Hvis I følger mig på Instagram (@louisesmadblog), så har I måske set at jeg har haft et samarbejde kørende med Nemlig.com, hvor jeg har afprøvet deres Måltidskasser. Det var i løbet af november måned og jeg afprøvede Byg-selv kassen, hvor man kan vælge retter på tværs af deres Måltidskasser. Jeg har brugt Nemlig.com til levering af stort set alle vores varer i det seneste år. Vi bor på 5. sal, og her er det virkelig fantastisk at få leveret sine varer lige til døren. Udover ikke at skulle slæbe mine varer op på 5. sal, så er det også bare super nemt at handle sine varer online - det kan nemlig gøres fra sofaen, og det er nemt lige at tjekke op i køkkenskabene om man egentlig mangler den der dåse flåede tomater man skal bruge til kødsaucen.
Hvilke Måltidskasser kan man vælge?
Der findes forskellige typer af Måltidskasser, så der er helt sikkert en der passer til dit behov. Derudover kan du vælge en ny fra uge til uge, og ud fra hvilke retter der er i Måltidskasserne i den pågældende uge.
Livretter - højtelskede klassikere
Familie - velkendte og nemme retter
Hurtig - mad på under 30 minutter
Verden - masser af retter fra hele verden
Slank - lækre og mættende retter
Vegetar - velsmagende og lækre retter
Byg-selv - vælg selv blandt retter på tværs af de andre Måltidskasser
Bestilling af Måltidskasser
Det er super nemt at bestille sin Måltidskasse på Nemlig.com eller via deres app. Når du har valgt din Måltidskasse handler du samtidig ind til resten af ugen, så du ikke skal andre steder for at købe mælk, rugbrød og pålæg - super smart og nemt! Du bestemmer selv om du vil have til 2, 3 eller 4 dage og om du vil have til 2, 3, 4 eller 5 personer.
Du kan se en lille video herunder af hvordan bestillingen foregår.
Modtagelse af varerne
Når man har bestilt varer hos Nemlig.com vælger man 1 times interval til leveringen. Jeg synes generelt de er rigtig gode til at afholde tidspunktet, og hvis de bliver forsinket får man en sms hvor der står at de f.eks. bliver op til 15 minutter forsinket. Dine varer bliver leveret lige til døren - også hvis du som os bor på 5. sal uden elevator! Varerne bæres op i kasser, som tages med retur med det samme. I kasserne er dine varer pakket i plastikposer, som du kan levere med tilbage næste gang. Så bliver poserne genanvendt. Du kan også returnere dine pantflasker til chaufføreren, så modtager du panten (minus et administrationsgebyr) retur på din Nemlig konto og kan købe nye varer for beløbet.
Kundeservice
En ting jeg lige vil fremhæve er deres helt igennem fantastiske kundeservice! Så hvis du er en af dem der afholder dig fra at afprøve Nemlig.com fordi du er bekymret for ikke at få de bedste grøntsager f.eks. så skal du slet ikke være bekymret! For det første synes jeg kvaliteten af deres varer er ekstrem høj. Men skulle der være noget i vejen med de leverede varer så er det aldrig et problem enten at få leveret en ny vare eller få pengene retur. Det fungerer virkelig godt!
Opskrifterne
Når man har bestilt en Måltidskasse får du med din faktura link til dine opskrifter og du kan også altid finde dem i appen. Opskriften følger ikke med i print, men jeg synes det fungerer rigtig fint blot at have opskriften på telefonen eller iPaden - det har jeg alligevel altid :-)
Opskrifterne var generelt nemme at følge og jeg synes at tidsangivelserne i opskrifterne passede fint til den hastighed jeg arbejder i. Derudover så fik vi kun lækre retter - og flere af retterne var noget jeg sagtens kunne finde på at lave igen. Derudover synes jeg også, at der er nogle fine mængder i kasserne. Det passer rent faktisk til det antal personer man køber til. Og nogle af retterne var der faktisk lidt tilovers som kunne bruges til madpakken dagen efter. Jeg har prøvet andre leverandører af Måltidskasser, hvor jeg synes der var for lidt mad.
Hvis du er nysgerrig på at se nogle af opskrifterne kan de findes her. Efter min oprindelige aftale udløb med at afprøve Måltidskasserne, der har jeg selv købt deres Måltidskasser flere gange - så det betyder selvfølgelig at jeg synes rigtig godt om konceptet.
Her kan du se billeder af alle retterne jeg afprøvede:
Mads skriver
Vi har masser af forskellige måltidskasser, og andre løsninger for at få leveret mad til døren. Så hvis du skulle få lyst, så kig endelig forbi
Nanna skriver
Wow, hvor er det bare lækkert med før og efter billederne!
Jeg kan godt forstå, at du synes om konceptet. Det er også et kæmpe hit hos os som børnefamilie, hvor tiden og overskuddet ofte er knap. Vi foretrækker Livretter måltidskassen, da den er økologisk :-)
Louise Dam skriver
Hej Nanna
Tak for rosen. Ja, det er altså super lækkert med de måltidskasser :o)
Kim skriver
Hej hej,
Glimrende indlæg du har her. Jeg går også meget op i at vælge en god måltidskasse da det er vigtigt for mig at vide at mine børn spiser sundt. Det er dejligt at se du går i dybden i detaljerne her!
Signe nielsen skriver
Det er så smart! Jeg får også leveret fra Nemlig.com, hvilket er helt uundværligt i hverdagen!
Louise Dam skriver
Ja, det er altså bare super smart!
Charlotte skriver
Hej Louise
Rigtig fin artikel. Min mand og jeg har også fået leveret måltidskasserne fra Nemlig.com og har været yderst tilfredse. Retterne er nemme og ligetil at tilberede. Både min mand og jeg arbejder lidt længe i hverdagene og derfor er der ikke altid lige meget overskud til en sund og varieret kost. Som især går udover vores to drenge. Som lige nu er i de tidlige teenageår, og jo derfor skal have ekstra meget at spise og ekstra gode råvarer. Tror ikke vi nogensinde kommer til at kunne undvære måltidskasserne fra Nemlig ;-) :-)