Her kan du finde en lækker opskrift på en mazarinkage med jordbær-rabarber mousse på toppen. Den er virkelig god, og mazarinen er dejlig svampet, lige som den skal være.
Selve kagen er faktisk ret enkel. Når man laver en mazarinkage, kræver det kun ganske få ingredienser, så det er til at overskue. Den bliver her toppet med en mousse, hvor der både er smag af jordbær og rabarber i.
Jordbær-rabarbermoussen skal du lave dagen før, og så piske den op på selve dagen. Det er derfor en god kage at lave, hvis du har tid dagen før, men at tiden er knap på selve dagen, hvor kagen skal spises.
Se også disse opskrifter:
Chokoladepavlova | Gateau Marcel | Talkage
Jeg lavede selv denne her til min datters 3 års fødselsdag, og det fungerede super fint med at piske moussen op på dagen og pynte kagen. Man kan jo pynte den helt, som man selv synes. Jeg sprøjtede selve moussen ud af en sprøjtepose med stjernetyller i forskellige størrelser, så den fik et fint mønster. Det kan du også gøre, men du kan også bare "smøre" moussen ud på kagen, hvis det er nemmere.
Hvis du vil skifte imellem forskellige tyller vil jeg virkelig anbefale dig at købe en (reklamelink)adapter eller kobling til dine tyller (reklamelink). Den gør at du kan skifte tyl på sprøjteposen med moussen i, så du ikke skal have moussen i forskellige poser. Det er SÅ meget nemmere!
Mazarinkage med jordbær-rabarbermousse
Udstyr (reklamelink)
- (reklamelink)Springform 24 cm
- (reklamelink)Elpisker
- (reklamelink)Skåle
Ingredienser
Jordbær-rabarberkompot
- 100 g jordbær
- 100 g rabarber
- 50 g sukker
- 1 tsk (reklamelink)vaniljesukker
Jordbær-rabarbermousse
- 150 g (reklamelink)hvid chokolade
- 2,5 dl piskefløde
- 2,5 ark (reklamelink)husblas
- jordbær-rabarberkompotten
Pynt
- 100 g (reklamelink)mørk chokolade
- 400 g friske bær
Sådan gør du
Mazarinkage
- Pisk smør og sukker luftigt.
- Riv marcipanen, og tilsæt den sukker og smør.
- Pisk æggene i ét ad gangen og pisk indtil massen er samlet.
- Vend melet i dejen.
- Hæld dejen i en springform på 24 cm med bagepapir i bunden og smurte sider. Bag kagen i ovnen ved 175 grader alm. ovn. i cirka 40 minutter.
Jordbær-rabarberkompot
- Kom jordbær, rabarber, sukker og vaniljesukker i en gryde og lad det simre ved middel varme indtil jordbær og rabarber er kogt møre. Blend det med en stavblender og lad det køle ned.
Jordbær-rabarbermousse
- Udblød husblas i koldt vand. Tjek på pakken hvor lang tid det skal udblødes.
- Imens hakker du chokoladen og kommer den i en skål.
- Opvarm fløden til kogepunktet
- Hæld halvdelen af fløden over chokoladen, lad det stå lidt og rør så rundt indtil al chokoladen er smeltet og du har en helt jævn masse.
- Tilsæt så resten af fløden og rør godt rundt.
- Tryk husblassen fri for vand og kom den i den lune fløde/chokoladeblanding. Rør rundt til den er helt opløst.
- Tilsæt så jordbær-rabarber kompotten og bland det godt sammen.
- Læg et stykke husholdningsfilm over skålen helt ned på overfladen af moussen og sæt på køl til massen er helt fast. Meget gerne natten over.
Pynt
- Hak den mørke chokolade og kom den enten direkte på den varme kage så den smelter eller smelt den i forvejen. Fordel chokoladen med en dejskraber og lad chokoladen størkne.
- Jordbær-rabarbermoussen piskes igennem til den bliver lysere og mere luftig. Pisk ikke for længe, for så bliver den grynet. Hellere for lidt end for meget.
- Fyld moussen i en sprøjtepose med den tyl du vil bruge. Brug eventuelt en (reklamelink)tyl adapter (reklame), så er det nemt at skifte imellem forskellige tyller.
- Sprøjt mønster på kagen med den valgte tyl, og pynt med friske bær eller andet.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Jeg har samlet alle mine opskrifter med jordbær på denne side >>
Tip til opskriften!
- Du kan også sagtens lave denne her kage med en ren jordbær eller rabarbermousse. Du behøver ikke bruge begge dele, men du kan også bare gå med en af dem. Bare sørg for at bruge den samme mængde.
- Det er vigtigt ikke at bage sin mazarinkage for meget, da den så kan blive lidt tør i det.
- I denne her opskrift er moussen lidt fast pga. chokoladen og det er den fordi jeg gerne ville have en sprøjtbar mousse. Hvis du hellere vil have en helt luftig jordbær-rabarber skum eller mousse til din mazarinkage, så kan du lave kompotten og stille den på køl. Dernæst pisker du flødeskum og vender det så stille og roligt i kompotten. Så skal den bare fordeles på kagen, og du kan komme friske bær på toppen.
💭 Spørgsmål og svar til opskriften
Ja, du kan sagtens lave kagen før. Dog vil jeg anbefale dig blot at bage mazarinkagen dagen før, lave moussen men så først piske den op på selve dagen, hvor den så pyntes. Selve den usprøjtede mousse kan godt blive lidt anderledes, hvis den er sprøjtet på kagen i et døgns tid.
Comments
No Comments