Her kan du få min bedste opskrift på en svampet squashkage, som er nem at lave, og hvor alle kan være med! Jeg laver min squashkage med en lækker ostecreme på toppen, som gør den endnu mere lækker. Min squashkage er med olie og den er nem at bage.
Squashkage minder lidt om en gulerodskage. I stedet for gulerod, så river man blot squash og tilsætter til dejen. Fordi squash er ret våd vil det altid give en lækker og svampet kage. I min opskrift på squashkage er der både tilsat valnødder og hasselnødder, det synes jeg er super lækkert.
Læs også: Svampet gulerodskage med flødeostecreme | Squashfrikadeller - vegetariske frikadeller | Banankage med chokolade
Denne squashkage laves med en ostecreme, ligesom den creme der kommer ovenpå en gulerodskage. Den smager vanvittig godt og består af flormelis, smør og flødeost. Det er virkelig en af mine yndlingsglasurer til kager!
En squashkage med flødeostglasur er perfekt til eftermiddagskaffen, til at have med på arbejde til kollegaerne, eller til fødselsdagen. De fleste kan lide denne kage. Den smager altså ikke af squash, den er nemlig kun med til at give den lækreste konsistens til kagen. Du kan også lave den om til squashmuffins.
Her får du min opskrift på svampet squashkage med ostecreme på toppen.
Squashkage med valnødder & hasselnødder
Udstyr (reklamelink)
- (reklamelink)Springform 24 cm eller 26 cm
Ingredienser
Kagen
- 350-400 g squash, 1 mellemstor squash
- 50 g (reklamelink)valnødder
- 50 g (reklamelink)hasselnødder
- 4 æg
- 100 g sukker
- 150 brun farin
- 300 g (reklamelink)hvedemel
- 1 tsk salt
- 2 tsk (reklamelink)stødt kanel
- 1 tsk (reklamelink)stødt kardemomme, jeg maler selv kardemommekerner
- 1 tsk (reklamelink)stødt ingefær
- 2 tsk natron
- ½ tsk (reklamelink)bagepulver
- 1,5 dl olie, smagsneutral - evt. rapsolie
Ostecreme
- 200 g flødeost, Philadelphia eller lignende
- 125 g smør
- 125 g (reklamelink)flormelis
Pynt
- 50 g (reklamelink)hasselnødder
Sådan gør du
- Tag smørret ud af køleskabet, så det bliver blødt til du skal lave ostecremen.
Squashkage
- Skyl squashen og riv den på den grove side af rivejernet.
- Hak hasselnødder og valnødder. Brug eventuelt en minihakker.
- Pisk æg, sukker og brun farin sammen i en skål med en elpisker eller i en røremaskine på piskeris i cirka 5 minutter. Det skal blive lyst og luftigt.
- Bland hvedemel, salt, kanel, kardemomme, ingefær, natron og bagepulver sammen i en skål. Vend det i æggesnapsen.
- Tilsæt olien til dejen.
- Vend revet squash og hakkede nødder i dejen.
- Kom bagepapir i bunden af en springform (24 cm til alm. portion), ved at sætte det fast mellem bunden og kanten. Smør indersiden af kanten med smør, olie eller brug en (reklamelink)bagespray (reklamelink).
- Fordel dejen i springformen og bag kagen i ovnen ved 175 grader i cirka 50 minutter. Tjek om den er færdig ved at
- Lad kagen køle helt af.
Ostecreme
- Når kagen er kølet af skal flødeostecremen laves.
- Med en elpisker piskes flormelis, flødeost og blødt smør sammen i en skål til den er helt cremet og uden klumper.
- Fordel ostecremen på kagen.
Pynt
- Hak hasselnødderne groft og drys dem ovenpå kagen.
Video
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Tip til opskriften!
- Du kan også sagtens nøjes med kun at bruge valnødder
- Du kan også tilsætte rosiner eller tranebær
- Hvis du ikke har nok squash kan du lave kagen med halv squash og halv gulerod
- Prøv også med lidt revet citronskal i ostecremen
Oftest stillede spørgsmål til min opskrift på svampet squashkage med flødeostglasur
I denne opskrift på squashkage er der både valnødder og hasselnødder. Du kan dog sagtens nøjes med enten valnødder eller hasselnødder. Intet problem
Ja, du kan sagtens fryse kagen. Dette skal blot gøres uden ostecremen på.
Kagen skal opbevares på køl og kan holde sig frisk i cirka 3 dage.
Min squashkage er med olie. Men du kan helt sikkert sagtens bruge smør i stedet for. Jeg har fundet en omregner på Samvirke.dk. Her står der at 100 g smør svarer til 85 g olie. Så du skal bruge 160 g smør til en almindelig portion. (1,5 dl olie burde veje cirka 135 g)
Det kommer helt an på størrelsen af bradepanden. Men du kan regne det ret præcist ud ved at finde arealet af de to forme. Springformen jeg har brugt er 24 cm i diameter. Her beregner du radius*radius*Pi = 12*12*3,14 = 452,16 cm2, så måler du bagepladen, er den f.eks. 40*40 giver det 1600 cm2 og så skal du lave 1600/452,16= 3,5 gange opskriften.
Carina skriver
Lækker lækker kage
Louise Dam skriver
Virkelig også en af mine favoritter! :-)
Charlotte skriver
Jeg har faktisk lavet denne før, og havde smidt opskriften væk 😱 Men det er den bedste, ud af alle dem, som jeg har lavet. Nu bliver den gemt 😅
Louise Dam skriver
Ej hvor er det bare dejligt at høre. Og godt du fandt den igen :-)
Kareninge skriver
Kan hvedemel erstattes ag en blanding af majsmel rismel mandelmel?
Louise Dam skriver
Det er desværre ikke noget jeg har afprøvet at bage med. Hvis du har gode erfaringer med det fra andre kager kan du måske godt. Men det er ikke noget jeg har nok erfaring til at kunne vejlede om.
Søren Lyng Sørensen skriver
Hej Louise.
Nu skriver du at hvis man pynter med glasur med det samme, så skal kagen stå på kål.... Er der en bestemt kål du vil anbefale, eller kan alm hvidkål bruges....?? :-)
Spøg til side.... Hvor meget squash tror du der skal bruges..?
Mvh
Søren
Louise Dam skriver
Der skal blot bruges en enkelt squash - det står i opskriften :-) Har lige rettet den lille slåfejl, tak fordi du gjorde opmærksom på det :-)
Lis skriver
Hvor meget revet squash bruger du ca? Der kan jo være stor forskel på en squashs størrelse.
Mvh Lis
Louise Dam skriver
Hej Lis
Det er lang tid siden jeg har lavet kagen, så det kan jeg desværre ikke huske. Næste gang jeg laver den sørger jeg for at veje hvor meget der er. Men jeg vil sige en almindelig størrelse squash - ikke alt for stor.
Hilsen Louise
Bente Juhlsen skriver
Der står en squash men hvor mange g. da der er stor forskel på str. i squash?
Louise Dam skriver
Hej Bente
Det er lang tid siden jeg har lavet kagen, så det kan jeg desværre ikke huske. Næste gang jeg laver den sørger jeg for at veje hvor meget der er. Men jeg vil sige en almindelig størrelse squash - ikke alt for stor.
Hilsen Louise
hanne skriver
mums lyder godt og ser godt ud, hvor meget revet squash?
Louise Dam skriver
Hej Hanne
Det er lang tid siden jeg har lavet kagen, så det kan jeg desværre ikke huske. Næste gang jeg laver den sørger jeg for at veje hvor meget der er. Men jeg vil sige en almindelig størrelse squash - ikke alt for stor.
Hilsen Louise
Simone skriver
Hej!
Hvor ser den kage bare lækker ud! Jeg glæder mig til at prøve den, men ville lige høre om du tror lidt hakket mørk chokolade ville skade kagens gode sammensætning?
Mvh. Simone
Louise Dam skriver
Altså nu elsker jeg selv chokolade, så for mig ville det slet ikke gøre noget. Tror det ville passe fint sammen.
Sarah skriver
Hvor lang tid kan kagen holde sig, og hvordam opbevares den bedst?
Louise Dam skriver
Hej Sarah
Jeg vil sige cirka 3 dage. Hvis den opbevares uden smørcremen skal den opbevares ved stuetemperatur og hvis smørcremen er smurt på ville jeg opbevare den i køleskabet.
Hilsen Louise
Mollie Bruhn skriver
Hej :D den ser vildt lækker ud! ville man kunne erstatte sukker med sukrin? og evt flourmelis med sukrismelis ?
Louise Dam skriver
Hej Mollie
Jeg har ikke selv bagt med sukrin før, men hvis man normalt kan udskifte sukkeret med sukrin i andre kager, så vil jeg også mene man kan gøre det med denne.