Squash
Squash er en grøntsag, som mange måske synes ligner en agurk. Den er grøn udenpå og er ret fast i kødet indeni, hvor den er lysere i farven. Dog kan den også være både gul eller orange udenpå, alt efter hvilken sort man får fat i.
Her vil du kunne finde en masse lækre retter med squash, så du kan prøve at lave mad med squash til frokost eller aftensmad.
Hvad er sundt ved squash?
Ifølge Coops’ madpyramide er squashen en fin grøntsag, hvilket vil sige, at den ikke tilfører din krop lige så meget energi som de grove grøntsager. I forhold til vitaminer så er squash dog rig på A-vitamin og C-vitamin.
De to vitaminer er virkelig gode til at styrke immunforsvaret, hvilket er vigtigt at holde stærkt, så man ikke bliver syg så ofte. Der er kun 16 kcal pr. 100 gram i en helt almindelig squash.
Hvad er forskellen på zucchini og squash?
En squash kan også blive kaldt for en zucchini eller en courgette. Der er faktisk ingen forskel, og det er blot forskellige ord for den samme grøntsag. Når man siger squash, siger man det på amerikansk, når man siger zucchini, er det på italiensk, og når man siger courgette, er det på fransk. Når du derfor skal lave retter med squash, kan du gå efter alle de tre navne i supermarkedet.
Sådan kan du lave lækker mad med squash
Squash er virkelig god i madlavning, og du kan lave rigtig meget forskellig mad med squash. Den kan desuden bruges i både det salte og det søde køkken, så der er mange muligheder at bruge grøntsagen på.
Grillet squash
Om sommeren når grillen bliver hevet frem, kan man lave en lækker omgang grillet squash med olivenolie og hvidløg. Her skærer man bare nogle skiver på cirka 3 mm, der bliver olieret og krydret, inden at de kommer på grillen. Grillet squash er i øvrigt også super lækkert i en vegetarburger.
Bagt squash
Det er også muligt at bage sin squash, så den bliver helt mør og blød i det. Ligesom når den kommer på grillen, kan man krydre den med lidt forskelligt, alt efter hvilket mad med squash man vil servere.
Kage med squash
Hvis du er vild med saftige krydderkager, er det oplagt at bage en god squashkage. Udseendemæssigt kan den godt forveksles med en gulerodskage, og de kager har nu også meget til fælles. Oven på en kage med squash kan man lave en blød flødeostecreme, der spiller virkelig godt sammen med squashen og de varme krydderier, der kommer i. Det er den samme creme man også kender fra den klassiske gulerodskage.
Kan man spise skrællen på squash?
Ja, man kan godt spise skrællen på en squash. Der er mange forskellige retter med squash, og i mange af dem beholder man blot skrællen på. Dog er der nogle mennesker, der foretrækker at skrælle den, men det er der nu ingen grund til.
Vidste du, at man også kan spise squashblomster?
Den skal opbevares køligt og kan holde i cirka 2-3 uger på køl. De er i sæson fra juli til oktober måned. Jeg elsker selv, at dyrke squash i min have, det er virkelig en plante der giver rigtig meget udbytte igennem sommeren.
Jeg elsker at lave opskrifter med squash, da det er en meget nem grøntsag at bruge. Du kan eksempelvis prøve at rive den og bruge den til lækre squash frikadeller, som er et vegetarisk alternativ til de klassiske frikadeller. Mad med squash er generelt virkelig lækkert, og så er det dejligt sundt og fyldt med vitaminer.
Den kan også sagtens spises rå, så den er også god i salater såsom squashsalat med feta og ærter.
Herunder kan du se alle mine lækre opskrifter, hvori der indgår squash.
Mine opskrifter med squash
-
Fladbrød med squashfrikadeller og tzatziki
-
Linselasagne
-
Vegetariske boller i karry
-
Vegetarisk one pot pasta
-
Squashmuffins
-
Pastafad med kylling
-
Squashkage med ostecreme
-
Koteletter i fad
-
Vegetar pastaret med asparges og bagte grøntsager
-
Vegetarisk pastaret med citron og squash serveret med pære-rucolasalat
-
Squashfrikadeller (vegetariske frikadeller)
-
Grillet squash med olivenolie og hvidløg
-
Cremet one pot pasta med squash, champignon og ærter
-
Grøntsagslasagne med røde linser og grøntsager
-
Buddha Bowl med butternut squash og peanutdressing
-
Vegetarburger med halloumi og grillede grøntsager
-
Squashsalat med feta og ærter
-
Rösti med kartofler, gulerødder & squash
-
Lasagne med kylling, grøntsager og hytteost
-
Super lækker vegetarlasagne
-
Kylling med grøntsager og pasta
-
Sværdfisk (blue marlin) med lækker sommersalat
-
Rustik tomatsuppe med torsk
-
Tunsteak med hjemmelavet pasta og grøntsager