Her kan du finde min bedste opskrift på mørdej til kager. Opskriften giver en lækker og sprød mørdej, som du kan bruge på mange forskellige måder i forskellige opskrifter.
Opskrift på mørdej
Selve denne her opskrift på mørdej er ret simpel, men det er alligevel en af de ting, man skal være lidt opmærksom på, når man laver. Målet er at få en lækker mørdej, som der er nem at rulle ud og som er dejlig sprød, når den bliver bagt.
Det er vigtigt, at din smør stadig er kold, men den må godt lige have stået ude i 10 minutter, inden at du skal lave dejen. Derudover er det vigtigt, at du ikke ælter din mørdej for meget. Den skal kun lige samles, og så skal den hvile, inden at du bruger den og ruller den ud. Hvis du overælter den, så bliver din kage hård og ikke sprød.
Sprød mørdej til kager
Du kan bruge denne her opskrift som en form for basisopskrift. Du kan bruge den i alle de opskrifter, hvor der står, at du skal have en mørdej. Jeg har eksempelvis en opskrift på pæretærte, hvor man skal bruge en opskrift på mørdej til.
Ud over at bruge det til at lave forskellige tærter, kan du også lave hindbærsnitter, napoleonshatte, medajler og mange andre lækre kager.
Mørdej
Udstyr (reklamelink)
- Tærtefad 26 cm
Sådan gør du
- Bland mel og flormelis sammen i en skål.
- Skær smørret i mindre tern og smuldr det i melet.
- Tilsæt salt.
- Saml mørdejen med ægget. Ælt med fingrene indtil dejen er ensartet.
- Form dejen lidt flad og pak den ind i husholdningsfilm. Læg den i køleskabet i cirka 30 minutter.
- Tag mørdejen ud af køleskabet og rul den ud med en kagerulle.
- Mørdejen kan nu stikkes ud eller kommes i en tærteform.
- Læg dejen i en tærteform på cirka 26 cm i diameter. Det gøres nemmest ved at rulle dejen let (evt. omkring kagerullen) og så løfte den op i formen for så at rulle den ud igen.
- Tryk dejen ned i formen og brug kagerullen til at 'skære' kanterne af i toppen af formen.
- Prik lidt huller i bunden i dejen med en gaffel, så bunden ikke buler op under bagningen. Du kan også blindbage bunden ved at komme bagepapir ovenpå og så komme f.eks. tørre kikærter ovenpå. Det holder bunden nede i formen.
- Tærtebunden skal bages i ovnen ved 200 grader i cirka 10-15 minutter. Fyld tærten med det ønskede fyld og bag færdig i cirka 30 minutter.
Noter
Tip til opskriften!
- Man kan også blindbage sin mørdej, når du laver tærte. Det betyder, at du ruller din mørdej ud og kommer den i tærteformen. Så prikker du lidt huller i bunden med en gaffel, kommer bagepapir over og så putter rå bønner, linser eller andet lignende oven på. Når du kommer det i ovnen, så vil din dej ikke hæve så meget op, og så beholder den sin form. Efter 10-15 minutter kan du tage den ud og komme dit fyld i og bage videre.
💭 Spørgsmål og svar til opskriften
Ja, der er forskel på de to deje. En butterdej har ofte flere lag, lidt ala en wienerdej der bliver sprød. Derimod er en mørdej mere smørfyldigt, også falder den lettere fra hinanden.
Det kan man nogle steder ja. Dog er det mest almindeligt, at man kun kan finde en pizzadej, tærtedej eller en butterdej i køledisken i supermarkedet. Dog kan du være heldig at finde en i større supermarkeder.
Der findes en lang række forskellige tærteforme. Der findes nogle forme, hvor man kan tage bunden ud af. Det er særligt smart, hvis du laver en lækker jordbærtærte og gerne vil kunne tage hele tærten ud af formen.
Der kan være flere årsager til, at den smuldrer, når du ruller den ud. Oftest er det fordi, at din dej ikke har fået nok væske, så dejen simpelthen ikke kan holde sammen. Prøv med en lille smule mere æg.
Det er ret vigtigt, at du lige lader din mørdej hvile en smule. Hvis du ikke gør det, kan den være meget sværere at rulle ud, end hvis dejen ikke har hvilet.
Comments
No Comments