Moussaka er grækenlands svar på lasagnen. Men istedet for pastaplader så er der to lag af aubergineskiver og et lag med kartoffelskiver. I kødsaucen er der også en del krydderier, som man normalt ikke ser i en klassisk lasagne. Blandt andet ses kanel, spidskommen og allehånde på ingredienslisten til denne lækre ret.
Moussaka
Justér antal4 personer
Ingredienser
Kødsauce
- Lidt olie
- 500 g hakket oksekød eller hakket lam
- 1 (reklamelink)dåse hakkede tomater
- 1 (reklamelink)stor dåse tomatpuré, 140 g
- 2 løg
- 4 fed hvidløg
- ½ tsk muskat
- 2 tsk (reklamelink)kanel
- 1 tsk allehånde
- 1 tsk (reklamelink)spidskommen
- 1 tsk koriander
- 2 tsk oregano
- Salt og peber
- 2 aubergine
- 400 g kartoffel
- Mornaysauce, Bechamélsauce med ost
1 portion bechamélsauce
- 50 g parmesan til saucen
- Du kan også købe en færdig mornaysauce.
Topping
- 100 g revet ost til toppen
Sådan gør du
- Skær auberginerne i skiver på cirka ½ cm i tykkelse. Læg dem på et stykke bagepapir eller lignende og drys med salt. Lad dem stå i 15-30 minutter. Salten trækker noget af væden ud af auberginerne.
- Gå igang med kødsaucen. Hak løgene fint, hak/pres hvidløg og svits begge dele i lidt olie i en gryde.
- Brun det hakkede oksekød i gryden.
- Tilsæt de hakkede tomater og tomatpuréen.
- Tilsæt alle krydderierne og lad kødsaucen stå og simre.
- Tør aubergineskiverne med lidt køkkenrulle. Steg dem på en varm pande i olie. Steg dem på begge sider - de skal bare begynde at tage lidt farve.
- Imens aubergineskiver steges går du igang med at lave saucen.
- Når du har lavet bechamélsaucen tilsætter du 50 g parmesan og lader det smelte.
- Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver.
- Så skal moussakkaen samles. Hæld lidt olie i bunden af et ovnfast fad. Læg halvdelen af aubergineskiverne i bunden af fadet.
- Fordel så halvdelen af kødsaucen ovenpå aubergineskiverne.
- 12.Læg så det sidste lag af aubergineskiverne og igen et lag kødsauce.
- Fordel kartoffelskiverne ovenpå kødsaucen og hæld til sidst mornaysaucen over retten.
- Sæt fadet i ovnen ved 200 grader i cirka 25 minutter. Efter 25 minutter fordeler du den revet ost over retten.
- Giv så retten 15 minutter igen. Eller indtil kartoflerne er blevet møre.
- Tag fadet ud af ovnen og lad den stå og hvile sig i 10-15 minutter.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 person | Kalorier: 650 kcal | Kulhydrater: 43 g | Protein: 38 g | Fedt: 37 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Skrevet af: Louise Dam[show_post_categories show="tag"]Kategori: [show_post_categories show="category"]
Malene Hoxer skriver
Min favoritopskrift på moussaka. Også med kartoflerne - det smager SUPERgodt :-)
Louise Dam skriver
Skønt at høre :-)
Heidi Nielsen skriver
Himmelsk opskrift, skal belt sikkert laves igen😋
Louise Dam skriver
Dejligt at høre :-)
Wicky skriver
Ser lækker ud men får altså rynket pande når jeg ser kartofler i en mousakka i en ægte græsk mousakka er der ikke kartofler i.
Louise Dam skriver
Nå for søren - men det smagte dejligt :-)
Brian Drachmann skriver
Hej Wicky
Den første moussaka jeg smagte var fyldt med kartofler, og den blev lavet af den græker som mine forældres veninde var gift med. Det er den dag i dag stadig den bedste moussaka jeg nogensinde har smagt.
Vh Brian