Hvis der er noget der er bedre end kanelsnegle, så er det en hjemmelavet kanelstang! De mindre jo egentlig en del om hinanden, men kanelstangen har lige det ekstra fordi den er fyldt med lækker vaniljecreme. Med denne her opskrift får du både en kanelstang der er ligeså flot som bagerens og så smager den faktisk bare meget bedre.
Denne opskrift giver 2 kanelstænger, men hvis du ikke får spist dem begge op med det samme, så kan du sagtens fryse resten ned. På den måde har du en nem og lækker kage klar til uventede gæster. Server kanelstangen med en kop te, kaffe eller måske en varm kakao? Hvis du elsker kager med gærdej, så kan du helt sikkert også lide min opskrift på brunsviger.
Kanelstang
Ingredienser
Dej
- 50 g gær
- 3 dl mælk
- 2 æg
- 3 spsk sukker
- 1 tsk salt
- 1 tsk kardemomme
- 500 g (reklamelink)hvedemel
Vaniljecreme
Remonce
- 200 g blødt smør
- 200 g brun farin
- 4 spsk. (reklamelink)kanel
Pynt
- 1 sammenpisket æg
- Glasur - flormelis/vand
- 100 g hakkede hasselnødder
Sådan gør du
Vaniljecreme
- Start med at lave en portion vaniljecreme efter denne opskrift. Sæt den derefter til afkøling i køleskabet.
Dej
- Lun mælken så den er lunken. Hæld den i en stor skål. Udrør gæren i den lune mælk.
- Tilsæt sukker, salt, kardemomme og æg og rør godt rundt.
- Tilsæt melet lidt ad gangen og ælt dejen grundigt igennem. Der skal mel i til den lige nøjagtigt ikke klistrer til fingrene længere.
- Læg et rent viskestykke over skålen og stil den til hævning et lunt sted i cirka 30 minutter.
Remonce
- Imens dejen hæver laver du remoncen ved at blande blødt smør, brun farin og kanel.
Kanelstang
- Del dejen i 2 dele og rul hver del ud i en firkant på cirka 35x45 cm.
- Fordel halvdelen af remoncen og derefter halvdelen af vaniljecremen på hver stang. Hold eventuelt en smule af cremen tilbage - den kan have tendens til at flyde ud.
- Rul dejen sammen til en rulle og klip stangen op i siderne som vist på billedet herunder.
- Pensl med æg og drys med 50 g hakkede hasselnødder på hver stang.
- Bages i ovnen ved 200 grader i cirka 20 minutter. Jeg foretrækker at bage dem enkeltvis.
- Når kanelstængerne er afkølet pyntes der med glasur.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Skrevet af: Louise Dam[show_post_categories show="tag"]Kategori: [show_post_categories show="category"]
Anne Adeltoft skriver
Hej Louise
Har netop sat din kanelstang i ovnen og venter spændt på resultatet…☺️
Dog oplevede jeg at skulle bruge ca 200g mel ekstra, for at få en dej der ville slippe…😬
Skal begge æg mon i dejen eller er det ene til at pensle med? Tænkte på om det kunne være forklaringen på den store mængde ekstra mel…?
Mange hilsner
Anne
Louise Dam skriver
Hej Anne
Det lyder som meget ekstra mel - håber ikke den blev tør? Der skal bruges 2 æg i dejen og 1 æg til at pensle med, så det lyder som om du har gjort det rigtigt nok. Der kan godt være en del forskel på hvilket hvedemel man bruger, dog synes jeg ikke der burde være SÅ stor forskel. Hvordan blev kanelstangen?
Hilsen Louise
Kennet Pedersen skriver
Hej Louise
Skal der ikke fedtstof i dejen til kanelstang?
Louise Dam skriver
Nej, i denne opskrift har jeg ikke brugt smør i dejen.
Gitte Kiel skriver
Hej.
Kan det passe der slet ikke skal noget fedtstof i dejen? Vh Gitte
Louise Dam skriver
Nej, ja i denne opskrift har jeg ikke brugt smør i dejen.
Ida B skriver
Hej Loiuise.. Jeg skal holde morgenfødselsdag og da gæsterne kommer tidligt, påtænker jeg at lave al forarbejdet dagen.. Mit spørgsmål går derfor på om dejen kan laves og så stå i køleskabet natten over? På forhånd tak. Mvh Ida
Louise Dam skriver
Hej Ida
Jeg har ikke selv prøvet det, så jeg kan desværre ikke stå helt inde for det. Men umiddelbart vil jeg tror man sagtens kan koldhæve dejen, blot med mindre gær i.
Refika skriver
Virkelig fantastisk stang, der smager som en drøm. . Tusind tak for at dele opskriften. Jeg lavede cremen dagen inden. Den havde en fin tyk konsistens og flød ikke ud. Gav den dog 5-8 min ekstra i ovnen.
Louise Dam skriver
Dejligt at høre :-)
Cathrine skriver
Hvormange Pers. vil du gætte på, at der er til pr. stang? :)
Louise Dam skriver
Omkring 8 personer vil jeg tro.
Tommas Laursen skriver
Til Remoncen prøv at tilsætte 1 æggeblomme og rør den godt ud i, den kan holde lidt på Remoncen.
Og Ja der er og kan være stor forskel på melet, jeg bruger Personligt ikke noget der under 12 % Protein. "Men det sidder vist fast Fra jeg stod i bageri :)"
Louise Dam skriver
Tak for tippet :-)
Ann katrine skriver
Hejsa
Din angivelse af mel er noget til den lille side ?
Jeg har måttet tilføre min 150 g mel ekstra og er nu bange for at gæsterne skal have tung kanelstang:-(
Louise Dam skriver
Det har passet fint for mig. Men der kan jo godt være en del forskel på hvor meget mel man skal bruge afhængig af hvilket mel man bruger. Håber den blev god 🙂
Lize skriver
Kan man evt lave remoncen med andet end smør?
Louise Dam skriver
Det tror jeg ikke..
Daniel skriver
Indenfor bagerfaget bruger man margarine istedet for smør
Isabelle skriver
Denne opskrift er bare så lækker og nem ,,en af de allerbedste kanelstænger jeg har bagt og jeg har søgt med lys og lygte længe,,så tak for denne.jeg oplever dog noglegange at fyldet flyder ud,,
Har bagt den i dag med revet marcipan i remoncen
Mulms...en klokke klar succes
Louise Dam skriver
Skønt at høre :-)
Lars skriver
Er den god dagen efter, den er bagt.
Louise Dam skriver
Den kan godt bages dagen før. Den kan med fordel lige lunes inden den serveres.
Isabelle skriver
Hej Louise
Jeg har ledt med lys og lygte efter en opskrift som var den " rigtige " i går bagte jeg endnu en som ikke blev helt som jeg ville ha den..
Jeg prøvede så din opskrift i dag , min kæreste fandt den til mig og Bingo her var den,,den smager simpelthent så lækkert og ser ud som jeg ønsker det,,lavede cremen lidt tyk da jeg havde læst kommentarerne inden jeg gik i gang,,alt blev inde under bagning ,,så tusind tak for en super lækker kanelstang.
Venlig hilsen isabelle
Louise Dam skriver
Hej Isabelle
Hvor er det bare skønt at høre at du endelig fandt den opskrift der gjorde udslaget ;-)
Hilsen Louise
Karina skriver
Hej kan den laves dagen før den skal bruges???
Louise Dam skriver
Ja, det burde ikke være noget problem.
Gitte Dalmark skriver
Remonce og cremen smelter jo og flyder ud ved bagningen - er det rigtigt ?
Og jeg var nødt til at give den ca 10 min længere i ovnen; dog valgte jeg så at sætte temperaturen ned til ca 125 grader i de sidste 10 min
Louise Dam skriver
Hej Gitte
Ja, det kan godt flyde lidt ud under bagningen. Det kommer også lidt an på hvor tyk ens creme er blevet. Men der skulle gerne være masser tilbage alligevel inde i kanelstangen. Der er stor forskel på ovne og hvor meget eller hvor lidt de varmer. Alle tider er derfor vejledende og passer til min ovn.
Hilsen Louise
Marianne Bush skriver
Jeg lavede den igår og skulle have lyttet til din advarsel mht. vaniljecremen - stadset flød ud, så jeg var glad for, at jeg havde valgt at lægge stængerne i en bageplade med halvhøje sider. Det var ikke en katastrofe, da jeg bare kunne skære det af. Bortset fra den lille "katastrofe" smagte kanelstangen fantastisk. En keeper. Nu må jeg så igang med at oversætte opskriften, da mine Amerikanske facebook venner vil have den. Tak, Louise.
Louise Dam skriver
Dejligt at høre kanelstangen blev lækker selvom fyldet ikke helt ville som du :-) Jeg har også en engelsksproget blog, så her kan du finde opskriften på engelsk. Du finder den lige her: http://nordicfoodliving.com/danish-cinnamon-twist-kanelstang/
Kikie skriver
Skal man klippe helt igennem ?
Louise Dam skriver
Hej Kikie
Ja, du klipper helt igennem dejen men du skal ikke klippe stangen helt over. Du skal kun klippe i siderne.
Ellen skriver
Åh, jeg får helt lyst til at bage! Og det var bestemt ikke planen i dag
Louise Dam skriver
Nogle gange må man bare overgive sig til bagningen :-) Håber det blev godt!
Chris skriver
Hej, den ser bare så lækker ud den kanelstang. :-)
Louise Dam skriver
Tak, den smager også vildt godt!