Her kan du få min bedste opskrift på lakseroulade med spinatbund og dildcreme. Sådan en lakseroulade med spinat er en meget god forret, men kan også fungere som tilbehør eller en lille appetizer. Lav gerne din lakseroulade med flødeost nogle timer i forvejen. Rul ned for at få opskriften på spinatroulade.
Jeg lagde et billede af denne lakseroulade eller spinatroulade på Instagram og Facebook, og I var mange der var søde at spørge til opskriften. Så den får I selvfølgelig! Lakserouladen er en rigtig fin forret. Den smager super godt, og så er den også ret fin at se på.
Det bedste ved denne forret er dog, at den helst skal laves dagen før og så blot opbevares på køl, indtil den skal serveres. Det gør det hele lidt nemmere, når man skal have gæster og gerne vil servere en lakseroulade med spinat for dem.
Prøv også disse opskrifter:
Røgede lakseruller med spinat | Blinis med røget laks | Laksetatar med æble
Det er faktisk én stor bund lavet på spinat, som bliver smurt med flødeost, creme fraiche og toppet med laks og dild. Det er ganske enkelt, men smagen fra spinaten, osten og laksen giver bare en rigtig god kombination.
Jeg serverer den ofte som forret til mine gæster, og den er altså et sikkert hit hver gang! Den er også god at servere som en del af et tapasbord, hvor der også er brød, pølse, frugt, ost osv.
Lakseroulade med spinatbund og dildcreme
Ingredienser
Spinatbund
- 450 g frossen helbladet spinat
- 4 æg, delt i æggehvider og æggeblommer
- salt og peber
Fyld
- 250-275 g røget laks
- 150 g flødeost, natural
- 1 dl creme fraiche 18 %
- 1 lille bundt dild
Sådan gør du
- Spinaten tøes op og presses fri for væde.
- Spinaten blandes med æggeblommerne.
- Salt og peber tilsættes.
- Æggehviderne piskes stive og vendes i spinatmassen.
- Massen smøres ud på et stykke smurt bagepapir på en bageplade i cirka ½ cm tykkelse.
- Bages cirka 10 min ved 200 grader.
- Flødeost og creme fraiche røres sammen. Hakket dild tilsættes og smages til med salt og peber.
- Når spinatbunden har kølet af frigøres den forsigtigt fra bagepapiret og vend den om (så fyldet kommer på den del der var ned mod bagepapiret før)
- Smør flødeosteblandingen ud på bunden.
- Læg skiver af røget laks på bunden.
- Rul forsigtigt spinatrouladen på den lange led.
- Pak ind i sølvpapir eller film og lad den ligge på køl i minimum 2 timer. Men lav den gerne dagen før den skal bruges.
- Ved servering skæres den i skiver og anrettes på et fad eller på tallerkener. Pynt evt. med lidt rogn og dild.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Se alle mine opskrifter med spinat lige her.
💭 Spørgsmål og svar til opskriften
Spinatroulade kan du spise, som den er til eksempelvis forret. Du kan også servere den som en del af et tapasbord sammen med pesto, humus, brød, pølse og lignende.
Ja, du kan sagtens fryse lakseroulade med flødeost ned.
Denne her portion er til 8 personer, og der vil hver person have et indtag på cirka 170 kalorier.
Jeg går altid bare med en helt klassisk flødeost, der er neutral i smagen. Du kan også prøve nogle af de forskellige varianter der er. Der er blandt andet end med smagen af dild, der jo ville være oplagt at bruge i denne her lakseroulade med spinat.
Charlotte Vestergaard skriver
Skal man ikke have noget godt brød til?.
Louise Dam skriver
Det kan man sagtens :-)
Mathias Regn skriver
Jeg syntes personligt at croutoner passer bedst til denne ret.
Piskeriset skriver
Jeg får helt lyst til at lave det igen - det er nemlig sådan en lækker forret :-)
Louise Dam skriver
Ja, jeg havde også helt glemt hvor lækker den er! :-)