Denne opskrift på karamelknas med chokolade blev lavet i december måned. Opskriften kom faktisk kun til verden fordi jeg skulle lave bløde lækre karameller, som så bare gik helt galt for mig. Hele to portioner karamel gik galt og karamellen blev alt for hård. Øv øv. Jeg kunne dog ikke få mig selv til bare at smide karamellen ud selvom den var blevet ret hård. Derfor besluttede jeg mig for at hakke karamellen ud og overtrække den med mørk chokolade.
Karamelknas med chokolade
Justér antal30 stk.
Ingredienser
- 2,5 dl piskefløde
- 70 g smør
- 1 tsk (reklamelink). havsalt
- 300 g sukker
- 0,6 dl (reklamelink)glukosesirup
- 0,6 dl vand
- 200 g (reklamelink)mørk chokolade, jeg kan faktisk ikke helt præcist huske hvor meget jeg brugte
Sådan gør du
- Tag en lille bradepande (ca. 20*15 cm) og beklæd den med bagepapir.
- Bring fløde, smør og salt i kog i en lille gryde og hold det varmt
- Imens koges sukker, glukosesirup og vand sammen i en anden gryde. Rør rundt indtil sukkeret er opløst. Når det opløst stopper du med at røre. Lad blandingen simre indtil den bliver karamelfarvet. Hold øje med at karamellen ikke brænder, og rør eventuelt lidt indimellem.
- Tag gryden af varmen og hæld flødeblandingen forsigt i imens du rører hele tiden. Blandingen vil boble op. Sæt gryden på varmen igen og sæt et bolche termometer i og lad det koge indtil temperaturen når omkring 135-140 grader.
- Hæld karamelmassen i bradepanden og lad den hvile indtil karamellen er blevet fast og hård.
- Hak karamellen ud i mindre stykker og smid stykkerne i en skål.
- Smelt den mørke chokolade i et vandbad og hæld den smeltede chokolade over karamellen og bland rundt.
- Med en ske tager du karamel-chokolademassen op og sætter en passende mængde på et stykke bagepapir, hvor de små toppe bare skal stå indtil chokoladen er stivnet.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 stk. | Kalorier: 128 kcal | Kulhydrater: 16 g | Protein: 1 g | Fedt: 8 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Af Louises Madblog
Comments
No Comments