Her kan du finde min nemme opskrift på lemonade (eller limonade). Du kan også finde tips til din hjemmelavet lemonade, så du kan lave en skøn fransk lemonade hjemme hos dig selv. Det er den mest læskende drik på en varm sommerdag.
When life gives you lemons - make lemonade. Og det er faktisk yderst nemt at lave sin egen forfriskende lemonade. Du skal nemlig kun bruge 3 ingredienser i min opskrift på hjemmelavet lemonade. Nemlig citroner, sukker og vand.
Man koger en sukkersirup af sukker og vand, og denne blandes blot op med friskpresset citronsaft. Hvis du skal lave en stor portion hjemmelavet lemonade så vil jeg anbefale dig at få fat i en (reklamelink)elektrisk citruspresser (reklamelink), men til mindre portioner kan du sagtens bruge en helt almindelig (reklamelink)citruspresser (reklamelink).
Prøv også disse opskrifter:
Rabarbersaft | Hyldeblomstsaft | Hyldebærsaft
Det er en drik, jeg ofte laver, når det er dejlig lunt, og man bare har brug for en dejlig kold drik. Mange kalder den også for fransk lemonade. Det er nok fordi, at det var franskmændene der for mange år siden tog den læskende drik til sig.
Jeg ved, at man også godt kan lave rabarber lemonade, men det har jeg dog ikke fået afprøvet endnu. Det vil jeg sætte på min snart meget lange to-do med hvad jeg vil have afprøvet i køkkenet. I stedet har jeg en opskrift på rabarbersaft. Du kan også lave en forfriskende rabarber mojito.
Lemonade - frisk og læskende
Ingredienser
- 5 citroner
- 1 dl sukker
- 1 dl vand
Blandes op med
- 1,5 liter vand, kommer an på hvor stærk du ønsker den
Sådan gør du
- Sukker og vand hældes i en gryde og koges op til sukkeret er opløst.
- Pres alt saften ud af citronerne.
- Bland sukkersiruppen og citronsaften sammen.
- Ved servering blandes op med vand (ca. 1,5 liter) i det forhold du kan lide. Bland i en stor kande og pynt gerne med citronskiver og frisk mynte og server med masser af isterninger.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Tips til din hjemmelavet lemonade
- Servér din citronlemonade i (reklamelink)høje glas (reklamelink) med is, mynte og citronskiver. Husk at isterningerne vil fortynde smagen yderligere, så du kan eventuelt blande den lidt stærkere.
- Du kan også servere lemonaden i en stor kande, bowle eller måske endda i en (reklamelink)drinks dispenser (reklamelink) til din næste fest.
- Prøv også at blande din limonade op med danskvand i stedet for almindelig vand. Så kommer der lækre bobler i drikken.
- Den koncentrerede saft inden opblanding kan du sagtens have stående på en skoldet flaske i et par uger.
- Du kan også lave en lækker drink, hvor du blander sukker/citronsiruppen op med lidt gin eller rom - og så måske en sjat danskvand.
- Hvis du vil lave en såkaldt pink lemonade, så kan du kommet lidt røde bær i. Du kan mose hindbær og/eller jordbær og tilsætte.
💭 Spørgsmål og svar til opskriften
Man kan godt fryse sin citronlemonade ned, hvis man vil bruge det til en anden dag. Alternativt kan du hælde det i små isforme. Så kan du få små is med citronsmag.
Der er en joke, der lyder: Hvordan blev citronen til lemonade? Svaret til det er: Den blev presset til det.
Hvor stammer lemonade fra?
Lemonade blev drukket i Egypten i år 1000, men blev faktisk introduceret af asiatiske lande 300 år forinden. Her blev lemonaden lavet på citron, dadler og honning, og blev mest drukket af bønderne. Kommerciel lemonade opstod først i 1676, da en virksomhed kaldet Compagnie de Limonadiers blev stiftet i Paris. Dette firma fik monopol på salget af lemonade. De hyrede gadesælgere der solgte lemonade fra tanke monteret på ryggen. Det må også være her at betegnelsen fransk lemonade stammer fra.
Lemonade som indeholdt kulsyre blev først introduceret i 1833 af det engelske brødrepar Matthew og Robert White.
I USA og Canada er det meget almindeligt, at børn står på gaderne og sælger frisklavet lemonade i små boder langs vejen i løbet af sommeren. Det støder man ofte også på når man ser amerikanske film.
Tilde skriver
Hvor længe kan lemonade holde sig?
Louise Dam skriver
Beklager det sene svar. Jeg er på barsel, så jeg har lidt travlt med min lille baby :o)
Omkring 1-2 uger. Men det afhænger meget af hygiejnen da man lavede det.
Freja skriver
Lækker lemonade😄
Louise Dam skriver
Dejligt at høre :-)
Morten skriver
Skal sukker lagen køle af inden
Louise Dam skriver
Nej, det behøves den ikke.
Marianne Kirkelykke skriver
Jeg laver citron limonade ved at blendet hele mængden og der næst sig den, forudsat citronerne er økologiske , også lækker drik, stammer fra London 1975-76 og blev lavet tit, også nu efter så mange år siden 😎👍
Louise Dam skriver
Det lyder da også super nemt og smart Marianne! Tak for den gode idé.
Hilsen Louise
Mikkel Pedersen skriver
Det er en helt vidunderlig lemonade, den er helt vild nem at lave og så smager den godt.
Louise Dam skriver
Hej Mikkel
Hvor er det bare dejligt at høre! :-)
Zhanar Dreisig skriver
Det er en god lemonade jeg har prøvet den:)
Louise Dam skriver
Rigtig dejligt at høre :-)