Jeg har næsten lige har haft fødselsdag, og i den forbindelse skulle der jo laves lidt dessert. Så her kommer et bud på en super nem og lækker isdessert. Jeg pyntede den med hvid chokolade og granatæble, men ellers kan man pynte med f.eks. blåbær og mørk chokolade. Det gode ved denne islagkage er at den helst skal laves dagen før den skal bruges. Det synes jeg altså er de bedste desserter når man får gæster. Det giver lige lidt ekstra luft til alle de andre ting man sikkert skal have styr på på selve dagen.
Islagkage med chokoladetrøffelcreme
Justér antal15 personer
Udstyr (reklamelink)
- (reklamelink)Springform 24 cm
- (reklamelink)Bagepapir
- (reklamelink)Elpisker
Ingredienser
Bunden
- Smør til formen
- 3 æggehvider
- 150 g (reklamelink)flormelis
- 150 g finthakkede mandler
- 1 tsk (reklamelink)bagepulver
- Kornene fra ½ vaniljestang
Chokoladetrøffelcreme
- 200 g (reklamelink)mørk chokolade, 70 %
- 8 æggeblommer, 4 bægre pastueriserede
- 80 g sukker
- ½ liter piskefløde
Pynt
- Grofthakket hvid chokolade
- Granatæblekerner
Sådan gør du
- Beklæd bunden af en springform med bagepapir. Sæt ringen fast om bagepapiret.
- Smør formen så bunden ikke kan side fast på siderne.
- Pisk æggehviderne stive. Tilsæt flormelis, og pisk æggehvider og flormelis igen.
- Vend de finthakkede mandler (jeg hakkede dem i en minihakker) med bagepulver og kornene fra vaniljestangen. Vend forsigtigt det hele i æggehviderne uden at slå luften ud af dem.
- Fordel dejen i springformen og bag bunden i 20 minutter ved 180 grader alm. ovn.
- Tag bunden ud af formen og lad den køle helt af.
- Rengør formen for kagerester. Læg bunden tilbage i den rene form.
- Bræk chokoladen i mindre stykker og smelt den over et vandbad eller i mikroovnen.
- Pisk æggeblommerne og sukker lyse og luftige.
- hæld forsigtigt den smeltede chokolade ned i æggeblandingen imens du pisker videre.
- pisk fløden til skum, og vend en tredjedel af flødeskummet over i chokolade/æggeblandingen. Vend derefter denne blanding forsigtigt tilbage i skålen med resten af flødeskummet og bland det hele forsigtigt sammen.
- Fordel chokoladecremen over bunden i formen.
- Kom husholdningsfilm (eller hvis du har et låg til formen) over formen, og stil den i fryseren i mindst 6 timer og gerne natten over.
- Hak den hvide chokolade og fjern kernerne fra granatæblet. Lige inden servering pyntes islagkagen med den hakkede hvide chokolade og granatæblekernerne.
Noter
Jeg fandt opskriften her, men fordoblede ismassen, synes simpelthen der var alt for lidt :-)
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 person | Kalorier: 337 kcal | Kulhydrater: 25 g | Protein: 6 g | Fedt: 26 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Skrevet af: Louise Dam[show_post_categories show="tag"]Kategori: [show_post_categories show="category"]
Sofie skriver
Jeg lavede islagkagen til min fødselsdag for nyligt - og den fik stor ros! Den smager simpelthen såååå godt!
Louise Dam skriver
Dejligt at alle gæsterne synes om den! :-)