Her kan du finde min guide til hvordan du skal koge dine kartofler og hvor lang en kogetid der er for kogte kartofler. Og hvorfor hedder det egentlig hvide kartofler når de serveres juleaften?
Kogetid for kartofler
Det er svært at lave en generel guide for, hvordan du koger dine hvide kartofler. Det kommer nemlig helt an på, hvilken sort kartofler det er, og hvor store de er, når de koges. Hvis du gerne vil sikre dig, at alle dine kartofler bliver kogt lige meget, så er der en ting du skal huske at gøre.
Det er nemlig en god idé at skære dine kartofler ud, eller halvere dem, så de alle sammen har nogenlunde samme størrelse. Hvis dine kartofler har forskellige størrelser når du skal koge dem, så vil de små kartofler være kogt færdig før de store, og de vil blive udkogte og melede.
Se også disse opskrifter:
Brunede kartofler | Knuste kartofler med hvidløg | Nye kartofler
Kogte hvide kartofler
De hvide kartofler er nogle af de kartofler, der er mest klassiske at lave. Grunden til, at man kalder dem for hvide kartofler og ikke bare kartofler er, at man jo til jul også laver brunede kartofler. Derfor kalder mange dem for hvide kartofler når det er de kogte kartofler der serveres juleaften. Resten af året kalder de fleste dem blot for kogte kartofler.
Kogte kartofler
Ingredienser
- 1 kg kartofler
- vand
- 1 spsk salt
Sådan gør du
- Start med at skrælle kartoflerne. Er kartoflerne ikke lige store skæres de største ud så de er lige store og koger jævnt.
- Læg kartoflerne i en gryde med koldt vand, der dækker kartoflerne. Tilsæt salt til vandet.
- Bring vandet i kog, og når det koger skruer du ned til middel varme og koger kartoflerne til de er møre. Cirka 15-20 minutter. Men det afhænger meget af sort og størrelsen på kartoflerne.
- Tjek om kartoflerne er møre ved at prikke i dem med f.eks. en kødnål eller en gaffel.
- Hæld vandet fra kartoflerne og servér dem.
Tip til kogte kartofler!
- Jeg har en lang række forskellige opskrifter med kogte kartofler. Du kan blandt andet lave: Karry kartoffelsalat, forloren hare med kogte kartofler og kartoffelmos.
- Smid endelig ikke de kartofler ud, som du ikke har fået spist. De kan bruges på en god kartoffelmad eller laves til brasede kartofler på pandeen eller til knuste kartofler. Det er også i biksemad, at sådan nogle kogte kartofler er helt perfekte at bruge. Det er også skønt at nyde en kartoffelmad på rugbrød med mayonnaise og ristede løg til frokosten dagen efter.
- Skal du koge nye kartofler vil jeg anbefale dig at bruge min opskrift på kogning af nye kartofler.
💭 Spørgsmål og svar
Det er langt bedre at fryse kogte kartofler end rå kartofler, der ikke er blevet tilberedt. Så ja, du kan godt fryse kogte kartofler. De kan dog godt blive en smule vandede, men det går.
Det er lidt forskelligt, alt efter hvor friske dine kartofler er. Dog plejer de sagtens at kunne holde sig i 5-6 dage, hvis du har pakket dem godt ind i køleskabet.
Dine kartofler som du har kogt kan godt holde sig i 6 dags maksimum i køleskabet.
Du kan enten lune dine kartofler i ovnen, på en pande eller i mikroovnen.
Du kan se, at dine kartofler er færdig, når du kan stikke en gaffel eller en urtekniv ned i dem. Hvis kartoflen glider let af, så er dine kogte kartofler færdige.
En tommelfingerregel siger at man skal beregne mellem 150-250 g kartofler pr. person til en middag. Det kommer selvfølgelig an på hvor meget andet tilbehør der serveres.
Comments
No Comments