Endnu en omgang af Madbloggerudfordringen er igang. Denne gang handler det om fisk. Skagenfood har sponsoreret fisk til 50 madbloggere, som så skulle være kreative i køkkenet. Torsdag i sidste uge stod der en kasse med fisk foran min dør da jeg kom hjem fra arbejde. Den var leveret af Skagenfood med Post Danmark, som så havde stilt kassen foran min dør - vildt smart!
Da jeg åbnede kassen lå der en lille seddel hvor der stod at fisken var en slethvar. Det er ikke en fisk jeg har stiftet bekendtskab med tidligere, men den var super lækker. Jeg ville rigtig gerne lave en opskrift som var rimelig simpel og hurtig at lave, og samtidig skulle det være noget de fleste ville kunne lide og lavet af ting man for det meste har i huset, eller i hvert fald er nemme at få fat på. Jeg valgte at panere fileterne i en blanding af hakkede nødder og persille, og det var virkelig lækkert. Det giver en dejlig crunchy fornemmelse og smagen af nødder sammen med fisken var ret lækker. Hvis I er nysgerrige på hvad jeg lavede til de sidste to Madbloggerudfordringer så kan I se de opskrifterne her og her. Hvis I får lyst til at se hvad de resterende 49 madbloggere har lavet med deres fisk til denne udfordring, så kan de findes på madbloggerudfordringen.dk.
Nøddepaneret slethvar med ovnbagte rodfrugter
Ingredienser
- 4 slethvar fileter
- 100 g (reklamelink)mandler
- 100 g (reklamelink)hasselnødder
- 2 bundter persille
- 2 tsk salt
- saften fra ½ lime
- 50 g (reklamelink)hvedemel
- 2 æg
- 1,5 kg blandede rodfrugter, pastinak, gulerod, rødbede, persillerod
- 1 stort rødløg
- 3 spsk (reklamelink)olivenolie
- 3 spsk (reklamelink)honning
- (reklamelink)Tørret rosmarin
- Salt
Sådan gør du
- Rengør og skræl rodfrugterne. Skær dem i rustikke stykker og fordel dem i et ovnfast fad.
- Skræl rødløget og skær også dette i grove stykker, og fordel det i fadet med rodfrugterne.
- Fordel olivenolie og honning over rodfrugterne og drys med lidt tørret rosmarin og salt.
- Sæt fadet i ovnen ved 200 grader i cirka 45 minutter.
- Imens rodfrugterne er i ovnen gør du fisken klar.
- Hak mandler og hasselnødder, ikke for groft og heller ikke helt fint.
- Skyl persillen og hak den derefter fint.
- Bland de hakkede nødder, persille, limesaft og lidt salt sammen i en lille skål.
- Slå 2 æg ud i en dyb tallerken og pisk dem sammen. Hæld lidt mel op på en flad tallerken og din nøddeblanding på en anden flad tallerken.
- Nu skal fisken paneres. Tag dine spelthvar fileter og vend dem i melet, vend dem dernæst i de sammenpiskede æg og til sidst i nøddeblandingen. Fisken behøves ikke at være helt dækket af nødder over det hele. Der skal være nok til alle fileterne.
- Læg de nøddepanerede fiskefileter på en bagerist med bagepapir på. Sæt den i ovnen ved 200 grader i cirka 10 minutter.
- Server fisken med det samme sammen med de bagte rodfrugter.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Af Louise Dam
Skrevet af: Louise Dam[show_post_categories show="tag"]Kategori: [show_post_categories show="category"]
Piskeriset skriver
Smuk og indbydende servering :-)
Jeg overvejer også at nøddepanere noget fisk denne weekend - og evt. kombinere det med noget kål :-)
Louise Dam skriver
Jeg overvejede også at servere rosenkål til - det havde også været godt.