Her kan du finde en nem mango lassi opskrift, som du kan servere, når du laver indisk mad næste gang. Mango lassi er en klassisk indisk yoghurtdrik, som bliver lavet på mango, græsk yoghurt, mælk, honning, kardemomme og isterninger.
Mango lassi er en indisk yoghurtdrik, som man typisk drikker, når man spiser god indisk mad. Herhjemme i Danmark vil vi nok anse den som værende en form for mango smoothie, og det er det vel egentlig også. I Indien drikker de den blot til den stærke mad, som de er så kendte for.
Se også disse opskrifter:
Indisk dahl | Butter chicken | Vegetar curry
Man spiser forholdsvis stærk mad i Indien, og derfor er det lækkert med noget drikkelse, der tager toppen af det stærke. I denne mango lassi opskrift bruger jeg græsk yoghurt, der netop er med til at tage lidt af den stærke smag.
Alle de forskellige ingredienser skal blot ned i en blender, og så tager blenderen sig af resten. Det er virkelig en nem måde at lave en skøn indisk yoghurtdrik.
Mango lassi
Ingredienser
- 1 mango, cirka 200-250 g
- 2 dl græsk yoghurt 10 %
- 1 dl sødmælk
- 1 spsk (reklamelink)honning
- 1 tsk kardemomme, stødt, gerne frisk stødt
- 10 isterninger
Sådan gør du
- Skræl mangoen og skær mangokødet af stenen, der er i midten.
- Kom mangoen i en blender sammen med resten af ingredienserne og blend til den er glat uden klumper.
- Smag din mango lassi til og tilsæt eventuelt mere honning, mælk eller kardemomme efter behov.
Noter
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Tip til opskriften!
- Du behøves ikke kun at lave den, når I skal have indisk mad derhjemme. Man kan sagtens lave den, når man blot vil have en kold forfriskning på en varm sommerdag eksempelvis.
- Hvis du bruger frisk mango, skal du sikre dig, at det også er en moden mango, som du bruger. Den giver klart det bedste resultat.
💭 Spørgsmål og svar til opskriften
Ja, det kan du sagtens. Så skal du fjerne både den friske mango og de 10 isterninger fra opskriften. I stedet skal du bruge 2-250 g. frossen mango, som du blender sammen med resten.
Den er altid bedst, lige når den er bleve lavet. Jeg tror dog godt, at den kan holde sig til dagen efter, hvis det er. Jeg tror nu, at konsistensen kan ændre sig lidt.
Comments
No Comments