Mojitos er min all-time favoritdrink - og da det så blev så skønt et vejr tænkte jeg at is måtte være på sin plads, og hvorfor så ikke kombinere to af de bedste ting i verden? Derfor blev det selvfølgelig til lækre mojito ispinde. Eftersom alkohol jo ikke fryser så godt, så er det ikke de stærkeste is. Her har jeg brugt 1,5 dl rom til 6 is, og jeg tror helst ikke man skal bruge så meget mere alkohol i dem - så risikerer du at de ikke fryser ordentligt.
Mojito ispinde
Justér antal6 stk.
Ingredienser
- 1,5 dl mørk rom
- 2,5 dl vand
- 2 dl (reklamelink)rørsukker
- 2 dl limejuice, cirka 4-5 lime
- 2 dl danskvand
- Cirka 7 stængler mynteblade
- Isforme
Sådan gør du
- Kog vand, sukker og mynteblade i en gryde indtil sukkeret er opløst.
- Hæld siruppen i en blender sammen med rommen og limejuicen - blend det godt sammen.
- Tilsæt danskvand og rør rundt (ikke blende).
- Sigt mojitoblandingen så alle myntebladene bliver siet fra.
- Hæld i isformene og frys natten over. Du kan evt. lægge lidt mynteblade eller limeskiver i isene når de har frosset lidt - bare til pynt. Men det er ikke nødvendigt for smagen.
- Når du skal have isene ud af formen kan det være en hjælp at hælde lidt vand over.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 stk. | Kalorier: 204 kcal | Kulhydrater: 39 g | Protein: 1 g | Fedt: 1 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Skrevet af: Louise Dam[show_post_categories show="tag"]Kategori: [show_post_categories show="category"]
Gitte skriver
Mhh, dét må lige være en is for jeg som også elsker mojito.
Det skal helt sikkert afprøves :-)
God sommer
Louise Dam skriver
Ja, de er helt perfekte til en mojito-elsker :-)
Simone skriver
Det ser super lækkert ud! Perfekt til en hyggelig sommeraften på terrassen! Hvornår skal limesaften tilsættes? Jeg synes ikke det står nogle steder :-)
Louise Dam skriver
Hej Simone, godt spottet! Det er tilføjet til opskriften nu :-)