Her kan du finde en lækker og nem opskrift på en klassisk kartoffelsalat med radiser og purløg. Sådan en god hjemmelavet kartoffelsalat er ikke svær at røre sammen, og det smager bare skønt. Opskriften på en fantastisk kold kartoffelsalat finder du længere nede.
Hjemmelavet kartoffelsalat
En helt klassisk hjemmelavet kartoffelsalat med radiser og purløg kan altså virkelig noget! Kogte nye kartofler med en cremet og smagfuld dressing, og så masser af sprødhed fra de friske radiser og purløg. Kartoffelsalat hører sig til sommer og grillmad, det er jeg sikker på, de fleste danskere er helt enige om.
Kartoffelsalaten er nem at lave, og den kan sagtens holde sig frisk et par dage på køl. Så lav bare rigeligt, så er der nemt tilbehør til grillmaden de dage, hvor man gerne bare vil nyde solen og ikke stå i køkkenet og lave mad.
Prøv også disse opskrifter:
Kartoffelsalat med avocadodressing | Karry kartoffelsalat med tomat og kapers | Grøn kartoffelsalat med pesto
Fantastisk kold kartoffelsalat
Selvom mange måske tænker på sol og sommer når man hører hjemmelavet kartoffelsalat, så kan den altså også sagtens spises på andre tider af året. F.eks. er det også en klassiker med frikadeller og kartoffelsalat. Om sommeren er det bare rart, at salaten her er kold.
Denne kartoffelsalat er dejlig cremet, mild i smagen, men med et hint af sennep. Du kan sagtens tilføje mere, hvis den skal have lidt mere kant. Den er også meget børnevenlig, især med en pølse fra grillen eller et par gode frikadeller til. Det vil jeg tro de fleste kan lide, store som små.
Klassisk kartoffelsalat med radiser og purløg
Ingredienser
- 1 kg kartofler (kogte og kolde), helst nye kartofler
- 2 bundter radiser
- 3 dl creme fraiche 18 %
- 3 spsk mayonnaise
- 4 tsk (reklamelink)dijonsennep, eller alm. stærk sennep - prøv dig frem med mængden
- 2 tsk sukker
- 1 tsk salt
- peber
- 2 bundter purløg
Sådan gør du
- I en stor skål blandes creme fraiche, mayonnaise, dijonsennep, sukker, salt og peber. Smag dressingen til og giv den evt. mere sennep, hvis du synes den mangler.
- Skær de kogte og kolde kartofler i mindre stykker og bland dem med dressingen.
- Fjern toppen fra radiserne, vask dem grundigt og skær enderne fra. Skær dem i skiver.
- Tilsæt også radiserne.
- Skyl bundtet med purløg og brug en saks til at klippe det ned over kartoffelsalaten. Bland det hele godt sammen og pynt evt. med lidt mere purløg på toppen inden servering.
Video
Noter
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Tips til opskriften
- Jeg var faktisk overbevist om at sådan en fantastisk kold kartoffelsalat udelukkende var en dansk spise. Men efter lidt research viser det sig, at det åbenbart stammer fra Tyskland og den findes i flere europæiske lande med forskellige variationer.
- Du kan selv smage selve dressingen til løbende, alt efter hvor mild eller kraftig du vil have, at smagen skal være.
- Jeg plejer selv at lave salaten med skræl på kartoflerne, da jeg synes, at det smager lige så fint. Du kan dog sagtens fjerne skrællen på kartoflerne, hvis du har tid og lyst. På nye kartofler fjerner man for det meste det yderste af skrællen, som er løs, men den inderste skræl kan man bare lade side.
- Du kan sagtens røre salaten sammen dagen før, du skal bruge den. Alternativt kan du koge dine kartofler og lave dressingen og så blot vende det sammen den dag, den skal spises.
💭 Spørgsmål og svar til opskriften
Herhjemme spiser vi det ofte til grillmad, og det kan være pølser, en lækker grillet oksemørbrad eller lignende.
Jeg plejer at regne med cirka 2-300 gram kartofler pr person. I denne her opskrift bruger jeg 1 kg kartofler til 4 personer.
Når man skal koge sine kartofler, skal man passe på med ikke at koge dem for meget, så de koger ud. Så er der nemlig risiko for, at kartoflerne bliver alt for smattede og går i stykker, når man rører kartoffelsalaten sammen.
Jeg bruger for det meste nye kartofler til min hjemmelavede kartoffelsalat, og jeg har en guide til, hvordan man koger nye kartofler her.
Comments
No Comments