Hjemmelavede lagkagebunde smager så meget bedre end dem man køber. Det er faktisk super nemt at bage luftige og lækre luksus lagkagebunde selv.
Skal du lave lagkage og står du og overvejer om de skal købes eller om du skal bage dem selv, så vil jeg altså virkelig anbefale dig at prøve bage hjemmelavede lagkagebunde. De smager så skønt og så er det virkelig nemt. Faktisk skal du kun bruge 5 ingredienser til denne opskrift på lagkagebunde.
Hjemmelavede lagkagebunde
For at lave sine bunde starter man med at piske æg og sukker meget luftigt, så du får nogle super lækre luftige lagkagebunde. Herefter sigtes vaniljesukker, hvedemel og bagepulver i dejen og vendes ganske forsigtigt så luften ikke bliver slået ud af æggene. De her luksus lagkagebunde bages i en springform og så skæres de ud efterfølgende til 3 tykke og lækre bunde til lagkagen.
Lagkagebunde
Udstyr (reklamelink)
- Springform 22 cm
Ingredienser
- 4 æg
- 150 g sukker
- 1 tsk (reklamelink)bagepulver
- 2 tsk (reklamelink)vaniljesukker
- 150 g (reklamelink)hvedemel
Sådan gør du
- Pisk æg og sukker meget luftigt. Pisk 5 minutter cirka.
- Bland bagepulver, vaniljesukker og hvedemel sammen i en skål.
- Sigt de tørre ingredienser ned i æggemassen og vend forsigtigt rundt med en dejskraber.
- Kom bagepapir i bunden af en springform og smør kanten af formen med smør, margarine eller olie. Jeg bruger en (reklamelink)fedtspray/bagespray.
- Fordel dejen i formen og bank den let ned i bordet et par gange.
- Sæt kagen i ovnen ved 200 grader alm. ovn i cirka 25 minutter.
- Lad kagen køle helt af i formen og tag den så ud på en rist.
- Flæk kagen i 3 lige store lagkagebunde. Brug en savtakket kniv til det. Start med at markere to de snit hele vejen rundt om kagen og skær så igennem.
Noter
Lagkagebundene skal deles i 3 efter de er bagt. Men jeg har faktisk også en opskrift på lagkagebunde der bages enkeltvis. De er f.eks. gode til at lave byg-selv-lagkager.
Tips til opskriften
- Du kan sagtens bage dine lagkagebunde dagen før de skal bruges.
- Lagkagebundene kan fryses. Skær dem ud og læg bagepapir/mellemlægspapir imellem og kom dem samlet i en frysepose.
- Når du skal skære lagkagebundene ud foretrækker jeg at bruge en brødkniv. Markér hele vejen rundt imens du drejer bunden. Skær så igennem.
Fyld til din lagkage
Når du har bagt de lækreste lagkagebunde til din kage, så skal din lagkage jo fyldes. Hvilket fyld der skal i lige din lagkage bestemmer du jo helt selv og det er næsten kun fantasien der sætter grænser.
En lækker kombination er konditorcreme og jordbær, som jeg har lavet i denne opskrift på jordbærlagkage. Men en tobleronecreme og hindbærskum smager også virkelig skønt.
Du kan også lave forskellige mousser, som kommes i din lagkage. Her er det blot vigtigt den bliver lagt sammen i god tid så moussen kan nå at sætte sig inden kagen skal spises. Prøv f.eks. en tiramisu lagkage eller en bastogne lagkage.
Comments
No Comments