Siden jeg lavede mine første flødekarameller i mikroovnen er jeg blevet mere og mere fan af ting der kan laves i mikroovnen. Derfor er jeg også helt vild med disse lækre sprøde chips med havsalt som kan laves i mikroovnen. Det tager kun 15 minutter fra du går i gang til du har sprøde hjemmelavede chips på bordet. Imens chipsene er i mikroovnen kan du lige mixe lidt dip sammen, hvis du vil have det til dine chips.
Chipsene får en virkelig lækker smag fra havsalten og så bliver de bare vildt sprøde. Jeg synes sagtens de kan udgøre det for købechips. De minder lidt om de der grovchips fra Kims, bare endnu bedre :-) Det smarte ved denne opskrift er at hvis du får cravings en sen aften så behøves du ikke at løbe i Netto efter en hel pose chips, du laver dem bare selv. Portionen man får ud er ikke så stor, hvilket betyder at du får stillet chips sulten, men uden at få alt for mange kalorier. Hvis du skal lave chips til flere personer er det nok ikke mikroovnen du skal have fat i, men den almindelige ovn istedet for. Her vil jeg gætte på at de skal have cirka 20 minutter ved 225 grader eller til de er gyldne og crispy.
Nemme hjemmelavede chips i mikroovn
Ingredienser
- 1 kartoffel
- Olie
- (reklamelink)Havsalt
Sådan gør du
- Vask kartoflen og skær den i meget tynde skiver. Så tynde du overhovedet kan. Brug eventuelt et (reklamelink)mandolinjern. Mine er dog skåret i hånden.
- Dup skiverne med køkkenrulle.
- Læg et stykke bagepapir ovenpå en tallerken.
- Dryp med lidt olivenolie ovenpå bagepapiret.
- Læg kartoffelskiverne i et lag på bagepapiret. Dryp med olie over kartoflerne og drys med havsalt.
- Sæt tallerkenen i mikroovnen og giv dem cirka 8-9 minutter ved fuld varme.
- Tjek til dem undervejs. Når kartoffelskiver begynder at blive gyldne er de færdige.
- Tag tallerkenen ud af mikroovnen. Kartoffelskiverne skulle gerne være blevet til sprøde chips nu. Servér dine hjemmelavede chips med dip.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Skrevet af: Louise Dam[show_post_categories show="tag"]Kategori: [show_post_categories show="category"]
L.. madsen skriver
Virkelig gode!!
Meget bedre end i ovn, og meget nemmere.: bliver alle ensartet (untagen den i midten der blev lidt mørk) :-)
Var dog kidt bekymret for tallerknen, da den blev ret varm. Tror jeg vil finde en bedre løsning - et lille ovnfast fad eller lignende :-)
Louise Dam skriver
Hej Lene, hvor er det bare godt at høre. Man skulle bare have en større mikroovn så man kunne lave mange flere :-)
Berit skriver
Hvor lang tid kan chipsene holde dig, hvis man vil lave en større portion?
Louise Dam skriver
Jeg har desværre kun prøvet at spise dem med det samme :-)
Joachim skriver
Hej Louise.
Har du erfaring med at lave dem i en varmlufts ovn i stedet? :)
P.S Bruger hjemmesiden her ofte til at finde inspiration. Keep it up :D
Louise Dam skriver
Nej, det har jeg desværre ikke prøvet endnu. Men det vil jeg da tro man godt kan. De skal bare have en del længere tid så.
EMIl skriver
Bed du hvor meget ovnen skal op på i grader for min mikrovn er gået lidt i stykker🤔🙂😂
Louise Dam skriver
Nej, jeg har desværre ikke prøvet at lave dem i ovnen. Men måske 200 grader eller lidt mere.
allan skriver
Hej så har jeg lige lavt dem til mine drenge og de blev super gode men deres peterplyds plast talarken gik i stykker !!!
kan man ikke bruge plastik ?
Louise Dam skriver
Jeg tror ikke man må sætte plastik i mikroovnen, medmindre der står det kan gå i mikroovnen. Men dejligt dine drenge kunne lide dem :-)
Trine Cohrt skriver
En super måde at bruge en rest kartofler på ;) havde lavet kartoffelpizza, så havde en god rest skiveskårene kartofler tilbage. Så nu sidder vi her og smovser micro ovns Chips. Endnu en god og nem opskrift :)
Louise Dam skriver
Lækkert! :-)
Malou skriver
Kan man bruge andet olie?
Louise Dam skriver
Jeg tror du kan bruge alt olie.
Marie skriver
VIrkelig lækkert (y)
Louise Dam skriver
Godt at høre :-)
Sofie Madsen skriver
Skal der låg over kartoffelskiverne i mirkoovnen?
Louise Dam skriver
Nej, det skal der ikke :-)
Trine K skriver
Super god opskrift - Lavede det med rødbede i stedet. Det var bestemt et hit :-)
Louise Dam skriver
Uhm.. Det lyder også godt. Jeg må hellere prøve lidt flere varianter.
Camilla skriver
Hvor er det vanvittig smart.
Tænker du at man kan gøre det samme med jordskokker? :)
Louise Dam skriver
Hej Camilla
Det tror jeg faktisk godt man kan - er dog lidt i tvivl om stivelsen i kartoflen har noget at sige i forhold til sprødheden. Men jeg havde da planer om at skulle prøve at lave æblechips på samme måde.
Diana skriver
Hej Louise,
Tak for opskriften. Det er helt nyt for mig at man kan lave chips i en mikroovn ;-) Skal man slet ikke stille på grill eller noget? De ser bare så lækre sprøde ud, vil prøve at lave dem til min aubergine dip :)
Hilsen Diana
Louise Dam skriver
Nej overhovedet ikke. Det er bare på fuld varme i mikroovnen indtil de er gyldne, så er de helt sprøde når de kommer ud :-) Det lyder så lækkert med en aubergine dip til!
Maria skriver
Det måtte jeg lige prøve. De blev supergode. Dejligt nemt og lækkert til liiige at stille den dersens chips sult uden at man pludselig har tømt en hel pose.
Louise Dam skriver
Dejligt at høre. Vi har også lige lavet en lille portion her til aften :-)
Chris skriver
De ser lækre ud. Elsker mad der kan laves hurtigt og nemt
Louise Dam skriver
Ja, du må endelig prøve dem!
Piskeriset skriver
Smart! Det må jeg prøve på et tidspunkt :)
Louise Dam skriver
Ja, det må du endelig gøre. De smager så godt :-)