Jeg er vild med helt almindelige klatkager, som laves af resterne fra risengrøden. Da jeg så stod med en rest risalamande så tænkte jeg at det da også måtte blive godt som klatkager. Og ganske vidst så smager risalamanden også godt efter en tur på panden :-) Du kan selvfølgelig også bare spise risalamanden helt som man plejer med kirsebærsauce til og jeg har også ladet mig fortælle at man kan fryse risalamanden ned. Det har jeg dog ikke selv afprøvet.
Klatkager af risalamande
Justér antal12 stk.
Ingredienser
- 500-600 g risalamande
- 2 æg
- 1,5 dl (reklamelink)hvedemel
- 1 tsk salt
- smør, margarine eller olie til at stege i
Sådan gør du
- Bland risalamande, æg, salt og mel sammen i en skål.
- Varm en pande op ved middel varme med lidt fedtstof på. (jeg foretrækker smør)
- Brug cirka 2 spsk dej til en klatkage. Jeg kunne have 3 stk på min pande.
- Vent med at vende klatkagerne til dejen ovenpå ikke længere er flydende.
- Vend så klatkagerne og bag dem til er gyldne på begge sider.
- Server som de er, eller eventuelt med syltetøj eller friske bær til. De kan også spises kolde.
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Skrevet af: Louise Dam[show_post_categories show="tag"]Kategori: [show_post_categories show="category"]
Anne-Mette skriver
Det blev vildt godt! Der var stor forskel på, hvordan kvaliteten blev, alt efter hvilken pande jeg stegte dem på. De blev så gode på den store pande. Tak for opskriften!
Louise Dam skriver
Dejligt at høre - jeg er også ret stor fan af dem!
Camilla skriver
Genial ide, når man har lavet alt for meget risalamande 👏🏻
Louise Dam skriver
Ja, og det er en totalt luksusudgave af klatkager :-)