Her får du min bedste opskrift på mojito, som er en mojito med mørk rom. Det er en af de mest klassiske cocktails, og denne her drink med rom og mynte er elsket af mange.
Det begynder endelig at blive sommer - og til sommer hører der sig drinks. Én af mine yndlingsdrinks er en Mojito med mørk rom, hvis den bliver lavet rigtigt. En Mojito er en drink med rom og mynte, lime og rørsukker og den er både frisk og sød på samme tid.
Man kan selv bestemme hvor sød, man kan lide den - så hvis du ønsker den mere eller mindre sød, justerer du blot lidt på sukkeret. Denne opskrift er præcis, som jeg synes den er bedst.
Læs også: Hindbærmojito | Mojito ispinde | Rabarber mojito
Mojito med mørk rom
Jeg laver min mojito på mørk rom. Den klassiske mojito laves med lys rom og det er man meget velkommen til at bruge i stedet for. Jeg kan dog rigtig godt lide den ekstra sødme og dybde, som den mørke rom giver.
Knust is til mojito
Til en god mojito skal der bruges knust is. Du kan enten knuse isen ved at lægge den imellem et viskestykke og så banke med en hammer. Eller du kan faktisk købe isposer der er lavet som knust is. Det vil sige meget små isterninger. Vi er faktisk så heldige, at vi nu har et amerikanerkøleskab, der kan lave knust is. Så nu behøves vi ikke at stå og hamre løs for at få en drink.
Mojito
Udstyr (reklamelink)
- Isterningeposer
- (reklamelink)Morter
- (reklamelink)Højt glas - gerne lidt tykt
- Hammer (evt.)
Ingredienser
- 2 spsk (reklamelink)rørsukker
- 10-15 blade mynte
- ½ lime, øko
- ½ dl rom, mørk eller lys
- 1 pose isterninger, brug evt. disse isterningeposer med knust is - der skal bruges 1,5 pose til 1 drink
- Et skvæt danskvand
Sådan gør du
- Start med at knuse isen ved at lægge isposen i et viskestykke og hamre med en hammer på det. (spring dette over hvis du bruger isterningeposer med knust is.)
- Hæld rørsukker i glasset.
- Skær en halv lime i kvarte og hæld i glasset.
- Brug morteren til at presse juicen ud af limen.
- Læg bladene fra mynten i glasset og brug igen morteren.
- Hæld is næsten helt op til toppen af glasset (lad et par centimeter blive tilbage)
- Hæld rommen i glasset.
- Rør godt rundt med en ske - hold en serviet for oven så du ikke spilder så meget.
- Top og med is til kanten af glasset.
- Top op med danskvand (der skal ikke bruges særlig meget)
- Rør rundt i glasset igen og servér.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Mojito er en klassisk cocktail, der stammer fra Cuba. Mojito findes i mange forskellige varianter, men den indeholder dog altid mynteblade, rom og lime. Mojito kommer af det spansk-amerikanske moje eller mojo for "citrusmarinade".
Hvis du er vild med rom, kan du prøve at lave denne Manhattan med rom.
Mojito uden alkohol
Hvis du ikke drikker alkohol kan du sagtens stadig nyde en lækker mojito. Hvis jeg skal en mojito uden alkohol plejer jeg at bruge (reklamelink)RumISH (reklamelink), som er et produkt der smager af rom, men hvor der ingen alkohol er i. Den synes jeg er et udmærket alternativ til rom med alkohol. Da jeg var gravid drak jeg f.eks. masser af mojitos uden alkohol.
💭 Spørgsmål og svar til opskriften
Det er lidt forskelligt, hvor meget alkohol der kommer i. I denne her opskrift har jeg valgt, at det skal være ½ dl, da jeg synes, at det giver den rette styrke.
Jeg bruger normalt marokkansk mynte, men der findes også en såkaldt mojito mynte. Der er mynten lidt mildere i smagen.
Den klassiske mojito laves med lys rom. Men jeg kan selv bedst lide min mojito med mørk rom.
Pia Christiansen skriver
Hvor meget is bruger du ca til et glas? Så jeg ved hvor meget is jeg skal købe til selskabet☺️
Du skriver at du bruger 1 1/2 pose pr glas og det passer vist ikke😉
Louise Dam skriver
Jo, det er skam rigtig nok. 1,5 pose knust is af dem man selv laver :-) Det er de her poser jeg mener: https://justmore.dk/isterningepose-schur-171-ml-lysebl-ldpe-virgin-18x34cm
Glasset skal næsten fyldes op med knust is.
Peter skriver
Fortrækker også mørk Rom, super opskrift....
Mvh
Peter W.
Louise Dam skriver
Mange tak Peter :-)
Kasper skriver
Lækker opskrift!
Hvordan kan det være, at du vælger en 23-års gylden rom? Jeg plejer at bruge en lys rom, når jeg laver mojito.
Louise Dam skriver
Jeg kan bedst lide mojito med mørk rom - den får sådan en lækker dyb og afrundet smag synes jeg. Det er nok lidt overdrevet at bruge så god en rom til det - det er bestemt ikke den jeg bruger hver gang :-)
Flemming Andersen skriver
Jeg søger en opskrift på lemonade.
Louise Dam skriver
Hej Flemming.
Det har jeg skam også en opskrift på lige her: https://www.louisesmadblog.dk/lemonade/