Denne skønne ret med kylling i peanut butter sauce er en fantasisk lækker og nem hverdagsret når aftensmaden skal gå stærkt. Retten tager nemlig kun cirka 30 minutter at lave.
Retter med ris og retter med kylling er noget af det bedste jeg ved. Her har jeg lavet en super lækker gryderet med kylling i en cremet peanut butter sauce. Peanut butteren giver saucen en helt fantastisk smag, og sammen med karrypasta, chili og limesaft bliver smagen bare endnu bedre.
I saucen er der også kokosmælk, som også bidrager til den lækre cremede konsistens og den gode smag.
Peanutbutter og kylling er to ting der passer rigtig godt sammen. Vi kender f.eks. smagssammensætningen fra kylling satay, som er kyllingespyd serveret med en peanut butter sauce.
Prøv også disse opskrifter:
Kylling med rabarber og rød karry | Kylling i karry med lækker topping - ristaffel | Kylling i rød karry
Jeg serverede min kylling i peanutbutter sauce med kogte ris, men ønsker du lige flere grøntsager i retten og mindre stivelse kan du at servere den med blomkålsris til i stedet for. Prøv også min opskrift på peanutkylling.
Kylling i cremet peanut butter sauce
Ingredienser
- 2 kyllingefileter
- ½ rød chili
- 2 æbler
- 3 forårsløg
- 3 spsk (reklamelink)peanut butter
- 1 dåse (reklamelink)kokosmælk, 400 ml
- 1 dl mælk
- 2 tsk (reklamelink)rød karrypasta
- 1 terning (reklamelink)hønsebouillon
- ½ lime, saften heraf
- Maizena jævner
- salt
Serveres med
- Kogte ris
- saltede peanuts
Sådan gør du
- Skær kyllingefileterne i strimler, hak chilien fint, skær æblerne i tern og skær forårsløgene i ringe.
- Brun strimler af kyllingefilet i en gryde med lidt olie.
- Tilsæt peanut butteren og lad den smelte lidt.
- Tilsæt hakket chili og karrypasta.
- Tilsæt kokosmælk, mælk, hønsebouillon og saften af ½ lime. Lad det småsimre i ca. 5 minutter.
- Hvis du synes saucen skal være tykkere kan du jævne den lidt.
- Tilsæt æbler og forårsløg, og varm dem med i retten i kort tid.
- Smag retten til med salt - og eventuelt mere limesaft.
- Server retten med kogte ris og drys lid saltede peanuts på toppen.
Lissi Olsen skriver
Lækker nem ret, brugte citron i stedet for lime.
Louise Dam skriver
Dejligt at høre! Den tror jeg også snart jeg selv skal lave igen :-)
Brian Reinhold skriver
Hej
3 hønsebouillon hvad er det?
3 Terninger
3 Dl.
3 Terninger i 1,5 ltr. vand
:-)
Louise Dam skriver
Den må være smuttet - det er terninger :-)
Mette skriver
Den kan klart anbefales, jeg servere dog snittet spidskål til i stedet for ris, men det er jo en smags sag😃
Louise Dam skriver
Dejligt du kunne bruge opskriften! Ja, men kan både bruge snittet spidskål, og også snittet blomkål hvis man gerne vil erstatte risen, eller eventuelt noget af risene.
Lis skriver
Skal man fordoblet det, hvis man er 5 personer til mad
Louise Dam skriver
Ja, det ville jeg gøre. Du kan altid gemme eventuelle rester til dagen efter :-)
Jette skriver
Denne ret er bare så lækker. Jeg kommer et lille skvat fiskesovs i. Det smager også rigtig godt.
Louise Dam skriver
Hvor skønt du kan bruge opskriften :-)
Susanne skriver
Opskriften ser lækker ud, men er den fryseegnet? Leder nemlig efter et alternativ til en wok box der kunne købes i Rema, men som ikke kan købes længere
Louise Dam skriver
Hej Susanne
Jeg tror faktisk ikke jeg har fået afprøvet at fryse denne ret ned. Men jeg kan ikke se hvorfor det ikke skulle kunne fungere. Hvis jeg selv havde en rest af den ville den komme i fryseren :-)
Hilsen Louise
Stephan skriver
Hej.
Googlede mig frem til din blog ved at søge på peanut butter sovs, din sovse opskrift ser nem og overskuelig ud :)
Har grillet i dag og der var en del kyllinge spyd til overs, dem tænkte jeg at putte i en portion peanut butter sovs med ris til, spyddene har nemlig tendens til at blive tørre når de genopvarmes, fedt med billederne.
Louise Dam skriver
SKønt du kunne bruge opskriften lidt alternativt :-)
ERN skriver
Min søn sagde at han vil gerne spise noget med kylling og kokosmælk. Jeg googlede og fandt opskriftet.
Det var en "instant classic". Familien er helt vildt med det. tak!
Louise Dam skriver
Ej, hvor er det bare dejligt at høre!
Jørgen Dan Christensen skriver
Din opskrift på "KYLLING I CREMET PEANUTBUTTER SAUCE" var dejlig nem at lave og smagte fantastisk. I forhold til din opskrift supplerede jeg den med gulerødder skåret i fine strimler. Udover peanuts serverede jeg den med blommechutney og med friske blommer i mindre stykker - den syrlighed passede godt til den lidt fede smag af kokosmælk.
Næste gang vil jeg ikke komme æblerne ind i gryden, men også servere dem ved siden af.
mvh Jørgen
Louise Dam skriver
Hej Jørgen
Mange tak for både ros til opskriften og flere gode idéer. Det lyder super lækkert det hele!
Hilsen Louise
Kenneth skriver
Syntes altid jeg ender på din side, for gode og nemme opskriftee
Louise Dam skriver
Dejligt at høre :-)
Henrik Bilgrav skriver
God opskrift Louise og nent at gå til med dine billeder som hjælp
Chris skriver
Flot billede
Louise Dam skriver
Mange tak :-)