Det er faktisk ret nemt at bage sit eget rugbrød når først man kommer igang med det. Det kræver ikke særlig meget arbejde, men det kræver lidt timing. Først skal du have lavet en surdej klar, hvis du ikke allerede har det. Jeg har en opskrift på surdej her.
Når surdejen er på plads skal alle kernerne sættes i blød i vand og surdej i omkring 8 timer. Så bliver kernerne udblødt og de står også og syrner sammen med surdejen. Når kernerne har stået i bløde skal melet blandes i og dejen skal hæve først i skålen og derefter i formen. Så er brødet klar til at blive bagt og dernæst spist :-)
Jeg tilsætter lidt kulør til brødet. Dette er kun for at det får en flot mørk farve og gør intet for smagen. Så hvis farven er ligemeget for dig kan det bare udelades.
Mørkt rugbrød med kerner
Ingredienser
- 2 dl (reklamelink)skårne/knækkede rugkerner
- 2 dl (reklamelink)knækkede hvedekerner
- 2 dl (reklamelink)hørfrø
- 2 dl (reklamelink)solsikkekerner
- 4 dl biga surdej
- 8 dl vand
- 4 dl (reklamelink)hvedemel
- 4 dl (reklamelink)rugmel
- 2 spsk salt
- 1 spsk maltsirup
- 2 spsk kulør, kan udelades
Sådan gør du
- Kom knækkede rugkerner, hvedekerner, hørfrø og solsikkefrø i en stor skål sammen med vandet og surdejen. Lad det stå i minimum 8 timer. Sæt det eventuelt i blød om aftenen.
- Næsten morgen blander du de resterende ingredienser i skålen. Lad det hæve i skålen i 1-2 timer.
- Fordel dejen i 2 smurte rugbrødsforme. Læg husholdingfilm over brødene og lad dem hæve 1-2 timer igen.
- Sæt brødene i en 180 grader varm ovn og bag dem i 1 time.
- Tag rugbrødene ud af formene og lad dem køle af på en rist. Når de er kølet en smule af pakkes de i plastikposer så skorpen ikke bliver for hård.
Noter
Jeg har lavet en lille video af fremgangsmåden:
Bente skriver
Hej. Er brødet fryseegnet
Louise Dam skriver
Hej Bente
Ja, det kan du tro det er.
Hilsen Louise
Pernille skriver
Hej Louise,
Jeg er også glad for din rugbrøds opskrift. I forhold til kulør og maltsirup. Jeg bruger en spsk brændt maltmel. Det ligner næsten kakao, men det giver farve og maltsmagen :)
Pernille
Louise Dam skriver
Det lyder også lækkert!
Niels skriver
Hej ! Dejligt rugbrød ! Jeg har smagt rugbrød fra Gilleleje Havn og synes det er noget af det bedste jeg har smagt. Har nogen tricks til at nærme sig en opskrift som dem ?
Louise Dam skriver
Hej Niels
Jeg kender desværre ikke det rugbrød de serverer i Gilleleje Havn, så det er svært at sige hvad forskellen kan være :-)
Hilsen Louise
Christina skriver
Hej Louise
Jeg har for lang tid siden bagt dit skønne rugbrød, men jeg mindes dengang, at det var en biga dej du brugte i dit rugbrød, er det stadig den samme surdejsopskrift du bruger, eller har du opdateret din opskrift på surdej?
Christina
Louise Dam skriver
Hej Christina
Ja, det har du helt ret i! Jeg har opdateret min opskrift på surdej, men jeg skal have skrevet opskriften på biga dej ind sammen med. Men jeg er faktisk begyndt bare at bage mit rugbrød med en 'alm.' surdej, og det fungerer lige så godt som en biga. Så du kan lave den surdej du helst vil :-)
Hilsen Louise
Michael skriver
Hej Louise
Jeg er i gang med opskriften, men vil lige høre om det 180 grader varmluft eller alm. ovn?
Louise Dam skriver
Det er alm. ovn.
Kate Svendsen skriver
Hej Louise
Hvor store er dine brødformer?
Louise Dam skriver
De er faktisk to forskellige størrelser. Én på 3 liter og én på 1,5 liter. Jeg tænker at to på 2 liter ville nok passe perfekt.
Katrine skriver
Hej Louise.
Hvad svarer 4 dl surdej til i gram?
Det lidt svært at fodre sin surdej op til at have 4 dl og det er også svært at måle af. Så det kunne være en hjælp at vide ca antal gram surdej i stedet 😊
På forhånd tak.
Dejlig opskrift i øvrigt.
Mvh Katrine
Louise Dam skriver
Hej Katrine
Nu har jeg lige prøvet at veje det af :-) Det kommer nok lidt an på hvor meget mel/vand der lige er i surdejen. Men jeg brugte 430 g - så jeg vil sige omkring 400-450 g. så skulle det ikke være helt galt.
Dejligt du kan bruge opskriften :o)
Hilsen Louise
Mette skriver
Din opskrift er blevet anbefaler men jeg savner info om størrelse på rugbrødsformene i liter?
Louise Dam skriver
Jamen det kan jeg da godt forstå. Dem jeg bruger er to forskellige størrelser faktisk. 3 liter og 1,5 liter. Så det ene brød bliver for det meste lidt større end det andet. To forme på omkring 2 liter ville nok passe fint.
Cecilia skriver
Hej Louise :)
Det er første gang jeg forsøger mig med at lave rugbrød og surdej. Jeg har lige hældt min surdej i rugbrødsblandingen - hvor meget surdej skal der være tilbage i glasset?
Louise Dam skriver
Hej Cecilia
Det betyder faktisk ikke det helt store. Bare der er lidt tilbage af din surdej, så kan du arbejde videre på den med at fodre den :-)
Anette skriver
hej hvor store er dine rugbrøds forme
Louise Dam skriver
De er faktisk to forskellige størrelser. Én på 3 liter og én på 1,5 liter. Jeg tænker at to på 2 liter ville nok passe perfekt.
Per Hertz skriver
God opskrift, der giver dejligt brød - tak for det!
Jeg bruger en spsk dansk honning i stedet for maltsirup. Det giver ikke farve, men er fint for hæveproces og smag.
/Per
Louise Dam skriver
Hej Per
Dejligt du kan bruge opskriften. Jeg har heller ikke altid selv maltsirup og bruger også nogle gange honning eller alm. sirup istedet for. Det fungerer helt fint!
Hilsen Louise
KE Kamstrup skriver
Hej Louise,
Dejligt saftigt rugbrød og smager fantastisk.. og som du selv nævner man kan undvære madkulør, da det jo bare er en ingrediens med masser E numre, så synd at ødelægge det gode brød med det..:)
KE Kamstrup skriver
Glemte lige at spørge dig ad, kan man ikke bare efter man har kommet de sidste ingredienser i, bare komme det direkte i formene, hvorfor skal det hæve 2 gange. ?
Louise Dam skriver
Det tror jeg faktisk sagtens man kan. Det skal jeg lige have afprøvet 😊
Irena skriver
KE Kamstrup.
Prøv at tilsætte maltmel (mørk) i sted af madkulør og maltsirup. Giver både smag og farve.
Louise Dam skriver
Tak for tippet :-)
Jesper skriver
Hej kan man godt lade den første blanding til rugbrødet stå i mere end 8 timer
Louise Dam skriver
Ja, det kan du godt :)
Signe skriver
Hej fra Argentina! Dit rugbrød er et kæmpesucces med vores familie. Erstatte bare kulør med honning og kommer mindre salt i. Tusind tak! Venlig hilsen, Signe.
Louise Dam skriver
Det lyder da bare så skønt!
Maddie skriver
Hej Louise,
Hved du hvor meget de 2 rugbrødet vægt i alt efter bagning?
Tak,
Maddie
Louise Dam skriver
Nej det er jeg desværre ikke klar over.
Niclas skriver
Hej Louise,
Provat dina recept på mörkt rågbröd, surdeg och maltsirap. Det blev fantastiskt gott.
Louise Dam skriver
Hvor er det bare godt at høre!
Ida skriver
Hej Lousie. Bruger du en rugsurdej eller hvedesurdej?
Louise Dam skriver
Beklager det sene svar. Jeg er på barsel, så jeg har lidt travlt med min lille baby :o)
Jeg bruger en surdej der er lavet på både hvedemel og rugmel.
Anette skriver
Hej Louise
Vil bare sige tusinde tak for opskrift, det er det bedste rugbrød hele vores familie har smagt til nu.
Er i gang med at bage det for 2.gang.
Det er så godt endelig at have fundet rugbrøds opskriften over alle, jubler:-))))
Hilsner Anette
Louise Dam skriver
Hvor er det bare skønt at høre!
Katrine skriver
Hej
Vil rigtig gerne i gang med at lave mit eget rugbrød, og synes din opskrift er spændende og nem.
Jeg har dog ikke kunne finde hvedekerner endnu. Kan det erstattes af noget andet?
Louise Dam skriver
Hej Katrine
Hvedekerner burde kunne findes i de fleste større supermarkeder som en fast vare. F.eks. Føtex og Kvickly. Jeg har ikke lige prøvet at udskifte dem med andet, så her kan jeg ikke lige anbefale noget.
Ida skriver
Jeg brugte dobbelt portion rugkerner i stedet. Det virkede fint :)
Ulla S Pedersen skriver
Hej Louise.
Er gået i gang med din surdej 😊 Glæder mig om en lille uges tid 😊
Spørgsmål: 1 dag uden låg, men 2.3.4.5.6. dagen er det med låg på?
Mvh. Ulla
Louise Dam skriver
Hej Ulla
Jeg plejer at lade den stå uden låg, og ellers med låget sådan halvt på glasset så der stadig kommer ilt til surdejen.
Sofie skriver
Hej Louise, bruger du ikke gær i opskriften? Kh Sofie
Louise Dam skriver
Hej Sofie
Nej, det gør jeg ikke. Denne opskrift er med surdej og det er den der får brødet til at hæve.
Hilsen Louise
Inge Dyrhave skriver
Hej Louise
Har nu bagt dine rugbrød 2 gange, men de er klistret inden i😖 Ved du hvad der kan være galt? Jeg har fuldt din opskrift som der står.
Mvh Inge Dyrhave
Louise Dam skriver
Hej Inge
Det kunne lyde som om din ovn måske ikke bliver helt samme temperatur som min. Så måske skal de blot have 10-15 minutter mere i din ovn for at blive helt færdige. Og så vil jeg lige nævne at dette er et ret fugtigt rugbrød pga. de mange kerner. Men det skal selvfølgelig ikke være ubagt indeni.
Gudrun skriver
Temperaturen skal være ca. 97-98 grader, når brødene er færdigbagte, så prøv temperaturen før de tages ud, så plejer mine rugbrød at være perfekte færdigbagte 😊👌🏼
Anne Kathrine skriver
Dejligt brød. 😊
Louise Dam skriver
Godt at høre du kunne lide det :-)
Anders skriver
Hej Louise
Mange tak for dine fine opskrifter. Jeg har bagt rugbrødet og synes det er fantastisk! Det eneste jeg lige har et spørgsmål omkring er bitterheden i rugbrødet. Især ude i kanten (hvor brødet har fået mere varme) kan man gøre noget ved den bitterhed i brødet?
Mvh.
Anders
Louise Dam skriver
Hej Anders, jeg har ikke selv tænkt over at det bliver specielt bittert. Så det har jeg nok ikke lige en god løsning på desværre.
Mia skriver
Hej Louise!
Jeg er kæmpe fan er din blog, så lækre og nemme opskrifter!
Jeg har altid gerne ville prøve og lave mit eget rugbrød, så da jeg faldt over din opskrift, gik jeg igang! Men fandt hurtigt ud af, at det fakrisk tager nogle dage at lave rugbrød, haha! :D
Jeg har lavet surdejen efter din opskrift, og den var allerede klar om aftenen på tredje dagen! Og jeg har også lavet maltsirup efter din opskrift, dog efter to forsøg, da første omgang blev aaalt for tyk - men nøj det smager godt for sig selv jo! Skal den opbevares i køleskabet? Eller må den godt stå ude?
Men jeg fik i hvert fald efter et par dage lavet 2 x lækre rugbrød som snager himmelsk!
Knus Mia.
Louise Dam skriver
Hej Mia, dejligt projekt du har kastet dig ud i :-) Jeg opbevarer maltsiruppen i køleskabet. Godt du kunne bruge opskrifterne.
Gitte Jensen skriver
Hej. bruger din opskrift på det lækre rugbrød, men har nogen gange problemer med, at når brødet er bagt, så er der hulrum mellem brødet og skorpen foroven, som gør at det er svær at skære i skiver. Har du nogen erfaring med det?
Louise Dam skriver
Hej Gitte, nej det synes jeg ikke rigtig jeg har prøvet.
Trine skriver
Hej Gitte
Så har dit rugbrød formentlig hævet for længe. Se tips her https://www.meyersmad.dk/lav-mad/opskrifter/meyers-morke-rugbrod-med-surdej/
Kh. Trine
Jesper B. Nielsen skriver
Hej Louise. Jeg vil prøve at lave dit rugbrød, og jeg har et spørgsmål: skal jeg bruge fuldkornshvedemel eller hvidt?
Venlig hilsen Jesper.
Louise Dam skriver
Hvidt hvedemel :-)
Preben Schmidt skriver
Hej Louise.
Du nævner en bagetid på 1 time ved to brød. Hvis man i stedet bruger en 3-liters rugbrødsform og derfor får et større brød, hvor lang tid skal brødet så bage?
Louise Dam skriver
Hej Preben
Jeg har desværre ikke prøvet at lave dem i én stor form. Men vil tror det skal have omkring 1,5 time.
Maria skriver
Hej super opskrift. Et lille tip. Jeg bruger ofte almindelig sirup i stedet for malt sirup, og så erstatter jeg 2 dl af vandet med nisseøl/hvidtøl. Det fungerer rigtigt godt
Louise Dam skriver
Tak for tippet. Jeg har også brugt almindelig mørk sirup nogle gange hvis jeg ikke havde noget maltsirup.
Sara skriver
Hej Louise
Hvilken opskrift på surdej bruger du?? Jeg synes, deg er sværg at få 4 dl ud af min surdej
Louise Dam skriver
Jeg bruger den opskrift jeg har linket til i ingredienslisten :-)
Søren skriver
Er det 180 grader varmluft eller alm. ovn?
Louise Dam skriver
Jeg bager det ved alm. ovn.
Line skriver
Hej Louise. Ville høre om man kunne bruge andet end maltsirup i rugbrødet?
Louise Dam skriver
Jeg bruger nogle gange bare mørk sirup, hvis jeg ikke lige har noget maltsirup.
sophie skriver
hejsa, vi har boet i USA i næsten 10 år nu og ledt længe efter godt rugbrød. Blev efterhånden træt af Ikeas rugbrødsmix (alt for meget salt) og det kedelige tyske mærke man kan få i supermarkederne her. Så jeg besluttede mig for selv at bage det. Jeg har nu bagt med din opskrift 5 gange og vil bare fortælle dig, at rugbrødet er så dejligt og det er perfekt hver gang. Mums!!
Louise Dam skriver
Hvor er det dejligt at høre :-)
Janne Randrup skriver
Hej Louise. Tak for opskrift på et super lækkert rugbrød. Det smager bare rigtig godt men jeg synes det er svært at skære. Skiverne går i stykker og det smuldrer nemt. Har du en ide til hvorfor det sker?
Louise Dam skriver
Hej Janne, det lyder til at det ikke har fået helt nok så. Måske varmer din ovn ikke helt præcist. Prøv enten at skrue en anelse op for varmen eller giv det lidt længere tid.
Camilla skriver
Kan jeg undvære surdej?
Louise Dam skriver
Så skal der bruges gær istedet for, ellers hæver det ikke. Men det vil få en anden smag end med surdej.
Charlotte skriver
Hej
Jeg tænker ang surdejen, hvordan får man den til at blive til 4 dl når man først har taget af den, ved godt man skal fodre den men vil det så give 4 dl til næste gang ???
Pft
Louise Dam skriver
Det kommer selvfølgelig nok an på hvor tit man bager - men der burde blive nok.
Martim skriver
Hej super opskrifte .
Men ved du hvorfor der kommer revner i både med damp og uden damp i ovnen .
Mvh
Martin
Louise Dam skriver
Nej, det ved jeg desværre ikke lige..
Morten skriver
Hejsa Louise
Er vild med dit rugbrød, har lavet det mange gange men min surdej, blev dårlig og har lavet en ny, efter din opskrift, men den vil ikke hæve den nye og jeg har aldrig kunne få et 2 rugbrød, altid kun fået 1 ud af den gamle, hvad gør jeg forkert ?
Surdejen er levende lugter sur og den bobler når den bliver foderet.
Louise Dam skriver
Det lyder mærkeligt. Surdejen lyder jo perfekt. Det kan være dine forme er større end mine så du kun har til et rugbrød.
Betina skriver
Hejsa
Kan man i stedet for normalt hvedemel bruge fuldkornshvedemel? Skal der i så fald evt. ændres på mængden?
På forhånd tak, og tak for opskriften.
Louise Dam skriver
Det tror jeg godt du kan. Man jeg har ikke selv prøvet.
Stine skriver
Jeg har prøvet et par andre opskrifter på rugbrød som har været meget skuffende men denne opskrift er supergod! Jeg kommenterer sjældent på opskrifter osv men denne opskrift fortjener virkelig ros og jeg er super glad for jeg faldt over den. Manden kan også godt lide den - eneste ulempe er at rugbrødet smager alt for godt så jeg kommer da til at skulle bage tit 😂😂
Louise Dam skriver
Skønt at høre Stine :-)
Rebecca skriver
Hej Louise,
Jeg kan slet ikke finde hvedekerner i butikkerne, hvor jeg bor. Er det muligt at erstatte det med noget andet? Jeg har både sesamfrø og græskarkerner. Kan jeg bare bruge 2 dl af det eller gør det noget andet ved brødet (ud over smagen)?
Glæder mig til at gå i gang med at bage det. Har lavet surdejen efter din opskrift, og den er snart klar 😊
Mvh.
Rebecca
Louise Dam skriver
Du kan nok godt bruge lidt flere hørfrø, græskarkerner og rugkerner.
Sissella skriver
Super lækkert rugbrød. Jeg bor i USA, og savner selvfølgelig et godt rugbrød.
Jeg lavede min egen surdej i februar på 100% rugmel, og nu er den helt fantastisk sur (som i, den lugter af eddike). Jeg har før lavet utroligt lækre brød af den (ala Tartine Bakery i San Fransisco).
Så nu skulle det jo selvfølgelig afprøves at lave et godt dansk rugbrød med den.
Rugkerner er svære at få fat i herovre, så jeg erstattede rugkernerne med hvede kerner, som jeg selv knækkede. Solsikke kerner er ligeledes ret dyre, så dem udelod jeg og erstattede dem med boghvede gryn. Jeg udelod i øvrigt det hvide mel og erstattede det med hvid hvede fuldkornsmel.
Så min opskrift ende med at blive:
2dl Boghvedekerner
6dl Knækkede hvedekerner
4dl Rugmel
4dl Hvid Hvede
Kulør
10dl vand (boghvede kernerne sugede vandet til sig)
Det sidste brød er netop kommet ud af ovnen (jeg har kun en form), og jeg spiste en rundom med æg og en rundom med hjemmelavet medister. MUMS! Så blødt og lækkert, fyldt med saft og kraft!
Så tak for det
Louise Dam skriver
Det lyder rigtig godt. Tak for tips :-)
Frederikke Kristensen skriver
Skal malt sirup i sammen med gerne og surdej? Det ser det ud til i filmen med ikke nævnt i beskrivelsen
Frederikke Kristensen skriver
Ups kerner og surdej*
Louise Dam skriver
Du kan gøre begge dele. Det har ikke den store betydning.
Tenna skriver
Hej Louise
Dette er et fantastisk rugbrød, tak for det. Men hver gang jeg laver det, er jeg i tvivl om, hvornår jeg skal tage surdejen fra. Din surdej er meget flydende. Kommer den fra en tidligere dej af denne opskrift eller har du en helt anden surdej, du bruger?
Louise Dam skriver
Jeg bager ikke rugbrød hver uge (langt fra), så jeg tager faktisk ikke noget dej fra. Jeg bruger denne surdej: https://www.louisesmadblog.dk/surdej/
Dorrit skriver
Tror jeg har misforstået noget.. skulle formene have vådt smurt??? For kan slet ikke få dem ud af formene..
Ellers nem opskrift.
Louise Dam skriver
Hej Dorrit,
Ja, det kan jeg godt se jeg ikke har skrevet. Jeg har tilføjet det til opskriften nu. Håber det lykkes at få dem ud nogenlunde hele.
Michelle skriver
Hvor mange grader skal rugbrødet have i en varmluftsovn?
Louise Dam skriver
Jeg bruger næsten aldrig varmluft. Men jeg vil tro 150-160 grader.
Kirsten Christensen skriver
Hej Louise.
Hvornår tages der surdej fra til næste bagning.
Vh. Kirsten.
Louise Dam skriver
Jeg bager ikke rugbrød hver uge (langt fra), så jeg tager faktisk ikke noget dej fra. Jeg bruger denne surdej: https://www.louisesmadblog.dk/surdej/
vilius skriver
Hej Louise!
Tak for opskriften. Brødet smager virkelig godt!
Men min brød bliver altid lidt ligesom underbagt efter 1 time eller 1 time og 15min. Hvor meget mere tid tror du jeg skal give dem?
Louise Dam skriver
Det kan være du bruger en større form end mig så de er større? Ellers prøv med 1 time og 30 minutter - eller skru lidt op for ovnen. Det er nok din ovn der ikke varmer helt nok.
Annemarie skriver
Tak for en rigtig god opskrift, der bare lykkes hver gang. Jeg bruger 3/4 rugmel og 1/4 hvedemel nu, og det gør ikke brødet bastant
Louise Dam skriver
Skønt at høre :-)
Jane Hansen skriver
Glæder mig til at prøve din opskrift 😀Hvor store er dine rugbrødsforme ?
Louise Dam skriver
1,5 liter :-)
Kirsten skriver
Hej Louise
Hvor store er dine rugbrødsforme (liter)?
Mine forme er 3 1/2 liter, så spørgsmålet er, om jeg skal lave dobbelt portion for at få to brød, der ikke bliver for lave?
Louise Dam skriver
Min form er 1,5 liter :-)
Janni skriver
Kan man undlade maltsirup, erstatte med noget andet eller putte maltmel i istedet for?
Louise Dam skriver
Ja, jeg tror sagtens du kan bruge maltmel.
helle skriver
Louise du er knag !!! Tusind tak. Helle
Morten Jokumsen skriver
Hej Louise
Jeg har nu prøvet at lave dit rugbrød to gange nu det smager rigtig godt😊
Der går bare noget galt hver gang første gang lave jeg det halve som du har i din opskrift da jeg kun har en rugbrøds form men den blev kun til det halve og mistænkte at det må have hvert surdejen der ikke var god nok gav den nogle extra dage og nu er den super men står den uden låg bliver den meget tyk synes din ser meget tynd ud næsten som vand min er mere en blanding mellem yoghurt og grød skal er mere vand i?
Synes også at når mine kærner står i 8 timer og surdejen bobler når jeg tager låg af og jeg tilsætter mel, ser din mere flydende ud og min er bare en klump har nu tilsat 2-3 lk mere vand mens jeg har blandet den og nu ser den nogenlunde ud men kan ikke se at den bliver til 2 rugbrød bruger en 3l form
Louise Dam skriver
Mine forme er kun 1,5 liter - så det lyder helt rigtigt hvis du kun får et brød á 3 liter :-)
Helle G skriver
Skøn og nem opskrift. Skrevet så selv jeg får et fantastisk rugbrød som resultat.
kl
Helle G
Louise Dam skriver
Dejligt :-)
Josephine skriver
Hvad størrelse rugbrødsforme har du brugt ?
Louise Dam skriver
Den er cirka 1,5 liter :-)
Mette Ohlendorff skriver
Hej Louise!
Har bagt rugbrød efter din opskrift et par gange og med stor succes.
Jeg har købt en stor rugbrødsform og vil prøve at bage rugbrødet i den, så jeg blot får et enkelt rugbrød. Jeg vil spørge dig om jeg skal forlænge bagetiden og ca. med hvor meget.
Venlig hilsen
Mette Ohlendorff
Louise Dam skriver
Jeg vil tro at du skal forlænge bagetiden med en halv gang måske. Men det er lidt svært at sige.
Amalie skriver
Goddag, når kerner og surdej står natten over, er det så ved stuetemperatur eller på køl?
Og er 12 time for længe at have det stående, inden man fortsætter?
Hilsen Amalie.
Louise Dam skriver
Ved stuetemperatur - tror sagtens det kan stå i 12 timer.
Rasmus skriver
Kære Louise,
har du erfaring med at bage rugbrødet udelukkende med rugmel i andet trin, altså uden hvede?
Kh. Rasmus
Louise Dam skriver
Nej, det har jeg ikke. Men jeg tænker at det bliver noget mere bastant brødet, hvis du undlader hvedemelet.
Rasmus skriver
Det er verdensklasse det rugbrød! Og kombineret med din opskrift på surdej, så er det topdollar.
Prøv også at supplere med sesamfrø - så er man i himlen!
Louise Dam skriver
Dejligt at høre :-)
Opia skriver
Hvor meget gram sukker og fedt er der i denne opskrift? ☺☺
Louise Dam skriver
Det ved jeg desværre ikke.
Ninna skriver
Hej Louise
Det ser lækkert ud - har du erfaringer med om brødet bliver tørt ved frysning?
Mvh Ninna
Louise Dam skriver
Hej Ninna
Det synes jeg bestemt ikke det gør. Jeg fryser det altid ned i skiver så det er lige til at tage en portion op når man skal bruge det. Så tøer det også hurtigt.
Janne Nielsen skriver
Den opskrift må jeg gemme, så Mathias kan bage rugbrød, når vi skal til USA. ☺
Fedt med video, så er der ingen undskyldning.
Louise Dam skriver
Ja så må han bare igang - men måske skal I have nogle ingredienser med hjemmefra så? :-)