Så kommer den sidste opskrift fra nytårsaften, nemlig desserten - den vigtigste af alle retterne! Dette er en af de rigtig gode opskrifter jeg har på brownie. Det er en kollega der engang har haft den med på arbejde, hvor jeg fik hapset opskriften.
Denne fine hjerteformede brownie er perfekt at servere til valentines dag som desserten til en romantisk middag for 2.
Hjerteformet brownie med vaniljeis og jordbær
Justér antal4 personer
Ingredienser
- 75 g smør
- 250 g (reklamelink)rørsukker
- 2 æg
- 50 g (reklamelink)hvedemel
- ¼ tsk. (reklamelink)bagepulver
- 2 spsk. (reklamelink)kakaopulver
- 100 g (reklamelink)hasselnødder
- 100 g (reklamelink)mørk chokolade 70 %
Serveres med
- Vaniljeis
- Friske jordbær eller andre friske bær
Sådan gør du
- 1.Tænd ovnen på 175 grader.
- 2.Smelt smørret og sæt det til afkøling.
- 3.Pisk æg og rørsukker til det er lysegult og let skummende.
- 4.Bland de tørre ingredienser (mel, kakao, bagepulver) godt sammen og tilsæt det til æggemassen.
- 5.Hak chokolade og nødder groft og tilsæt det æggemassen og de tørre ingredienser.
- 6.Tilsæt det afkølede smør til blandingen. Rør det hele godt sammen.
- 7.Beklæd en lille bageform med bagepapir og hæld kagemassen i. (Bør have en højde på ca. 2 cm.)
- 8.Bages ved 175 grader i cirka 15-20 minutter.
- Når kagen kommer ud af ovnen skal den stadig være blød og klistret indvendig. Men hvis skorpen ovenpå føles fast og sprød er kagen færdig. Når kagen er afkølet tager du en hjerteformet udstikkerform og trykker kagestykkerne ud med. Server den hjerteformede brownie med en kugle vaniljeis og et par friske jordbær eller andre bær.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 person | Kalorier: 761 kcal | Kulhydrater: 88 g | Protein: 10 g | Fedt: 43 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Karina skriver
Hvor mange hjertebrownies fik du ud af portionen?
Louise Dam skriver
Hej Karina, nu er det lang tid siden jeg har lavet dem. Men kan se jeg skriver opskriften er til 4 personer. Så jeg vil mene jeg har kunne lave 4 hjertebrownies af portionen. Så er der selvfølgelig nogle kanter tilbage også.
Tenna Nielsen skriver
Den ser rigtig lækker ud. Kan den mon laves dagen før, den skal bruges?
Louise Dam skriver
Hej Tenna
Det kan den sagtens! Det bliver den næsten kun bedre af :-)
Frederikke skriver
Det ser bare super lækkert ud!
Måske vil du kigge forbi min blog? http://www.vivalavanilla.blogspot.dk
//Frederikke
Louise Dam skriver
Tak skal du have, selvfølgelig vil jeg det :-)
Jonnaboe skriver
mmmmmmmh, der er virkelig ikke meget bedre end brownie og vaniljeis sammen! :-) Ser så lækkert ud!
Knus john-a // jonnaboe.blogspot.com
Louise Dam skriver
Mange tak skal du have. Ja det er altså bare en lækker dessert! :-)