Denne kyllingesalat er nok én af de bedste jeg har smagt. Der er masser af fyld i, og serveret sammen med lidt lækkert brød er den et skønt måltid! Jeg kan f.eks. anbefale at bage mine flettede flutes med solsikkekerner. Det er altid et hit! Hvis du ikke har lyst til at bage dit brød kan du også sagtens købe et lækkert brød, der kan serveres til kyllingesalaten.
Sådan en lækker måltidssalat som denne kyllingesalat, kan både serveres til en lækker frokost eller til aftensmad. Salaten er også skøn som et indslag på en stor buffet.
Salaten har en del ingredienser, men det er også det der gør denne her kyllingesalat super god. Kyllingesalaten er toppet med både sprødristet bacon, smuldret feta og ristede pinjekerner. Det er simpelthen SÅ lækkert! Hvis du synes det bliver lidt dyrt med pinjekerner, så kan de erstattes af f.eks. solsikkekerner eller græskarkerner. Eller måske en lille blanding. Men det er altså lige lidt mere luksus med pinjekerner.
Kyllingesalat med feta, avokado og pinjekerner
Ingredienser
Salaten
- 125 g salatmix
- 1 rød peberfrugt
- 2 forårsløg
- 1 avokado
- 15 cherrytomater
- 100 g ærter
- 150 g majs
- 150 g bacon i tern
- 4 kyllingebrystfileter
- (reklamelink)Sesamfrø
- (reklamelink)Olivenolie
- 50 g soltørrede tomater i olie, drænet for olie
- 50 g (reklamelink)pinjekerner, kan erstattes af solsikkekerner eller græskarkerner
- 150 g feta
Dressing
- 3 spsk (reklamelink)olivenolie
- 1 spsk (reklamelink)balsamico
- 1 spsk akaciehonning eller alm. honning
- 2-3 fed hvidløg
- 1 spsk (reklamelink)sennep
- lidt citron
- salt og peber
Serveres med
- brød
Sådan gør du
- Skyl salaten og fordel den i et fad.
- Skær peberfrugt i strimler eller tern.
- Skær forårsløg ringe.
- Skær avokadoen i tern og halver tomaterne.
- Fordel alle grønsagerne oven på salaten.
- Rist pinjekernerne på en tør pande til de er gyldne. Hæld dem i en skål og stil til side.
- Hak de soltørrede tomater og stil til side.
- Steg baconternene sprøde på en tør pande og læg dem på en tallerken med køkkenrulle på for at suge fedtet.
- Skær kyllingebrystfileterne i strimler, vend dem med olivenolie og sesamfrø. Steg dem på en pande og tilsæt evt. lidt mere olie hvis det er nødvendigt. Krydr med salt og peber.
- Kom kyllingestrimlerne ovenpå grøntsagerne i fadet, drys med bacontern, hakkede soltørrede tomater, ristede pinjekerner og smuldret fetaost.
- Rør alle ingredienserne sammen til dressingen og smag til med lidt citronsaft, salt og peber. Hæld dressingen over salaten, eller server den til og server med lunt brød.
Noter
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Oftest stillede spørgsmål til opskriften på kyllingesalat
Hvis der er noget du ikke kan lide af grøntsagerne kan du sagtens skifte det ud med noget du bedre kan lide. Jeg elsker f.eks. soltørrede tomater, men hvis du ikke kan lide dem kan du sagtens undlade dem i kyllingesalaten.
Jesper Lau Sønderup skriver
Hej Louise
Hvad kan man bruge istedet for soltørrede tomater??
Louise Dam skriver
Dem kan du eventuelt bare undlade.
Anni Madsen skriver
Skal kyllingestrimlerne være lune når de lægges på salat og grøntsager?
Louise Dam skriver
Ikke nødvendigvis, det er fint nok hvis de køler helt af inden.
Astrid lind skriver
Hmm.. Denne her opskrift er 100% magen til newyorkerbyhearts, men du har skrevet det som var det din?
Louise Dam skriver
Hej Astrid
Jeg har lavet den ud fra en kopi af en opskrift i et blad. Men det er en jeg har fået af min svigermor. Jeg kunne ikke se hvilket blad opskriften var fra pga. en lidt dårlig kopi, derfor har jeg ikke skrevet det. Men det er altså ikke hos Newyorkerbyheart jeg har fundet opskriften. Hun må have kigget i det samme blad :-)