Så er det blevet 1. december, og hvad er bedre end at starte julemåneden med lidt hjemmelavet guf. Her kommer opskriften på nogle skønne karameller med havsalt. Du kan også prøve at lave karamelknas med chokolade.
Karameller med havsalt
Justér antal30 stk.
Ingredienser
- 2,5 dl piskefløde
- 70 g smør
- 1 tsk (reklamelink)havsalt
- 300 gram sukker
- 0,6 dl (reklamelink)glukosesirup
- 0,6 dl vand
- ½ tsk vanillieekstrakt eller vanillesukker
Sådan gør du
- Tag en lille bradepande (ca. 20*15 cm) og beklæd den med bagepapir.
- Bring fløde, smør og salt i kog i en lille gryde og hold det varmt
- Imens koges sukker, glukosesirup og vand sammen i en anden gryde. Rør rundt indtil sukkeret er opløst. Når det opløst stopper du med at røre. Lad blandingen simre indtil den bliver karamelfarvet. Hold øje med at karamellen ikke brænder, og rør eventuelt lidt indimellem.
- Tag gryden af varmen og hæld flødeblandingen forsigt i imens du rører hele tiden. Blandingen vil boble op. Når det er blevet blandet godt blander du vaniljen i. Sæt gryden på varmen igen og sæt et bolche termometer i og lad det koge indtil temperaturen når 120 grader.
- Hæld straks karamelmassen i bradepanden og lad den hvile i mindst 2 timer eller indtil karamellen er blevet fast. Drys eventuelt med lidt ekstra havsalt og skær karamellen ud i små stykker med en skarp kniv. Pak eventuelt karamellerne ind i små stykker bagepapir eller mellemlægspapir.
Noter
Opbevar karamellerne ved stuetemperatur i op til 2 uger (men så lang tid holder de nok ikke).
Opskriften er fundet her.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 stk. | Kalorier: 93 kcal | Kulhydrater: 12 g | Protein: 1 g | Fedt: 5 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Husk at følge Louises Madblog på Facebook eller Bloglovin - så går du aldrig glip af en god opskrift!
Lullumut skriver
Mmm, de ser godt nok lækre ud :-) Og hvor er det fint med det hvide papir, du har pakket dem ind i :-)
Louise Dam skriver
De var også rigtig lækre, de forsvandt bare alt for hurtigt :-) Tak, man må jo gøre lidt for billedet :-)
Tanja skriver
Er de bløde eller har de bid?
Louise Dam skriver
Hej Tanja
De er ikke helt bløde, så derfor vil jeg mene de har lidt bid, men de smelter hurtigt i munden :-) Hvis du vil have dem enten blødere eller hårdere skal du blot tage dem af lidt før eller lidt efter.
Tanja skriver
Ok - tak for svar. De siger gode ud :-)
Louise Dam skriver
De var også super gode. Så spring bare ud det :-)