Den anden dag sad jeg og så Det Søde Liv med Mette Blomsterberg. Og sikke hun kan trylle på 20 minutter! Hvad hun ikke fik produceret. Jeg ved godt at det hele er gjort klar og der bliver klippet i videoen imens ting skal hæve eller i ovnen. Men alligevel :-) Men i den her udsendelse lavede hun så de har nougatmandler, og det så simpelthen så nemt og lækkert ud, så da jeg vidste jeg havde en pakke blød nougat liggende på lager, som Odense Marcipan havde været så søde at sende mig, så gik der ikke lang tid før jeg var igang med mandlerne. De var ret nemme at lave og så var de super lækre. De forsvand dog også ret hurtigt :-)
Nougatmandler
Ingredienser
- 100 g (reklamelink)mandler
- 100 g blød nougat
- cirka 25 g flormelis
Sådan gør du
- Start med at riste mandlerne på en tør pande.
- Sæt dem i køleskabet i en stor skål og vent til de er helt kolde.
- Hvis du er utålmodig ligesom mig kan du brede dem ud i køleskabet.
- Så går det lidt stærkere (skålen skal dog stadig være kold).
- I et vandbad smeltes den bløde nougat. Når nougaten er helt smeltet hældes cirka ⅓ over mandlerne og der røres godt rundt i skålen indtil nougaten sidder fast på mandlerne.
- Tilsæt så ⅓ nougat til mandlerne igen og rør godt rundt igen.
- Gør det samme med den sidste tredjedel.
- Når al nougaten er fordelt på mandlerne hælder du lidt flormelis op i en anden skål.
- Rul forsigtigt mandlerne i flormelisen og skil de mandler ad, som har sat sig sammen.
- Hvis du ikke spiser dem med det samme så kan nougatmandlerne opbevares i en lufttæt beholder.
Noter
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Af Louise Dam
//Indlægget kan indeholde affiliatelinks, hvis du klikker på linket gemmes der en lille cookie på din pc. Hvis du kommer igen inden for et vist antal dage, og køber noget på siden vil jeg modtage et lille beløb.//
Theodora skriver
Hej Louise!
Først og fremmest vil jeg bare gerne rose din blog!
Bruger den virkelig ofte.
Det er måske et dumt spørgsmål men hvor længe tror du at disse mandler kan holde sig?
Louise Dam skriver
Mange tak! Uhh, det er et godt spørgsmål. Nogle uger burde ikke være et problem.
Sabrina skriver
Uhh det lyder lækkert! For lidt tid siden lavede jeg hjemmelavet Ragusa med noget nougat jeg havde liggende - det var også et kæmpe hit :-)
http://www.Withloveandsugar.blogspot.dk
Louise Dam skriver
Det lyder også rigtig lækkert!