Hakket kød er billigt og nemt at få fat i, og jeg tror det er noget af det der bliver spist rigtig meget af i hverdagen rundt omkring i de danske hjem. Derfor kan det også være svært at blive ved med at finde på nye retter med hakket kød. Så det ikke altid bliver krebinetter, lasagne, frikadeller og kødsauce den står på. Her har jeg lavet en super lækker ret, som består af et lækkert pastafad med bacon og hakket svinekød. Der er en del grøntsager i så retten er okay sund - også selvom der er ost og bacon i. Retten er nem at lave.
Lækkert pastafad med bacon og svinekød
Justér antal4 personer
Ingredienser
- 250 g (reklamelink)pasta
- 500 g hakket svinekød
- 100 g bacon i tern
- 1 rødløg
- 2 gulerødder
- 150 g broccoli
- 2 tsk rosmarin
- 1 (reklamelink)dåse hakkede tomater
- Salt og peber
- 4 æg
- 100 g revet mozzarella
Sådan gør du
- Kog pastaen som anvist på pakken og skyl i koldt vand.
- Brun svinekød og bacon i en gryde eller en wok.
- Tilsæt hakket rødløg, gulerod i skiver, broccoli i små buketter samt rosmarin, og steg endnu et par minutter.
- Tilsæt tomat, kog op og smag til med salt og peber.
- Bland med pasta, sammenpisket æg, samt ⅔ af osten.
- Kom det i et smurt ovnfast fad, drys med resten af osten og bag den ved 180 grader i cirka 20 minutter til osten er gylden og æggemassen er stivnet. Lad den gerne stå 5 minutter på køkkenbordet inden servering.
Noter
Jeg har fået inspiration til retten fra Føtex's madplan.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 person | Kalorier: 655 kcal | Kulhydrater: 20 g | Protein: 39 g | Fedt: 47 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Skrevet af: Louise Dam[show_post_categories show="tag"]Kategori: [show_post_categories show="category"]
Comments
No Comments