Nye danske kartofler er noget der virkelig er skønt om sommeren. Om man så selv har dyrket dem i sin have, om man finder dem i supermarkedet eller køber dem i en lille vejbod. Sammen med jordbær og rabarber er det virkelig indbegrebet af sommer hos mig.
Nye kartofler er ikke en bestemt sort af kartofler, men betegnelsen bruges om umodne, små og friskopgravede kartofler. Kartoflerne høstes mens de er i vækst, og de har en tydlige smag af "nye kartofler"*
Gå til:
Man skal i øvrigt sørge for ikke at opbevare de nye kartofler for længe for de tilberedes og spises. Det er nemlig kun imens de er helt friskopgravede, at de har den helt rigtige smag. Når de står nogle dage begynder de at bliver tørre i det. Det er også derfor, at udenlandske nye kartofler ikke har den samme gode smag som vi kender fra de danske.
De første nye danske kartofler
Det er med at være den første landmand til at få kartoflerne klar, for de første nye danske kartofler er dyre! En pris på 150-200 kr. pr. kilo er ikke usædvanligt. De første nye kartofler plejer at kunne købes omkring april måned, og kommer vi lidt længere hen mod sommeren falder prisen heldigvis til et leje hvor alle kan være med.
Sådan skal du koge nye kartofler
Nye kartofler har en helt anden konsistens og smag end de kartofler vi spiser resten af året. Og derfor er det også vigtigt, at tilberede dem på en anden måde. Kogetid for nye kartofler er nemlig markant kortere end normalt.
Nye kartofler skal ikke koge så længe som almindelige kartofler. Faktisk skal de koge ret kort tid, og så skal de ellers bare stå lidt i det varme vand og trække. Koger man dem til de føles møre, så har de faktisk allerede fået for meget. Jeg plejer også kun at fjerne den yderste løse skræl fra kartoflen. Den inderste tynde skræl giver masser af god smag til kartoflen, som jeg godt kan lide.
Læs også: Klassisk kartoffelsalat med radiser og purløg | Karry kartoffelsalat med tomat og kapers | Kartoffelsalat med avokado, citron og karse
Vandet man koger sine kartofler i skal være godt saltet og smage som havvand. Derudover kan man tilsætte forskellige krydderurter til kartoflerne når de koger. Det kan f.eks. være løvstikke, persille eller dild. Det giver udover salt en god smag til de færdigkogte kartofler.
Herunder får du min ultranemme opskrift på hvordan du skal koge nye kartofler.
Nye kartofler
Udstyr (reklamelink)
- (reklamelink)Gryde
Ingredienser
- 800 g nye kartofler
- vand
- salt, til det smager som havvand
Sådan gør du
- Start med at rengøre de nye kartofler. Skrub dem godt så jord og den yderste løse skræl kommer af. Den inderste tynde skræl må gerne blive på.
- Læg kartoflerne i en gryde og dæk dem med vand. Kom godt med salt i gryden. Det skal smage som havvand. Sæt låg på gryden.
- Sæt gryden på komfuret og få vandet i kog.
- Når vandet koger skal kartoflerne koge i cirka 7 minutter. Det kommer selvfølgelig lidt an på størrelsen af kartoflerne. Er de meget små så lidt mindre, og er de til den store side så lidt mere. De skal begynde at blive bløde når du stikker i dem, men ikke helt møre.
- Tag gryden af varmen og lad kartoflerne trække i det varme vand i cirka 7-10 minutter. Igen kommer det lidt an på størrelsen. Stik i dem for at se om de er færdige. De skal kun lige nå at blive møre, så de ikke koger ud.
- Servér de kogte nye kartofler med smør og salt.
Video
Noter
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Husk disse 4 ting for at lykkes med kartoflerne
Jeg har prøvet at bryde det ned til disse 4 helt simple steps - så kan du måske huske det når du står og er i gang i køkkenet.
- Fjern kun den løse skræl.
- Masser af salt i vandet.
- Kogetid for nye kartofler er cirka 7 minutter.
- Trækketid i vandet er også cirka 7 minutter.
Hvad kan jeg bruge kartoflerne til?
Kartoflerne kan jo bruges til meget forskelligt. Jeg ELSKER at få dem serveret varme og med koldt smør og lidt ekstra flagesalt på. Dét smager altså bare godt! Især de helt små kartofler smager forrygende!
Gem også lidt kartofler i køleskabet til frokosten dagen efter. Lav så en lækker kartoffelmad med de små nye kartofler.
Derudover er de små nye kartofler jo helt perfekte at bruge i kartoffelsalat. Jeg har nogle opskrifter på kartoffelsalat, som jeg lige har fundet frem lige her:
*kilde: arla.dk
Comments
No Comments