Becel prøver i øjeblikket at sætte lidt ekstra fokus på at man skal sørge for at få noget mere umættet fedt istedet for mættet fedt. Du kan læse mere om de forskellige typer fedt i dette indlæg. Her forsøger jeg så at komme med et bud på en opskrift, hvor jeg har sat ekstra fokus på de sunde fedtstoffer.
I denne opskrift kommer det gode umættede fedt specielt fra laks, avokado, olivenolie og sesamfrø. Laksen bliver bagt i ovnen med lidt honning og sesamfrø. Dernæst serveres der en rigtig lækker salsa lavet af avokado, mango, rødløg og chili. En meget let og velsmagende ret, som kan være færdig på kun 30 minutter. Hvis du er vild med fisk, kan du måske også godt lide min nøddepaneret slethvar med ovnbagte rodfrugter.
Laks med sesam og avokado-mangosalsa
Justér antal2 personer
Ingredienser
- 2-3 (reklamelink)laksestykker
- 1 spsk (reklamelink)honning
- Salt
- (reklamelink)Sesamfrø
- 1 mango
- 2 avokadoer
- 1 rød chili
- ½ rødløg
- 2 spsk (reklamelink)olivenolie
- 1 spsk (reklamelink)hvidvinseddike
Sådan gør du
- Start med at lave salsaen, eller lav den imens laksen er i ovnen.
- Skær avokado og mango i tern.
- Hak chili og rødløg fint.
- Bland mango, avokado, rødløg og chili med oliven olie og hvidvinseddike. Stil på køl indtil laksen er klar.
- Læg laksestykkerne i et ovnfast fad med skindet nedad.
- Fordel honningen over stykkerne.
- Drys med salt og sesamfrø.
- Sæt fadet med laksen i ovnen ved 180 grader i cirka 15 minutter.
- Server den færdige laks sammen med den lækre avokado-mangosalsa.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 person | Kalorier: 802 kcal | Kulhydrater: 46 g | Protein: 39 g | Fedt: 55 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Comments
No Comments