Aubergine
Aubergine er en grøntsag, som har en lidt aflang og tyk form. Den har en dyb violet farve, og den kan godt se en lille smule sort ud alt efter lyset. Den er lidt neutral i smagen, og den bliver derfor ofte brugt i sammenhæng med andre grøntsager, råvarer og krydderier. Der er mange forskellige lækre retter med aubergine, som du kan lave.
Find mine lækre opskrifter med aubergine nederst på siden.
Hvor sund er aubergine?
Ligesom med agurken har auberginen et meget højt indhold af vand, og den har derfor et lavt energiniveau. Det betyder samtidig, at auberginer kun har 24 kalorier pr. 100 gram, hvilket gør det til en sund grøntsag.
Den har desuden mange fibre i sig, og fibre er bl.a med til, at man bliver mæt af at spise den. Desuden har den også et højt indhold af folat, der er et B-vitamin, som er med til at styrke immunforsvaret.
Du kan derfor med fordel spise retter med aubergine som en del af en sund og varieret kost.
Husk tilberedning af din aubergine
Man kan ikke spise en aubergine rå, så den skal tilberedes på en eller anden måde, så den bliver dejlig mør i det. Det kan faktisk være farligt at spise rå aubergine, da de kan indeholde flere forskellige giftstoffer.
Der er flere måder, hvorpå man kan tilberede sin aubergine på. De mest almindelige er, at man skærer den i skiver, kommer lidt olie, salt og peber på, og så kommer det på en pande, i ovnen eller på grillen.
Det er en ret fast grøntsag, så den egner sig godt til mange forskellige tilberedningsmetoder.
Kan man dyrke aubergine i Danmark?
Det er muligt at dyrke aubergine i Danmark, men det kræver, at man har et drivhus. Drivhuset er både varmt og fugtigt, og det er der, hvor man kan dyrke sine auberginer bedst muligt.
Det kan godt tage noget tid for en aubergineplante at ‘komme i gang’, så det er bedst at så planten i marts måned. Derefter bliver de ofte klar til at blive høstet i løbet af juli eller august måned.
Retter med aubergine kan varieres på mange forskellige måder, hvor aubergine udgør en større eller en mindre rolle i retten. Der er bl.a. en kendt auberginedip, der hedder baba ganoush. Her griller eller bager man den, inden den bliver blendet sammen til en lækker cremet dip.
Du kan også lave Grækenlands svar på lasagne, nemlig moussaka, hvor man ikke bruger lasagneplader, men i stedet skiver af kartofler og aubergine i. Prøv den som et alternativ til den klassiske lasagne, som du kender i forvejen.
Herunder kan du finde alle mine lækre opskrifter, hvori der indgår aubergine.
Mine opskrifter med aubergine
-
Linselasagne
-
Kylling i grøn karry
-
Baba ganoush
-
Vegetarburger med halloumi og grillede grøntsager
-
Aubergineruller med ricotta og spinat i tomatsauce
-
Grillet aubergine med smeltet ost og tomatsalsa
-
Moussaka
-
Fyldte aubergineruller i tomatsauce (Involtini)
-
Grillet aubergine med tomat og mozarella
-
Aubergineruller med ricotta og parmesan