbenhavn.dk/
Newyorkerbyheart skriver
Ih, hvor ser det godt ud!!
Mange hilsner
Birthe
Kim skriver
Waw, det ser godt ud :-)
Sofie skriver
NAMS! Sushi er min livret. Jeg kunne spise det dag og nat :)
Jeg har i øvrigt stemt på dig som den bedste madblogger i konkurrencen. Din blog har givet mig meget inspiration. Dine opskrifter er nemt beskrevet og smager rigtig godt, så det var et nemt valg :)
Hanne's verden skriver
Jeg burde have vidst det, da jeg så overskrift. LÆS IKKE ... du får akut-sushitrang.
Og ganske rigtigt.... Uhhhh, hvor ser det bare hamrende godt ud!!
Louise skriver
Mange tak Birthe. Det smagte også godt ;-)
Louise skriver
Hanne - Jeg fik også selv en stor trang til sushi da jeg sad og skrev indlægget. Men så er det jo godt vi skal have det igen i morgen ;-)
Sofie - Det er vist også gået hen og blevet en af mine livretter. Det er bare så lækkert. Og mange tak fordi du har stemt på mig. Jeg er super glad for at du sætter pris på min blog. Det er dejligt der er nogen der kan bruge den til noget ;-)
Kim - Ja, det er noget du kan lide ;-)