De seneste år er svinekæber blevet meget populært, og det kan man godt forstå, da svinekæber er noget af det møreste kød du kan finde. Når de har simret i cirka 1,5-2 timer bliver de møre som smør og de smager fantastisk. Her har jeg lavet ølbraiserede svinekæber og serveret dem sammen med en lækker kartoffelmos. Det er forholdsvis simpelt at lave retten, da der ikke skal laves så meget i forvejen og så skal retten bare stå og simre for sig selv. Svinekæber kan købes hos slagteren, men de fleste større dagligvareforretninger er også begyndt at sælge dem.
Du kan også prøve at lave ølbraiserede kalvekæber med bagte rodfrugter.
Ølbraiserede svinekæber
Ingredienser
- 5-6 svinekæber
- ½ liter mørk øl
- 2 (reklamelink)laurbærblade
- 2 rødløg
- Salt og peber
- ½-1 spsk mørk balsamico, kan evt. undlades
Serveres med
- Kartoffelmos
- Hakket persille til pynt
Sådan gør du
- Hvis der stadig sidder en sene på svinekæberne, skal denne fjernes til at starte med.
- Brun svinekæberne på alle sider i en gryde. Hæld øl over og læg laurbærbladene ved.
- Skær rødløgene i fine både og læg dem i gryden.
- Krydr med salt og peber og lad det hele simre i cirka 2,5-3 timer. Tilsæt lidt vand undervejs, hvis det er nødvendigt.
- Tag svinekæberne og lauerbladene op af gryden, kom balsamico i og lad saucen koge lidt ind.
- Når saucen er kogt ind kommer du kæberne tilbage i gryden.
- Anret på en tallerken med kartoffelmos, svinekæber og sauce. Pynt med lidt hakket persille.
- Anret kartoffelmosen med kæberne, saucen og lidt persille til pynt.
Noter
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Skrevet af: Louise Dam[show_post_categories show="tag"]Kategori: [show_post_categories show="category"]
Skriv en kommentar