Man går aldrig fejl af en lækker brownie. Der er nok ligeså mange meninger om brownies, som der er opskrifter. Men denne her opskrift synes jeg er super lækker! Denne brownie er ekstra luksus, da der både er hvid og mørk chokolade i og også lækre hakkede valnødder. Server eventuelt den lækre brownie sammen med en lækker hjemmelavet vaniljeis.
Kagen smager altså bare virkelig godt, og kan spises både som dessert eller serveres til eftermiddagskaffen. Den er forholdsvis nem at lave, så kast dig endelig ud i at bage den. Er sikker på familien vil sætte stor pris på det!
Brownie med hvid og mørk chokolade
Justér antal20 stykker
Udstyr (reklamelink)
- (reklamelink)Bageform på cirka 32×22 cm
Ingredienser
- 250 g smør
- 30 g (reklamelink)kakaopulver
- 450 g sukker
- 225 g (reklamelink)hvedemel
- 1,5 tsk (reklamelink)vaniljesukker
- 80 g (reklamelink)hvid chokolade
- 80 g (reklamelink)mørk chokolade, min 55 %
- 80 g (reklamelink)valnødder
- 3 æg
Sådan gør du
- Beklæd en bageform på cirka 32x22 cm med bagepapir.
- Smelt smør i tern, kakao og sukker i en lille gryde ved svag varme.
- Hak den hvide og mørke chokolade, samt valnødderne groft.
- Bland hvedemel, vaniljesukker, hvid og mørk chokolade og valnødder sammen i en skål.
- Tag gryden med smør, kakao og sukker af varmen og lade den køle af.
- Bland æggene i kakaomassen og rør det sammen til en ensartet masse.
- Bland det med resten af ingredienserne uden at røre for meget i det.
- Hæld dejen i formen med bagepapir. Bag i ovnen ved 175 grader i cirka 15-20 minutter. Den skal være fast i kanterne, men lidt blød i midten. Tag ud af ovnen og lad den køle helt af i formen, inden den skæres ud i firkantede stykker.
Noter
Opskriften er fra bogen Chokolade af Johan Åkerberg.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 stykke | Kalorier: 302 kcal | Kulhydrater: 37 g | Protein: 4 g | Fedt: 17 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
morten skriver
hej Louise skal sukkeret være helt opløst?
Louise Dam skriver
Nej, det behøves ikke at være 100 % opløst.
Caroline skriver
Super lækker kage, men jeg synes dog den er en anelse for sød. Så lidt mindre sukker ville klæde den, men det er vel smag og behag.
Berit Stevnsvig skriver
Når den begaes, er det så i varmluft på 185 grader eller almindelig 175 grader
Louise Dam skriver
Jeg bager på alm ovn og ikke varmluft.
Mariam skriver
Hvilken slags kakaopulver bruger du til kagen ?
Og hvor meget % kakao skal der være i den hvide og mørke chokolade ? :)
Louise Dam skriver
Jeg bruger blot en helt almindelig bagekakao - den der også kan bruges til at lave varm kakao med. Altså uden tilsat sukker. Jeg ville bruge en mørk chokolade på omkring 55 %. Jeg tror ikke man snakker om %-er i hvid chokolade.
Katja skriver
Hej Louise
Vi har de sidste mange år KUN bagt din brownie og alle steder vi kommer er den top-favorit :o)
Er i fuld gang med den nu da den er "speciel-bestilt" her til nytår...
Tak for nogle fantastiske lækre opskrifter :o)
Godt Nytår
Louise Dam skriver
Hvor lyder det bare dejligt. Godt nytår Katja :-)
Helle skriver
Er det rigtigt at der ikke er nogen form for hævemiddel i din brownie med hvid & mørk chokolade
Louise Dam skriver
Hej Helle
Ja det er helt rigtigt. En brownie er jo en ret kompakt kage.
Karin skriver
Kære Louise
Er lige stødt på din blog og kan se, at du har ret mange ret lækre opskrifter !
Her må jeg vist hellere kikke lidt mere ... :-)
Jeg har smagt en forrygende HVID brownie på en cafe, men kunne ikke lige få opskriften.
Kan du mon hjælpe ??
Jeg har forsøgt mig frem, men resultatet blev desværre ikke som den jeg smagte. Øøvvv ...
Tak !
Mvh, Karin
Louise Dam skriver
Mange tak skal du have :-) En hvid brownie kaldes for en blondie. Jeg har desværre ikke en opskrift på sådan en endnu, men prøv at Google "opskrift Blondies".
Louise skriver
Hej Suzi
Formen måler 32x22 cm. God fornøjelse med bagningen ;-)
Anonymous skriver
Hej,
kan du fortælle mig hvor stor formen er(mål)
Vh
Suzi
Julie skriver
Sådan skal det være - så må den jo have været god! :)
Louise skriver
Hej Julie
Den var super lækker! Havde den med til påskefrokost, og hørte ikke nogen beklage sig :-)
Julie skriver
Åhh - den lyder alt for lækker! :)
- Hvordan smagte den?