indlægget er udarbejdet i samarbejde med Kenwood og maskinen er modtaget i gave
Jeg har været så super heldig at få denne lækre nye Kenwood Cooking Chef i gave af Kenwood. Nu har jeg haft den i et par måneder og har fået afprøvet den rigtig godt. Jeg vil starte med at sige at jeg er super glad for maskinen! Og den har altså vippet min KitchenAid af pinden, som jeg ellers var utrolig glad for.
En ny type køkkenmaskine
Cooking Chef er både en traditionel røremaskine, der kan piske, røre og ælte og en innovativ køkkenmaskine med induktionsvarmeteknologi, som med en temperaturskala fra 20-180 grader giver mulighed for at lave mange forskellige retter. Cooking Chef har 24 forhåndsindstillede programmer, der kan lave retter på både lav og høj varme, som f.eks. en lækker cremet risotto uden fare for at noget brænder på.
Med Cooking Chef medfølger opskrifter som kan inspirere dig til at udforske alle maskinens muligheder og eksperimentere i køkkenet. Det medfølgende tilbehør består som basis af en cremepisker, en dejkrog, en k-pisker, et opdateret røreværktøj og et piskeris, og du kan derudover tilkøbe forskelligt tilbehør – bl.a. en kødhakker, et råkostapparat, en blender og en saftcentrifuge. Kenwood Cooking Chef kommer med 10 års motorgaranti.
Maskinen kan købes hos Wupti, WhiteAway eller Skousen til 7.444 kr. (januar 2017) (Affiliatelinks).
Udseende
Kenwood Cooking Chef ligner de tidligere af Kenwoods modeller i udseendet, og man ser ikke rigtigt induktionsvarmelegemet i maskinen. Kenwood Cooking Chef har en flot grå farve, og selvom det er en stor køkkenmaskine synes jeg de har formået at lave den pæn. Min får i hvert fald lov til at stå fremme på køkkenbordet.
Brød og boller
I den tid jeg har haft maskinen har jeg brugt den en del til at ælte dej til brød og boller. Det er bestemt en opgave den klarer rigtig godt. Med en skål på 6,7 liter og en motorkraft på 1500 watt kan man lave ret store portioner dej på én gang, og det kan altså være rart når man får gæster.
Derudover så er det ret smart at man kan sætte maskinen til at lune når dejen skal hæve, så den får den helt optimale hævetemperatur.
Friturestegning
Det der adskiller denne maskine fra andre røremaskiner er jo at der er en indbygget induktionskogeplade, så det har jeg jo selvfølgelig også testet. Da maskinen kan
kan holde en temperatur på 180 grader egner den sig rigtig godt til ting der skal frituresteges. Jeg har bl.a. lavet rigtig fine falafler i den, og det var altså noget nemmere at styre varmen end det er i en almindelig gryde på komfuret. Så jeg vil helt sikkert bruge min nye Kenwood Cooking Chef fremover når jeg skalfruturestege falafler, forårsruller eller chili cheese tops.
Risotto
Et af de programmer/opskrifter der er på maskinen er risotto. Her kan man følge opskriften i den tilhørende bog og på maskinen eller man kan vælge at styre maskinen manuelt efter sin egen opskrift. Jeg fik lavet en super lækker risotto, og det var ret nemt at man ikke behøvedes at stå og røre rundt hele tiden - det sørgede maskinen jo for!
Nathalia Rosenkilde skriver
Hej louise Jeg kan ikke se kommentarer el finde dem
Hvilken opskriftbog hører der til Kenwood røremaskinen og er det et must for at bruge maskinen
Kh Natalia
Louise Dam skriver
Har lige svaret på din anden kommentar. Jeg synes ikke opskriftshæftet er et must for at bruge maskinen. Jeg har ikke selv brugt det :-)
Nathalia skriver
Hej Louise hvordan ser det medfølgende opskrift hæfte ud
På forhånd tak
Kh Nathalia
Louise Dam skriver
Hej Nathalia
Jeg ved desværre ikke lige hvor jeg har opskriftshæftet liggende længere. Men måske du kan kontakte Kenwood og spørge dem om de har det liggende i en pdf og kan sende det til dig :-)
Hilsen Louise
Nathalia skriver
Hej Louise nu det jo et stk tid siden du fik din maskine, jeg vil høre om du stadig er glad for den og om du bruger den meget.
Det er jo tit det kun er i starten, har nemlig selv overvejet om jeg skal investere i den nyere model, men er i tvivl om det kan svare sig
Mvh Nathalia
Louise Dam skriver
Jeg bruger den rigtig meget. Mindst en gang om ugen vil jeg tro. Jeg er rigtig glad for den! :-)
Hanne Møller Kudsk skriver
Hej.
Jeg har (ved en fejl...😉😉) Investeret i denne Ferrari model, men har svært ved at gennemskue mange ting ud fra brugsanvisningen. Så nu må det komme lidt efter lidt. Derfor vil jeg spørge jeg dig, som kender maskinen, om man ikke kan sætte en manuelt rørt dej ( ikke fra præindstillet program) til hævning, og i så fald hvordan???
Mvh
Hanne Møller kudsk
Louise Dam skriver
Hej Hanne
Tillykke med maskinen, den skal du nok blive glad for!
Du kan indstille varmen på maskinen ved at trykke på den lille knap med termometret og den røde ring. Så drejer du på knappen med +/- indtil du når den temperatur du ønsker og så trykker du ind på den samme drejeknap med +/-. Så har du sat temperaturen. Gav det mening? :-)
Hilsen Louise
Nathalia skriver
Hej Louise nu har jeg fået købt en maskine magen til din, den var lidt dyr (7000kr) og det er kun power der forhandler den lige nu.
Jeg kunne godt få den aller nyeste model med app til at downloade opskrifter - med vægt og lys, men den koster 3000 kr mere og syntes det er lige i overkanten og så tænker jeg, om den bliver for indviklet at finde ud af, så det resulterede i at man næsten ikke får brugt app'en.
Det eneste jeg er ked af, er at der ikke er lys i min model, håber jeg bliver lige så glad for den, som dig 🤩
Vil lige høre om der fulgte bog med til din, for jeg fik ingen og har svært ved at finde opskrifter.
Hvis du har en bog, vil du så sende et billede, til min email, så vil jeg se om den måske kan købes på nettet
Kh Nathalia
Louise Dam skriver
Hov, nu kom jeg ned til denne her besked fra dig også. Jeg har desværre ikke min bog liggende, men jeg synes du skal kontakte Kenwood og spørge om de kan eftersende den :-)
Tina skriver
Hej Louise
Jeg har set en video med samme kenwood maskine, hvor hun sagde, at når hun benytter varmeskjoldet, falder det af, når maskinen åbnes i håndtaget.
Har du oplevet det samme
Hilsen Tina
Louise Dam skriver
Hej Tina
Det kan det godt finde på en gang imellem. Men jeg har det faktisk kun på maskinen når jeg skal bruge varmefunktionen. Så jeg oplever det ikke som et stort problem. Og det var bestemt ikke hver gang man åbnede den løsnede sig.
Hilsen Louise
Tina skriver
Hej Louise
Jeg har en iskiosk, hvor jeg laver guf til gammeldags isvafler.
Jeg skal købe en ny Køkkenmaskine og vil høre om jeg kunne bruge en opskrift i kenwood cooking eller om du tænker, at det er unødvendigt at købe den så dyr i stedet for en almindelig
Har ikke en speciel og hemmelig opskrift, hvis du evt. Kunne hjælpe med en.
På forhånd tak
Louise Dam skriver
Hej Tina
Jeg har desværre ikke erfaring med at lav guf, så det vil jeg helst ikke udtale mig om. Men jeg vil tro fleste køkkenmaskiner vil kunne klare at piske guf sammen, men hvis du skal lave meget skal skålen måske være rimelig stor.