Få min opskrift på disse fine grønne marengs juletræer, der er helt perfekte i den søde juletid.
Disse fine grønne marengs juletræer er ultra nemme at lave, og så pynter de altså så godt på slik og konfektfadet. Marengs består helt enkelt bare af æggehvider og sukker der bliver pisket, og så bliver de bagt ved lav varme i ovnen. Så de nærmest bare bliver tørret.
For at få juletræerne grønne har jeg farvet min marengs med grøn pastafarve. Så er marengsen blot blevet sprøjtet ud med en sprøjtepose med en stor stjernetyl, pyntet med lidt krymmel der gerne skulle ligne julekugler og så ellers bagt i ovnen.
Læs også: Julebrownies som rensdyr | Cornflakestoppe | Rocky road med kokosmarcipan, skumfiduser, mandler og ruby chokolade
Disse marengs juletræer skal efter min mening være sprøde udenpå og så gerne stadig lidt fugtige og chewy i midten.
Marengs juletræer
Udstyr (reklamelink)
- (reklamelink)Stjernetyl
- (reklamelink)Sprøjtepose
Ingredienser
Marengs
- 3 æggehvider
- 150 g sukker
- ½ tsk (reklamelink)hvidvinseddike, eller citronsaft
- grøn pastafarve, Jeg har brugt Wilton Leaf Green
Pynt
- miniperler fra ODENSE, eller lignende sukkerkugler
Sådan gør du
- Pisk æggehviderne skummende enten med elpisker eller røremaskine. Tilsæt sukker og pisk til det er helt stift og kom så eddiken i.
- Tilsæt lidt grøn pastafarve og bland rundt i marengsen. Du kan også male striber med pastafarven (evt. flere nuancer af grøn) indeni din sprøjtepose. Så giver det et spil af farver i marengsen.
- Hæld din marengs i en sprøjtepose med en stjernetyl.
- Sprøjt små juletræer ud på en bageplade med bagepapir. Sprøjt det ud af 3 omgange. Hold din sprøjtepose lodret og tryk så først en gang, løft den en smule og tryk igen og løft den en smule igen og tryk en sidste gang. Så skulle du gerne få et fint juletræ. Det kan godt kræve et par forsøg for du har teknikken.
- Pynt med små sukkerkugler eller lignende, så det ligner der er julekugler på træet.
- Bag i ovnen ved 110 grader i cirka 1 time - 1 time og 10 minutter.
Noter
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Oftest stillede spørgsmål til opskriften
Jeg vil ikke anbefale at bruge frugtfarve til den grønne farve. Det gør marengsen våd, og du får ikke samme gode resultat. En pastafarve er fast i det og ikke en væske.
De kan holde ret lang tid. Nogle uger vil jeg bestemt mene. Sørg for at opbevare dem i en tætlukket dåse.
Eddiken er med til at stabilisere din marengs, da det binder proteinerne i æggehviderne sammen.
Du kan erstatte eddike med citronsaft. Det er syren der er vigtig i denne sammenhæng.
Hvis du har problemer med at piske dine æggehvider stive kan det være fordi de redskaber du anvender ikke er HELT rene. Der må slet ikke være rester af fedtstof eller lignende på skål og piskeris. Så kan du ikke piske din æggehvider stive.
Derudover kan temperaturen på æggene også have en betydning. Tag gerne æggene ud af køleskabet ½ time før du skal i gang med at lave din marengs, så dine æg ikke er for kolde.
Piskeriset skriver
De er simpelthen så søde <3
Louise Dam skriver
Mange tak :-)