Selvom rabarber jo faktisk er en grøntsag, så er jeg slem til kun at bruge dem i lækre søde desserter såsom en rabarbertærte med marcipan og kokos. Rabarber er super lækre i desserter og kager, men nu har jeg også brugt dem i en super lækker aftenmadsret. Jeg lavede nemlig et fad med kyllingefilet og rabarber og henover kom der en lækker rød karry sauce. Det hele blev serveret med kogte ris, og det smage fantastisk! De små stykker af syrlige rabarber passede så godt sammen med både kyllingen og den røde karry.
Det er nemt at dyrke sine egne rabarber hjemme i haven eller på altanen. Man kan dyrke mange forskellige slags rabarber og hvis man planter nok er der lækre friske rabarber hele sommeren. Det er da helt fantastisk!
Kylling med rabarber og rød karry
Ingredienser
- 4 kyllingebryster
- 300 g rabarber i mindre stykker
- 3 dl madlavningsfløde
- 1-1,5 spsk (reklamelink)honning
- 3-4 tsk rød karry
- 1 (reklamelink)hønsebouillon
Tilbehør
- Kogte ris
Sådan gør du
- Skær kyllingen i mindre stykker.
- Steg dem på en pande i lidt olie.
- Tag kyllingestykkerne af panden inden de er helt gennemstegte.
- Fordel dem i et ovnfast fad.
- Rens rabarberne og skær dem i små stykker som også placeres i fadet.
- På panden blander du nu rød karry, honning og madlavningsfløde.
- Når det er varmet lidt op tilsætter du hønsebouillonen.
- Lad saucen småsimre i 5 minutter.
- Hæld saucen over kylling og rabarber i fadet.
- Sæt fadet i en 200 grader varm ovn i cirka 15-20 minutter.
- Server retten med kogte ris
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Skrevet af: Louise Dam[show_post_categories show="tag"]Kategori: [show_post_categories show="category"]
Elin Kuijers skriver
Rabarberne var alt for sure. De bør neutraliseres.
Louise Dam skriver
Det synes jeg slet ikke - men det kan være jeg har brugt en anden sort end dig, end der er mere sød.
Ida skriver
Min sauce blev SLET ikke så vandig og så meget som det ligner din gør.. Er hønsebouillonen blandet op med vand eller hvordan? Det smagte dejligt, men saucen forsvandt nærmest i ovnen :-(
Louise Dam skriver
Det var mærkeligt. Jeg har ikke blandet bouillonterningen op med vand.
Ulla skriver
Dejlig opskrift med kylling,rabarber og karrypasta. Smagte overraskende godt.
Har også lavet din rababertærte med marcipan og kokos et par gange. Den er også virkelig god;-)
Louise Dam skriver
Hej Ulla
Hvor er det bare dejligt at høre. Jeg var også selv ret vild med retten. Er glad for at du kan bruge mine opskrifter :-)
Hilsen Louise
Pernille Karlsen skriver
Jeg har netop høstet 4 kilo rabarber fra haven, og lagt dem i fryseren. Det går vidst ikke, de hele bliver brugt på kager og kompot, så den her ret skal helt sikkert afprøves! Ser SÅ lækkert ud! :D
Louise Dam skriver
Ja, det må du endelig! Den er så god :-)
Nadia Kaplan skriver
jeg ville aldrig have tænkt på at bruge rabarber i den sammenhæng. men det ser jo virkelig lækkert ud!
du har en rigtig skøn blog, jeg følger nu med på bloglovin :)
btw. så har jeg en konkurrence kørende på bloggen pt. :)
//www.neronoir.dk
Louise Dam skriver
Nej vel? Men det er utrolig lækkert, så det må du endelig prøve. Velkommen til som læser her på bloggen :-)
Jane skriver
Nøj, hvor det lyder godt. Det laver jeg i aften. Tak for ideen!
Louise Dam skriver
Dejligt at høre. Håber det blev godt! :-)
Alle Nyheder skriver
Det vattnas i munnen när man ser bilderna!
Louise Dam skriver
Godt at høre :-)
Emilie // Valbylille skriver
Jeg har levet af rabarber i en måned nu, men har stadig til gode at bruge dem i en varm ret. Det må prøves.
Louise Dam skriver
Ja, prøv det endelig. Det smagte så godt!