Kold kartoffelsalat er en meget klassisk form for tilbehør. Den består af kogte nye kartofler i en dressing, hvor der blandt andet er tilsat finthakket purløg. Kold kartoffelsalat serveres ofte sammen med hjemmelavede frikadeller eller sammen med en god grillpølse. I min version har jeg kun brugt creme fraiche. Man kan eventuelt skifte noget af creme fraicheen ud med mayonnaise, ligesom man også kan bruge creme fraiche med forskellig fedtprocent. Jeg brugte en på 6 %.
Kold kartoffelsalat
Justér antal4 personer
Ingredienser
- 1 kg nye kartofler
- 500 g creme fraiché, du kan bruge helt ned til 5 %
- 1 bundt purløg, finthakket
- 1 lille løg, revet eller finthakket
- Salt og peber
- 1 tsk (reklamelink)karrypulver
- Citronsaft
- Gerne lidt sød fransk sennep
- Lidt tomater til pynt
Sådan gør du
- Skrab kartoflerne og kog dem i letsaltet vand i ca. 15-20 min. eller til de er møre. Rør imens en dressing af resten af ingredienserne. Når kartoflerne er kølet af skæres de i mindre tern og blandes i dressingen. Til sidst pyntes med lidt tomater og purløg.
- Der kom ikke sennep i min, men det var kun fordi jeg ikke kunne finde noget. Jeg var ellers i tre forskellige butikker. Gad vide om sød sennep er udgået? ;-
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 person | Kalorier: 446 kcal | Kulhydrater: 50 g | Protein: 8 g | Fedt: 25 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Skrevet af: Louise Dam[show_post_categories show="tag"]Kategori: [show_post_categories show="category"]
Kirsten skriver
Hej Louise.
Vedr sød sennep jeg pytter bare lidt sukker I den stræke.
Louise Dam skriver
God idé :-)
Kim skriver
Kartoffel salat Hvad vil det ske hvis jeg bruger stærk sennep i stedet for sød ?
Louise Dam skriver
Det ændrer bare smagen lidt, men det kan man sikkert godt :-)
Niels skriver
Tak for opskriften! Jeg tvivler på, at sød sennep er gået ud af produktion, men i givet fald er den pærelet at fremstille selv. Det kan gøres på under et kvarter med helt almindelige ingredienser (de mere "eksotiske" er sennepsfrø og æbleeddike :)
pernille skriver
Jeg bruger altid dijonsennep i min.... ;-)
Louise Dam skriver
Det lyder også lækkert! :-)
Carina Michalak skriver
Hej Louise. Skal have ca 10 gæster fredag så vi skal have kartoffel salat. Vil prøve din opskrift.. Har altid hørt der skal mayonnaise i? Men det ikke nødvendigt eller hvad. Hvor meget citron kommer du i:) aldrig lavet det før nemlig
Louise Dam skriver
Hej Carina
Det er rigtigt at der er mange opskrifter hvor der skala mayonaise i, og det er nok også den "originale" opskrift. Jeg synes bare godt det kan blive lidt tungt og selvfølgelig også fyldt med ekstra kalorier. Derfor er min opskrift med en fedtfattig creme fraiche, og jeg synes den smager dejligt. Det håber jeg selvfølgelig også at du og dine gæster synes.
God fornøjelse!
Hilsen Louise
Louise skriver
Mange tak Julie ;-) Ja det er jo perfekt til grillmaden i det (forhåbentlig snart) gode sommervejr.
Julie skriver
Ser lækkert ud! - skal sikkert afprøves en lun sommerdag til grillmaden :)
http://itsmypassions.blogspot.com