En nakkefilet er et rigtig lækkert stykke kød, og så er det tilmed temmelig billigt. Tit kan sådan en købes for lige under 20 kr. pr. halvkilo. Det må da siges at være billigt. Normalt når jeg køber nakkefilet så bliver den forvandlet til lækker Pulled Pork, men denne gang havde jeg besluttet at den skulle serveres som en steg man kunne skære lækre skiver af. På grund af fedtmarmoreringen er det meget svært at få en nakkesteg til at blive tør, den kan næsten ikke få for lang tid. Min stod og hyggede sig i ovnen i 3 timer ved 150 grader, og den blev helt perfekt mør og lækker. Jeg vil forresten lige gøre opmærksom på min Instagramprofil @louisesmadblog, her poster jeg hovedsageligt madrelaterede billeder, og også ting der ikke altid ender på bloggen. Her er I meget velkommen til også at følge mig.
Langtidsstegt marineret nakkefilet
Ingredienser
- 1,6 kg nakkefilet
- 3 spsk (reklamelink)tørret timian
- 3 spsk paprika
- 2 spsk (reklamelink)honning
- 1,5 spsk (reklamelink)hvidvinseddike
- 5 spsk olie
- 3 spsk ketchup
- 1 spsk salt
Sådan gør du
- Bland alle ingredienserne til marinaden sammen.
- Læg nakkefileten i en pose og hæld marinaden ned i posen. Luk posen og fordel marinaden godt så alt kødet er dækket. Læg kødet i køleskabet og lade det ligge og marinere i et par timer – gerne længere.
- Tag kødet ud af posen og placer det i et ovnfast fad. Sæt fadet i ovnen ved 150 grader i cirka 3 timer. En nakketfilet kan næsten ikke ødelægges, så du behøves ikke at være så præcis med tiden. Den kan næsten ikke få for lang tid. Min kom op på en kernetemperatur på 85 grader og var efter min mening helt perfekt.
- Lad stegen hvile 15 minutter når du har taget den ud af ovnen.
- Skær den i skiver og server den sammen med noget lækkert tilbehør.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
//Indlægget kan indeholde affiliatelinks, hvis du klikker på linket gemmes der en lille cookie på din pc. Hvis du kommer igen inden for et vist antal dage, og køber noget på siden vil jeg modtage et lille beløb.//
Majbritt skriver
Hej Louise
Har du erfaring med at lave den på forhånd. Vil lave en masse til et barnedåb.og så opvarme dem.
Hilsen Majbritt
Louise Dam skriver
Nej, det har jeg desværre ikke erfaring med.
Marianne skriver
Kan den marinere over nat, eller det for længe?
Louise Dam skriver
Det kan den sagtens :-)
Annemette skriver
Super lækkert!
Louise Dam skriver
Dejligt at høre du synes om opskriften :-)
Terese skriver
Bedste opskrift med nakkefilet jeg har prøvet.
Louise Dam skriver
Fantastisk at høre!
Diana Goetz skriver
Jeg brugte røget paprika i stedet for almindelig paprika. 5 mennesker spiste hele stegen 😊
Louise Dam skriver
Dejligt at høre det var et hit.
Nadia skriver
Er det på alm. ovn eller varmluft? :-)
Louise Dam skriver
Hej Nadia
Det er alm. ovn.
Rebecca skriver
Hej skal den bare i et ovnfast fad eller i en stegepose?
Louise Dam skriver
Jeg lavede den i et ovnfast fad. Jeg bruger slet ikke stegeposer, så dem har jeg ikke erfaring med.
Trine skriver
Hej Louise
Lyder som en super lækker nakkefilet, ville høre om man kan bruge noget andet end hvidvinseddike, da det ikke er noget jeg kommer til at bruge, eller man måske bare kan lade være med at bruge det?
Louise Dam skriver
Beklager det sene svar. Måske kan man have held med at bruge almindelig eddike eller balsamico istedet for.
Jan Lyngdam skriver
I betragtning af min stegs størrelse/vægt (2.4 kg) valgte jeg at give den 3.5 timer. Den blev meget tør, så din bemærkning om, at man næsten ikke kan ødelægge en nakkefillet er ikke helt korrekt. Men opskriften lyder til at være meget lækker, så jeg glæder mig til at prøve en gang til og håber på et bedre resultat næste gang.
Louise Dam skriver
Beklager det sene svar. Jeg er på barsel, så jeg har lidt travlt med min lille baby :o)
Øv, hvor ærgerligt. Det lyder meget mærkeligt at den blev tør på 3,5 time. Det burde den bestemt ikke være blevet. Prøv også at holde øje med kernetemperaturen undervejs.
Karin Jensen skriver
Jeg har fået lyst til prøve den marinerede nakkefilet; men når du skriver 150 grader i ovntemperatur, savner jeg at vide om det er varmluft el. alm. ovn.. jeg synes det gør en stor forskel. Eller er det kun mig der har problemer med det? 🙁
Louise Dam skriver
Hvis jeg ikke skriver andet i en opskrift er det alm. ovn.:-)
Maja skriver
Super god måde at lave nakkefilet på, jeg havde dog ikke timian, så det blev oregano. Til min smag, mangler der lidt i krydringen - måske lidt anderledes hvis det havde været timian. Men måske lidt hvidløgspulver eller hvidløgsolie kunne være lækkert. Jeg har måske også været lidt for fedtet med saltet :D
Min steg vejede 1400 gram og har nok fået 4 timer ved 130 grader - super mørt!
Tak for en fin opskrift, som heldigvis kan tilpasses enhver smag :-)
Louise Dam skriver
Dejligt at høre du kunne lide opskriften :-)
Rikke skriver
Hej Louise
Jeg skal have gæster på lørdag. Vi bliver 15 mennesker. Først skal vi have lidt hvidløgssuppe. Hvor mange kg tror du jeg skal lave og hvor længe i ovnen? Der må godt være rigeligt ;-).
Din opskrift ser vildt lækkert ud, den skal jeg prøve.
Mit kød kommer til at stå og trække lidt, da der også skal laves fløde kartofler.
Kh Rikke
Louise Dam skriver
Hej Rikke, jeg håber du fandt ud af mængden. Normalt beregner man omkring 250 g kød pr. person.
Tina skriver
Ligger du noget over den, når den skal hvile. Min lækre steg skal ud om 55 min 😋
Louise Dam skriver
Lidt sent at svare nu - håber stegen blev god :-) Man kan godt lægge lidt sølvpapir over for at holde på varmen.
Ellen Petersen skriver
Jeg er i tvivl om, hvor længe den skal langtidsstege når den vejer 2,8 kg??
Vil blive meget glad for et svar.
Louise Dam skriver
Det er jeg ikke helt klar over. Måske 1 time ekstra.
Annette Larke skriver
Tusind tak for den laekre opskrift. Jeg marinerede stegen natten over og puttede den saa i et smurt ildfast fad (uden marinaden) og stegte den som du skrev i tre timer paa 150 grader. Den var meget laekker og saftig - og serverede den til frokost for en veninde med en skaal salat. Resten, der skulle bruges til middag for boerne-boernene puttede jeg saa i en ildfast gryde med laag sammen med den juice der var kommet ved stegningen. Jeg stegte det saa videre (efter, at det var blevet koldt) i tre timer - og det blev til den laekreste pulled pork, jeg nogensinde har smagt. Og den sovs, der havde lavet sig selv i gryden fik en sjat piske floede - og det var super laekkert.
Louise Dam skriver
Hej Annette
Hvor lyder det bare lækkert! Er så glad for du kunne bruge opskriften.
Ulla Krog skriver
Hej Louise Dam. Jeg har engang - vist i Karolines kogebog - fundet en opskrift på nakkefilet i ovn. Deri indgik hvidvin og salt og peber. Faktisk ikke andre krydderier. Den stegte i ovn med hvidvin hældt over ved 200 grader ( jeg husker desværre ikke hvor længe) og derefter vendte jeg den. Så fik den samme tid på den anden side
Jeg husker, at jeg lavede sovs ved at blande skyen med piskefløde.
Det var bare så lækkert, men opskriften kan jeg ikke finde. Kan du hjælpe mig?
Venlig hilsen U. Krog
Louise Dam skriver
Hej Ulla
Det lyder rigtig lækkert. Det er dog ikke noget jeg lige har en opskrift på. Jeg vil dog sagtens mene at du kan bruge denne opskrift på langtidsstegt nakkefilet, og så blot krydder den med salt og peber og hælde hvidvin ved den i et fad. Og så som du siger lave en sauce ved at blande piskefløde med skyen. Det skal nok blive godt :-)
Lars skriver
Jeg lagde stegen på en rist over et fad med nogle snittede løg og lidt vand, og lavede sovs på den sky der kom af det.
Det blev ret godt, tak for opskriften (o:
En steg på 2.2 kilo skal dog ha' ca. en time mere, noget jeg ikke lige havde taget med i beregningerne.
Louise Dam skriver
Hej Lars
Dejligt at høre den blev god. Det var alligevel også meget at den skulle have en hel time mere fordi den er lidt større. Det havde jeg nok heller ikke helt selv regnet med.
Hilsen Louise
Tom Kragh skriver
Hej Louise,
Vi har besluttet at lave denne ret i morgen.
Steger du med varmluft, over/undervarme, eller anden indstilling?
mvh
Tom
Louise Dam skriver
Jeg bruger helt almindelig ovn :-)
Kirsten Grønlund skriver
Hej Louise.
Vil man kunne lave denne nakkefilet to dage i forvejen? Skal holde navngivning for 55 gæster og vil gerne kunne forberede så meget som muligt☺️
Hilsen Kirsten
Louise Dam skriver
Hej Kirsten
Jeg har desværre ikke selv prøvet det. Så vil ikke helt turde at sige at du kan gøre det. Men du kan i hvert fald sagtens ligge kødet i marinaden flere dage før så det er lige til at sætte i ovnen på dagen.
Troels Lykkegaard skriver
Hej
Leger med tanken om en variant af pulled pork, timian, hvidløgspulver, paprika, citronskal og andet, Tænker kødet bagefter skal bruges til en ragout, med lækker pasta. Det skal være en italiens inspireret pulled pork, nogle ideer.
timian, fennikelfrø, citronskal, hvidløgspulver, løgpulver, paprika, ? ? ? ? ?, lyder det skævt. Det skal jo nok lidt honning i for at give den lækre karameliserede skal..
Louise Dam skriver
Hej Troels
Det synes jeg helt bestemt lyder rigtig lækkert! Så den idé kan du sagtens køre videre med tror jeg.
Hilsen Louise
Helle Pedersen skriver
Hej.
Har serveret denne ret for gæster idag. Den blev utrolig vellykket. Jeg lod den stå i kølekabet med marinaden, natten over.
Den var så mør at den næsten faldt fra hinanden og den var meget saftig. Det er ikke sidste gang jeg serverer det.
Jeg lavede en sovs af skyen der blev tilbage, som jeg lavede på bouillon/ sky og fløde. Smagt til med salt.
😀🍷🌷
Louise Dam skriver
Hvor lyder det bare dejligt :-)
Carina Michalak skriver
Hvad lavede du til denne nakke filet. Skal have gæster fredag så mangler lidt inspiration :)
Louise Dam skriver
Jeg serverede blandt andet denne salat: https://www.louisesmadblog.dk/salat-med-bagte-rodfruger-feta/ og noget lækkert hjemmebagt brød.
Andreas skriver
Havde du låg på det fad?
Louise Dam skriver
Hej Andreas
Nej intet låg eller andet ovenpå fadet/kødet.
Natasja skriver
Eej det ser vildt lækkert ud! Kan man forvandle den der sag til lækker pulled pork? Og i så fald, hvordan? ;p
Louise Dam skriver
Hej Natasja
Hvis du opskrift vil lave Pulled Pork af nakkefileten, så skal du følge denne opskrift i stedet for: https://www.louisesmadblog.dk/pulled-pork-serveret-i-brugerbolle-med-coleslaw-og-bbq-sauce/
Janne skriver
Øj dét ser godt nok lækkert ud.
Louise Dam skriver
Tak Janne. Det var det også :-)