Lækre kanelsnurrer og kanelsnegle
Justér antal25 stk.
Ingredienser
- 100 g smør
- 5 dl mælk
- 2 tsk. salt
- 2 spsk. sukker
- 50 g gær
- ca. 800 g mel
Fyld og pynt:
- 150 g blødt smør
- 150 g farin
- 2 spsk. (reklamelink)stødt kanel
- æg til pensling
Sådan gør du
- Smelt smørret, tilsæt mælken, og hæld den lunede mælk over salt, sukker og smuldret gær. Tilsæt ca. 400 g mel, og pisk dejen igennem. Drys mere mel over dejen, mens du ælter den færdig. Lad dejen hæve ca. 40 min.
- Sigt mel ud over bordet og dejen, ælt dejen ganske let, og vend dejen ud på bordet. Del dejen i to lige store dele og rul begge ud i ca. 35 x 45 cm.
- Rør fyldet sammen, og bred det ud over den ene lange halvdel af dejen. Fold den anden halvdel ind over fyldet, og skær dejen i 3-4 cm bredde baner. Skær en slids op til 2 cm fra samlingen, sno dejen, og lav en løs knude af den. Tryk midten lidt op, når de lægges på pladen, og lad dem efterhæve ca. 30 min.
- Pensl knuderne med sammenpisket æg, og bag dem ved 200 gr. i ca. 14 min.
- Hvis man hellere vil lave de almindelig kanelsnegle har jeg beskrevet fremgangsmåden her.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 stk. | Kalorier: 225 kcal | Kulhydrater: 30 g | Protein: 5 g | Fedt: 9 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Selma skriver
jeg har længe gerne ville afprøve denne opskrift og fik det endelig gjort her til formiddag - og nøj et resultat! :D
tusinde tak for et super fint indlæg og en yummi opskrift ;)
Louise Dam skriver
Skønt at høre! :-)
Sanne skriver
Uha et farligt opslag at læse en lørdag aften kl. 21:45 - jeg var jo nødt til at komme i sving og afprøve denne lækre opskrift...
Er meget spændt på hvad manden og svogeren siger, når de kommer retur fra værkstedet til nybagte kanelknuder...
Louise Dam skriver
Hold da op, det var da noget af et overskud så sent om aftenen. Håber alle blev glade for overraskelsen :-)
Sanne skriver
De blev godkendt.
fantastisk opskrift - ikke sidste gang jeg laver dem
Louise Dam skriver
Dejligt at høre :-)
Kirstine skriver
Hej Louise. Hvorfor skal man dele dejen op i to? :-)
Louise Dam skriver
Hej Kirstine
Det er bare fordi dejen ellers kommer til at fylde virkelig meget på dit bord når du ruller den ud :-)
Hilsen Louise
Inge skriver
Er 5 dl mælk ikke ALT for meget til den mængde mel - det bliver jo en splattet dej????
Louise Dam skriver
Hej Inge
Nej, det ville jeg bestemt ikke mene. 5 dl væske til omkring 800 gram mel er da ikke helt ved siden af?
Elsk med Mad skriver
Ej hvor er de seje. Jeg elsker simpelthen kanelsnegle, så det er rigtig godt med lidt inspiration til noget nyt:)
Mvh
Mariam
C'est la vi by G. skriver
Ej hvor ser de lækre ud! Dem må jeg prøve at lave ved lejlighede. Fedt der er pics af fremgangsmåden :)
/Gitte
Louise skriver
Det var lidt svært at lave knuderne. Så tænkte det var godt med masser af billeder til at forklare det med.
Louise skriver
Ha ha. Nej det kan jo være helt farligt ;-)
Jeg lavede faktisk de her torsdag aften, så jeg fik kanelsnegle både fredag og lørdag ;-)
Louise skriver
Fik du ikke nok i lørdags? ;)
Piskeriset skriver
Uhm! Jeg burde ikke læse sådan et indlæg lige inden sengetid - jeg risikerer at spise min pude i nat :-D