Fisk er bare altid lækkert, og alligevel får jeg lavet det alt for sjældent. Denne ret er med laks i en super lækker cremet sauce med mascarpone og så giver porrer og dild en virkelig lækker smag til retten. Inden fadet kommer i ovnen drysses der lige med lidt kapers, som giver en lækker saltet smag. Hvis man ikke kan lide kapers kan man godt lave retten uden :-)
Laks med porrer, dild og cremet mascarpone
Justér antal2 personer
Ingredienser
- 1 bundt porre, 3-4 stk.
- 1 bundt dild
- smør, eller olie til stegning
- 150 g mascarpone
- 1 dl mælk
- salt og peber
- 2 store (reklamelink)laksefileter, eller 4 små
- ½ citron, saften heraf
- 1 lille glas (reklamelink)kapers, cirka 30 g
Serveres med
- kogte kartofler
Sådan gør du
- Skyl og rens porrerne og skær dem i tynde skiver.
- Skyl og hak dilden.
- Steg porrerne på en middelvarm pande i lidt olie/smør i cirka 3 minutter.
- Tilsæt mascarpone, mælk, halvdelen af dilden og krydr med salt og peber.
- Fordel porre/masacarponeblandingen i et ovnfast fad, som du smører med lidt olie først.
- Læg laksestykkerne ovenpå.
- Pres citronsaften over retten.
- Fordel kapers over retten.
- Sæt fadet i ovnen ved 200 grader i cirka 15 minutter, eller indtil laksen er færdig. Den må endelig ikke få for meget.
- Fordel resten af dilden over retten og server med kogte kartofler.
Noter
Opskriften er fundet hos Spisbedre.dk.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Kalorier: 768 kcal | Kulhydrater: 95 g | Protein: 18 g | Fedt: 36 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Comments
No Comments