Her kan du finde en nem og virkelig lækker opskrift på jordskokkesuppe med bacon. Den kan både gå som en hovedret, eller hvis du laver lidt mindre portioner, er det også en oplagt forret. Du kan variere din topping til din jordskokkesuppe, men denne udgave har jeg lavet med bacon.
Jordskokkesuppe er en super lækker og cremet suppe, der både kan spises som forret og som hovedret. I min opskrift på jordskokkesuppe er der selvfølgelig jordskokker, men også et par kartofler, hvidvin og lidt fløde til at gøre den ekstra cremet og smagfuld.
Når det hele har kogt, blendes suppen, så den får sin helt skønne og cremede konsistens, som man også kender fra den klassiske kartoffel-porre suppe.
Jordskokkesuppe med bacon
Udstyr (reklamelink)
- (reklamelink)Gryde
- (reklamelink)stavblender
- (reklamelink)Pande
Ingredienser
- 800 g jordskokker
- 2 bagekartofler
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- (reklamelink)olivenolie til stegning
- 1 dl hvidvin, kan udelades og erstattes af 1 dl bouillon
- 1 liter (reklamelink)grøntsagsbouillon
- 2-3 dl piskefløde
- Salt og peber
- Bacon i tern
Sådan gør du
- Skræl jordskokkerne og kartofler, pil løg og hvidløg, og hak det hele groft.
- Steg jordskokker, kartofler, løg og hvidløg i olivenolie i en gryde, uden at det tager for meget farve.
- Hæld hvidvinen over, og lad den simre i gryden i ca. 5 minutter, til den sprittede duft er væk.
- Hæld fløde og bouillon ved, og lad det simre i 30 minutter, til jordskokkerne er helt møre.
- Blend suppen (gerne med en stavblender direkte i gryden), og smag til med salt og peber.
- Steg baconternene på en tør pande, til de er sprøde og gyldne. Server suppen i dybe tallerkener eller skåle og drys med den sprøde bacon.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Jordskokkesuppe topping
Jeg har valgt at toppe min jordskokkesuppe med en god omgang sprødstegt bacon, men du kan sagtens lave andre slags jordskokkesuppe topping, hvis du hellere vil det. Du kan eksempelvis riste nogle græskarkerner eller solsikkekerner – de giver også et sprødt element til suppen.
Noget andet, der også smager godt, er at komme små tern af æble i, da syren fra æblerne går rigtig godt sammen med jordskokken. Det fungerer også altid godt, hvis man har noget lækkert brød til sin suppe. Så kan man dyppe sit brød i den lækre suppe, og det giver samtidig lidt ekstra mæthed.
Prøv også disse opskrifter:
Butternutsquash suppe | Kartoffel porre suppe | Tomatsuppe
💭 Spørgsmål og svar til opskriften
Vin og særligt hvidvin passer rigtig godt til jordskokkesuppe – og også til en del andre supper. Du må gerne vælge en vin med en del syre og en smule sødme.
Til jordskokkesuppe er det et godt valg at vælge en riesling, der har en smule syre, men samtidig også er lidt sød i smagen.
Ja, jeg vil faktisk sige, at jordskokkesuppe sagtens kan spises som en del af en sund livsstil. Du kan jo altid undlade at komme stegt bacon på toppen, hvis du gerne vil spare lidt. Piskefløden kan eventuelt også erstattes med et mere fedtfattigt alternativ.
Louiogbearnaisen skriver
Jo tak, den kunne jeg da godt lige snuppe som forret. Måske med en dusk pæn, grøn brøndkarse bare fordi det skal være fint ;)
Godt nytår :D
Louise Dam skriver
Den var altså også helt perfekt til forret, måske mættede den lige lidt meget :-) Også rigtig godt nytår til dig Louise!