Til påske hører der sig påskeæg. Og her taler jeg ikke så meget om de klassiske hule påskeæg som bare er ren chokolade. Her får du opskriften på nogle super lækker hjemmelavede påskeæg med chokoladeganache eller det man også kalder chokoladetrøfler som helt enkelt bare er chokolade og fløde. Jeg har lavet 2 forskellige slags. Nogle med orangesmag og nogle med karamel og havsalt. Begge varianter smager helt fantastisk!
Påskeæg er perfekte som en værtindegave, hvis du pakker dem fint ind i lidt stanniol.
Lækre hjemmelavede påskeæg med chokoladeganache
Justér antal80 stk
Ingredienser
Chokoladetrøfler med orangesmag
- 300 g mælkechokolade, jeg brugte Callebaut
- 1,5 dl piskefløde
- revet skal af 1 appelsin
- 2 spsk appelsinsaft
- 2 spsk smør
Chokolade-karameltrøfler med havsalt
- 200 g (reklamelink)mørk chokolade, jeg brugte Callebaut
- 50 g sukker
- 1,5 dl piskefløde
- 2 spsk vand
- ¼ tsk (reklamelink)havsalt, ikke kværnet
Pynt og overtræk
- 350 g (reklamelink)mørk chokolade , Cirka 50-60 % - til Chokolade-karameltrøfler
- 250 g (reklamelink)mørk chokolade, Til Chokoladetrøfler med orangesmag
- 150 g mælkechokolade, Til Chokoladetrøfler med orangesmag
- (reklamelink)valnødder, Hakkede
- kandiserede violer
- (reklamelink)havsalt, til chokolade-karameltrøflerne
Sådan gør du
Chokoladetrøfler med orangesmag
- Kog fløden op i en gryde.
- Imems hakkes chokoladen og appelsinskallen rives meget fint henover.
- Hæld den kogende fløde over den hakkede chokolade og rør forsigtigt rundt.
- Når chokolademassen er kølet lidt af tilsættes smørret og der røres forsigtigt til ganachen er helt glat.
- Dæk chokoladeblandingen med husholdningsfilm. Ganachen skal nu stå på køl til den er stivnet. Det tager omkring 2 timer.
Chokolade-karameltrøfler med havsalt
- Hak chokoladen groft smelt den forsigtigt over et vandbad (skål ovenpå en gryde med lidt vand i bunden af gryden).
- Stil gryden klar på blusset men vent med at tænde.
- I en anden gryde blander du vand og sukker til karamellen.
- Mål fløden af og stil den indenfor rækkevidde.
- Tænd for begge gryder på medium varme.
- Rør i chokoladen indtil den er helt smeltet. Tag den så af varmen.
- Rør ikke i karamellen undervejs.
- Når chokoladen er smeltet er karamellen også snart ved at være klar. Når karamellem begynder at få en gylden ravfarve tages den af varmen.
- Tilsæt fløden rør alt hvad du kan. Rør indtil det er godt blandet og helt glat.
- Hæld karamelblandingen i den smeltede chokolade.
- Rør havsalt i.
- Dæk chokoladeblandingen med husholdningsfilm og stil ganachen på køl i et par timer.
Fælles for begge
- Når ganachen er stivnet formes der små æg ved hjælp af to teskeer. Nogle kan også bare laves til kugler. Dem der skal laves til kugler sættes bare i små toppe på bagepapiret og så lader du dem stå nogle timer, evt. natten over. Så kan du rulle dem til kugler og så skal de lige stå en times tid og overfladetørre, og så er de klar til at blive dyppet i tempereret chokolade. Jeg har fundet to gode sider om temperering af chokolade. Hos Kvalimad er der en video og en nem guide at gå efter.
- Temperer chokoladen og overtræk trøflerne.
- Gem både lidt af den lyse og den mørke chokolade så du kan pynte med den lyse chokolade i striber på de trøfler der er overtrukket med mørk chokolade og omvendt.
- Pynten drysses på undervejs mens chokoladen er våd.
Noter
Opbevar dem i en tætlukket bøtte i op til cirka 2 uger. Jeg lavede dem til værtindegaver til påske, så de er blevet pakket fint ind i cellofan.
Chokoladetrøflerne med orangesmag er fundet hos Anarka.dk (siden er lukket) og dem med karamel og havsalt fundet her.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 stk | Kalorier: 99 kcal | Kulhydrater: 9 g | Protein: 1 g | Fedt: 8 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Chokoladetrøfler med orangesmag
Chokolade-karameltrøfler med havsalt
De færdige påskeæg (trøfler)
Christina skriver
Hvor ser de dog lækre ud!! mmh.. Påskeæg hører nu bare til her i foråret :) Prøv at tjek mine ud http://healthup.bloggersdelight.dk/?s=oreo+p%C3%A5ske%C3%A6g, de smager himmelsk, men er til gengæld super nemme at lave!
Louise Dam skriver
De er også rigtig lækre. Der kommer snart en ny version :-) Dine ser også super lækre ud!