I Japans skove og bjergområder lever der flere steder vilde aber. Vi var da også så heldige at vi to steder så aber der gik langs vejen da vi kom kørende. Men for at være helt sikker på at se de små søde væsner, så kan man tage i Jigokudani Monkey Park, hvor man kan opleve de søde sneaber på tæt hold.
Sneaberne lever vildt i skoven på bjergskråningerne og det er der opholder sig hele natten. Men så snart det bliver daggry bevæger sneaberne sig ned i Jigokudani dalen, hvor de opholder sig hele dagen. Det helt specielle ved disse er aber er det de gør om vinteren. Her bliver der meget koldt for aberne i dalen, og for at holde sig varme, så bader de i de varme kilder, der er i Jigokudani dalen. Aberne sætter sig simpelthen op i vandet, som var det et badekar og så sidder de her for at holde varmen. Virkelig smart.
Da vi var på besøg i parken var det jo desværre ikke koldt, så der var ingen aber i de varme kilder. I stedet lå de og dasede eller gik rundt og fandt lidt mad. Der var en del aber der havde små unger da vi var der i maj måned, og de var bare noget så søde.
Aberne i parken er vilde, og de er ikke lukket inde af hegn eller lignende. De kan frit gå til og fra bjergene som de lyster. Når man har parkeret sin bil skal man gå cirka 20-30 minutter igennem skoven for at nå ned til dalen. Undervejs er der sat skilte op, som på engelsk fortæller lidt omkring sneaberne. Det var super smart, så man vidste lidt om dem inden man så dem.
Praktisk info
Parken er ikke så stor, så sæt omkring 2 timer af til se Jigokudani Monkey Park. Når du kommer tilbage fra parken ligger der en lille café, hvor du både kan købe mad, drikkevarer og is inden du kører videre.
Beliggenhed: 6845 Hirao, Yamanouchi, Shimotakai District, Nagano Prefecture 381-0401, Japan
Skriv en kommentar